30 tips til at skri­ve klart til nettet!

Skal du skri­ve klart bed­re tek­ster til net­tet, skal du have et tyde­ligt for­mål med tek­sten. Sam­ti­dig skal hvert af tek­stens ele­men­ter være for­mu­le­ret med omhu. Læs med, og få klar besked om, hvor­dan du skri­ver klart til net­tet her!

Ben­ny Chri­sten Grandahl

Part­ner og Chief Con­tent Offi­cer, web­te­xts­hop

Ben­ny Chri­sten Grandahl

Part­ner og Chief Con­tent Offi­cer, web­te­xts­hop

Alt for man­ge tror sta­dig, at ingen læser det, der står på net­tet – og at de fle­ste tek­ster kun er skre­vet for Goog­les skyld. Det pas­ser ikke. For vi læser ger­ne – og også ger­ne meget – på net­tet, så læn­ge det der står, er rele­vant for os. Sam­ti­dig straf­fer Goog­le dår­li­ge tek­ster i dag, der ikke til­freds­stil­ler deres Rank Brain algo­rit­me eller giver andet end nog­le søge­ord til Goog­les man­ge algoritmer

Så hvor­for dog ikke skri­ve noget, der reelt set giver vær­di – både for læser­ne og Google?

Det kræ­ver dog en del mere for­be­re­del­se og omhu under skriv­nin­gen end de dår­li­ge tek­ster, du tid­li­ge­re kun­ne fin­de på man­ge hjem­mesi­der og webs­hops. Hvor meget og hvad der helst præ­cist skal til at skri­ve klart til net­tet, kan du få et ind­blik i ved hjælp af de tips, vi giver dig i den­ne artikel.

Så hæng på, og bliv meget bed­re til at skri­ve til nettet.

 

Den rig­ti­ge arbejds­pro­ces er det vig­tig­ste for kva­li­te­ten af dine tekster

Plan­læg­nin­gen er det hal­ve arbej­de. Det gæl­der fak­tisk også, når du skal skri­ve en tekst til net­tet. Sam­ti­dig spil­ler den afslut­ten­de redi­ge­ring og kor­rek­tur også en yderst vig­tig rol­le, hvis du skan skri­ve så klart og let for­stå­e­ligt som muligt.

Den bed­ste arbejds­pro­ces, når du skal skri­ve en tekst, kan kort opsum­me­res i dis­se tre punkter

  1. For­be­re­del­se og planlægning
  2. Sel­ve skriv­nin­gen af teksten
  3. Redi­ge­ring og korrektur

Hvert punkt er lige vig­tigt. Men jo mere tid du bru­ger på punkt 1 og punkt 3, jo bed­re bli­ver resul­ta­tet af punkt 2.

Så jo mere uma­ge du gør dig gen­nem hele pro­ces­sen, jo stør­re er chan­cen for, at du får skre­vet en klar og tyde­lig tekst, der giver læser­ne den bed­ste ople­vel­se med dig, dit fir­ma, dine pro­duk­ter og ydel­ser – og skaf­fer dig fle­re leads og kun­der i butikken.

For­be­re­del­se og plan­læg­ning af teksten

For­be­re­del­sen af tek­sten hand­ler om at definere:

  • hvor­for tek­sten i det hele taget skal skrives,
  • hvem der er mål­grup­pen for den
  • hvad tek­sten skal få læse­ren til at gøre

samt hvil­ket bud­skab læse­ren som mini­mum skal sid­de til­ba­ge med, når de har læst den.

Først der­ef­ter begyn­der arbej­det med at resear­che til og plan­læg­ge sel­ve teksten.

Hvor­for skal tek­sten skrives?

At skri­ve en tekst uden at have styr på, hvor­for den i det hele taget skal skri­ves, er som at plan­læg­ge en rej­se uden at ken­de dens destination.

Ved du, hvad for­må­let med tek­sten er, kan du nem­me­re dis­po­ne­re og skri­ve den, så du opnår det, som du ger­ne vil med teksten.

Der er dog oftest meget stor for­skel på, hvad dit for­mål med at skri­ve og udgi­ve ind­hol­det er, og hvad der er læse­rens for­mål med at læse det. Net­op der­for er det vig­tigt, at det er læse­rens ”hvor­for”, der dri­ver dis­po­ne­rin­gen af tek­sten. Dit ”hvor­for” kom­mer frem mel­lem linjer­ne, eller bli­ver klart for læse­ren, når han eller hun når til tek­stens afslut­ten­de call to action.

Læs mere om, hvor­for ”hvor­for” er det vig­tig­ste spørgs­mål at få svar på, før du skri­ver din tekst.

Hvem er målgruppen?

Jo bed­re du ken­der din mål­grup­pe for tek­sten, jo mere præ­cist kan du dis­po­ne­re og for­mu­le­re den, så den vir­ker rele­vant og ind­by­den­de for målgruppen.

Før du går i gang med at skri­ve, er det der­for vig­tigt for dig at vide:

  • Hvad for drøm­me, udfor­drin­ger, mål eller ønsker mål­grup­pen har i rela­tion til emnet
  • Hvad det er for spørgs­mål om emnet, mål­grup­pen søger at få svar på
  • Hvad mål­grup­pen alle­re­de ved, og hvad de har behov for at få at vide

Alt det­te har vi fak­tisk skre­vet en hel lil­le e‑bog om, der kort og godt hed­der Vej­en til godt ind­hold.

Vil du have en ultra-skarp mål­grup­pe­de­fi­ni­tion, du sam­ti­dig kan bru­ge til at vur­de­re din tekst med, før, under og efter du har skre­vet den? Så kan du med for­del for­mu­le­re en sæt­ning byg­get over den­ne simp­le formel:

[Mål­grup­pe] som [pro­blem]

F.eks.

  • Midal­dren­de mænd som har pro­ble­mer med at sty­re vægten
  • Tee­na­ge­re som lider af lavt selv­værd på grund af bumser
  • Kvin­der som drøm­mer om at tabe sig fem kilo før brylluppet
  • Videns­ar­bej­de­re som lider af søvn­pro­ble­mer på grund af blåt lys fra skærmen

Kan du se, hvor­dan du bare ved at læse oven­stå­en­de eksemp­ler, straks får et klart bil­le­de af mål­grup­pen, og hvil­ke emner der skal ind­gå i teksten?

Hvad skal tek­sten få læse­ren til at gøre?

Lige som det er vig­tigt, at du ved, hvor­for tek­sten skal skri­ves, er det også vig­tigt, at du ved, hvad tek­sten skal få læse­ren til at gøre. Det er oftest her, dit ”hvor­for” kom­mer til udtryk. 

Ved du på for­hånd, hvad du vil have læse­ren til at gøre, får du bed­re mulig­hed for at dis­po­ne­re og skri­ve tek­sten, så den natur­ligt leder frem til og sæl­ger hand­lin­gen ind, samt gør det rele­vant og ønske­ligt for læse­ren at udfø­re den.

Dog er det vig­tigt, at du væl­ger en hand­ling, som det er rea­li­stisk, at læse­ren vil udfø­re efter at have læst tek­sten. Du får næp­pe nogen til at købe et pro­dukt til en mil­li­on, bare ved at have læst en tekst på 100 ord, som kort rid­ser pro­duk­tets vig­tig­ste egen­ska­ber op.

Læs mere om call to actions her!

Hvad er tek­stens vig­tig­ste budskab?

Kan du ikke på for­hånd for­kla­re tek­stens bud­skab i en enkelt sæt­ning, er emnet for din tekst slet ikke klart nok defi­ne­ret i din hjer­ne. Og er det ikke klart for dig, hvor­dan skul­le du så kun­ne for­kla­re det for andre i den tekst, du skal til at skrive?

En sådan sæt­ning kun­ne f.eks. lyde sådan her: ”Når du skal have folk til at læse din tekst, er det vig­tigt, at den hand­ler om dem og deres pro­ble­mer – ikke om dig, og hvor god du er”. Det var sæt­nin­gen, jeg skrev artik­len ”Det hand­ler om dem, ikke om dig” ud fra.

Det giver dig sam­ti­dig en stærk sæt­ning, der kan for­kla­re tek­stens vig­tig­ste poin­te for læse­ren. Gen­bru­ger du den i din under­ru­brik eller i det ind­le­den­de afsnit, er der stør­re chan­ce for, at læse­ren bli­ver over­be­vist om, at din tekst er rele­vant at læse – og at han eller hun fan­ger tek­stens vig­tig­ste pointe.

Læs mere om at få en stær­ke­re tekst ved at sam­men­fat­te den i en enkelt sæt­ning.

Respek­tér tin­ge­nes natur­li­ge orden

Når du skal til at dis­po­ne­re din tekst, er det vig­tigt, at du sør­ger for, at der er en vis logik i opbyg­nin­gen. Især er det vig­tigt, at du over­hol­der og respek­te­rer tin­ge­nes natur­li­ge orden, så de enkel­te ele­men­ter bli­ver præ­sen­te­ret i den rig­ti­ge rækkefølge.

Så giver tek­sten bed­re mening for læse­ren – eller kan måske lige­frem hjæl­pe dem til at for­stå den rig­ti­ge sam­men­hæng. Sam­ti­dig und­går du, at læse­ren drop­per ud af tek­sten, for­di den ikke vir­ker logisk på dem.

 

Det gæl­der ikke bare de traditionelle:

  • Fra for­tid til nutid
  • Fra ung til gammel
  • Fra lil­le til stor

Det hand­ler også om, hvor­dan du præ­sen­te­rer emnet for læse­ren. Hand­ler din tekst f.eks. om at ændre på nog­le vaner eller lære nog­le nye ruti­ner, er det vig­tigt, at du star­ter med de lav­t­hæn­gen­de frug­ter først. Der­ved ople­ver læse­ren suc­ces fra star­ten og tæn­ker: ”Hej, det her er jo let” – og så kan de lidt stør­re udfor­drin­ger bli­ve præ­sen­te­ret senere.

Sørg for en klar rød tråd, som er nem at opdage

Uan­set om der er en natur­lig ræk­ke­føl­ge på det, du gen­nem­går i din tekst eller ej, er det vig­tigt, at læse­ren har nemt ved at fan­ge den røde tråd i teksten.

Det kan du sik­re ved at bru­ge mel­lem­ru­brik­ker, der gør det nemt at over­skue tek­stens sam­men­hæng. Det gør sam­ti­dig tek­sten nem­me­re at skim­me og få over­blik over.

Aller­bedst er det, hvis læse­ren, bare ved at læse mel­lem­ru­brik­ker­ne, kan fan­ge de poin­ter, som du uddy­ber i tekst­af­snit­te­ne under hver mel­lem­ru­brik. Det øger chan­cer­ne for, at dem som skim­mer tek­sten først, rent fak­tisk også begyn­der at læse brød­tek­sten under den eller de mel­lem­ru­brik­ker, de fin­der mest interessante.

Der­ved har du fået dem i gang med at læse tek­sten. Sker det, er der stør­re chan­ce for, at de fort­sæt­ter – eller måske lige­frem går til­ba­ge til star­ten og begyn­der at læse tek­sten helt fra starten.

Du kan læse mere om, hvor­dan du ska­ber den røde tråd i tek­sten her.

Når tek­sten skal skrives

Når du har fast­lagt tek­stens grund­læg­gen­de for­ud­sæt­nin­ger, resear­chet emnet og mål­grup­pen, samt skabt en over­ord­net dis­po­si­tion for tek­sten, er du klar til at gå i gang med at skri­ve den.

Her er det vig­tigt, at du får for­mu­le­ret hvert enkelt af tek­stens ele­men­ter så klart, tyde­ligt og let for­stå­e­ligt som muligt. Det får du en ræk­ke tips til i den­ne sek­tion, lige fra hvor­dan du skri­ver over­skrif­ten og ned til hvor­dan du skri­ver det enkel­te afsnit.

 

Hvor­dan får du fan­get læseren

Over­skrif­ten er dit vig­tig­ste instru­ment til at få fan­get din læser. Når du alt­så du vel og mær­ket først har fået ham eller hen­de ind på siden.

For­ud for det, har de oftest fun­det siden i et søge­re­sul­tat. Så lige så vig­tigt som over­skrif­ten, er det fak­tisk, at du får for­mu­le­ret en fæn­gen­de tit­le og meta descrip­tion til siden.
Alle tre dele kan du med for­del for­mu­le­re en arbejds­ud­ga­ve af, før du går i gang med at skri­ve tek­sten. Sene­re, når tek­sten er skre­vet, er det vig­tigt, at du husker at revi­de­re alle tre ele­men­ter, så de sva­rer til den tekst, du rent fak­tisk end­te med at få skrevet.

Over­skrif­ten

For at bru­ge en god, gam­mel jour­na­li­stisk tale­må­de, så skal en god over­skrift være væk­ken­de, æggen­de og dækkende.

Der fin­des man­ge for­skel­li­ge form­ler og ska­be­lo­ner til gode over­skrif­ter. Kun­sten er at væl­ge den, som får mål­grup­pen til at fat­te inter­es­se for din tekst, så snart de har læst dens overskrift.

Grund­læg­gen­de set kan over­skrif­ten bestå af 7 for­skel­li­ge grund­ele­men­ter. De kan kom­bi­ne­res på fle­re for­skel­li­ge måder – lige som nogen af dem kan ude­la­des. Det kan du læse mere om i vores arti­kel om fæn­gen­de over­skrif­ter.

Det vig­tig­ste er, at over­skrif­ten lover læse­ren et udbyt­te, de har brug for net­op nu. Hvad end det hand­ler om et pro­blem, de skal have løst, eller noget de er nys­ger­ri­ge på at få at vide. Sva­rer udbyt­tet til det, de har brug for, skal de nok bide på krogen.

Tit­le

Din teksts tit­le er det, der skal få folk til at stop­pe op ved net­op dit søge­re­sul­tat i deres søg­nin­ger. Det kan være tek­stens over­skrift, du har gen­brugt, eller en omfor­mu­le­ret udga­ve af den. Det kan også være, du bru­ger en hel anden vin­kel i din tit­le, end du bru­ger i overskriften.

Alle tre frem­gangs­må­der kan anven­des. Blot er det vig­tigt, at du sør­ger for for, der er tæt over­ens­stem­mel­se mel­lem, hvad du skri­ver i tit­le og over­skrif­ten på siden. Ellers ender du med at for­vir­re din læser.

Meta descrip­tion

Tek­stens meta descrip­tion er den salgsta­le, der skal få tviv­len­de læse­re over­be­vist om, at det er dit søge­re­sul­tat, de skal væl­ge – og ikke nogen af de andre, som de også kan fin­de på siden med søge­re­sul­ta­ter for deres søgning.

Her kan du med for­del gen­bru­ge den sæt­ning, der opsum­me­rer tek­stens vig­tig­ste bud­skab – hvis der er plads nok i din meta descrip­tion til den. Husk også at afslut­te med et klart call to action, der får folk til at klik­ke ind på siden, så snart de har læst tit­le og den før­ste del af tek­stens meta description.

Hvor­dan du skri­ver en god tit­le og meta descrip­tion, kan du få vores input til her.

Bekræft dem i, at de er kom­met til det rig­ti­ge sted

Har over­skrif­ten væk­ket folks opmærk­som­hed, er det vig­tigt, at du bru­ger tek­stens under­ru­brik – også kal­det en man­chet – til at bekræf­te læse­ren i, at det her er den rig­ti­ge tekst for dem at læse.

Her kan du med for­del hen­te inspira­tion i, hvad det er, der har fået læse­ren til at søge efter en tekst som din. Hvil­ket pro­blem eller udfor­dring stod han eller hun med, hvad for en viden mang­le­de de, eller hvil­ket pro­dukt hav­de de brug for. På den måde sæl­ger under­ru­brik­ken bedst tek­sten ind over for læseren.

Brug ger­ne den opsum­me­ren­de sæt­ning du for­mu­le­re­de, inden du begynd­te at skri­ve tek­sten. Eller en til­pas­set ver­sion, der tager høj­de for ovenstående

Kan under­ru­brik­ken over­be­vi­se læse­ren om, at din tekst giver dem svar på det, de søg­te på, har du meget stør­re chan­cer for, at de begyn­der at læse – eller i det mind­ste skim­mer – teksten.

Men det er ikke under­ru­brik­kens ene­ste formål.

For kan under­ru­brik­ken ikke over­be­vi­se læse­ren, efter han eller hun har læst den, er du sam­ti­dig sik­ker på, at læse­ren nåe­de at få den vig­tig­ste poin­te med sig, inden de for­lod siden. Så kan det være de kom­mer til­ba­ge en anden gang, for­di de kom­mer i tan­ke om, at tek­sten måske var værd at læse alligevel.

Her kan du få mere inspira­tion til, hvor­dan du skri­ver en god under­ru­brik.

Brug aktivt sprog og ”du”, frem for kan­cel­li­s­prog og ”man”

Skal din tekst vir­ke nær­væ­ren­de og rele­vant for din læser, er det vig­tigt, at du hen­ven­der dig direk­te til læse­ren. Sam­ti­dig bør spro­get være aktivt, hand­lings­o­ri­en­te­ret og direk­te. Det gør det nem­me­re at for­stå tek­sten, og frem­mer chan­cen for, at læse­ren rent fak­tisk hand­ler på det, som tek­sten omtaler.

Der­for bør du altid bru­ge ”du” – også de ste­der, hvor du nor­malt vil­le bru­ge ”man”. ”Man” distan­ce­rer tek­stens emne fra læse­ren, så det du skri­ver om, bli­ver min­dre relevant.

Der­for vil du sik­kert også ger­ne bru­ge det, hvis det du skri­ver om, er lidt pin­ligt eller ube­ha­ge­ligt. Men der er alt­så stor for­skel på om ”man har ondt i tæn­der­ne” eller ”du har ondt i tænderne”.

Her kan du læse mere om, hvor­dan du ska­ber aktivt sprog­brug i dine tek­ster.

Øvel­se: Læs sæt­nin­gen her­over med ”man” i ste­det for ”du” og ”sine” i ste­det for ”dine”. Kan du se, hvad der sker?

Ja! Det bli­ver min­dre rele­vant at klik­ke på linket.

Start for­ud­si­ge­ligt

Når du star­ter din brød­tekst, er det vig­tigt, at du begyn­der på en for­ud­si­ge­lig måde. Der­ved bekræf­ter du læse­ren i, at den her tekst er rele­vant for og hand­ler om dem.

Ved at der er en klar for­bin­del­se mel­lem din over­skrift, din under­ru­brik og dit ind­le­den­de tekst­af­snit, er der stør­re chan­ce for, at læse­ren tager hul på tek­sten. 

Star­ter du der­i­mod ufor­ud­si­ge­ligt, begyn­der læse­ren at spe­ku­le­re over, hvor­vidt de er hav­net det rig­ti­ge sted – og om tek­sten her i det hele taget vil give dem det, som de er ble­vet lovet i over­skrif­ten og underrubrikken.

Men lad være med at begå den klas­si­ske fejl med at gen­ta­ge nøj­ag­tigt det sam­me i tek­stens ind­le­den­de tekst­af­snit, som du alle­re­de har skre­vet i under­ru­brik­ken. Byg vide­re på det, og lov måske læse­ren end­nu fle­re guld­korn, end du gjor­de i underrubrikken.

Der­ved fort­sæt­ter du ”indsal­get” af tek­sten, og øger læse­rens lyst til at læse mere. Præ­cist som de fle­ste især ame­ri­kan­ske fag- og selv­hjælps­bø­ger gør i både deres for­ord og det intro­du­ce­ren­de kapitel.

Skab over­blik med punktopstillinger

En anden god måde at ska­be stør­re inter­es­se for din – især læn­ge­re – tekst hos læse­ren, er ved at inklu­de­re en punk­top­stil­ling først i tek­sten, der ska­ber over­blik over indholdet.

Punkt­opstil­linger bry­der tek­sten, til­træk­ker sig natur­ligt opmærk­som­he­den og er en af de ele­men­ter, du kan være rime­lig sik­ker på, folk læser, hvis de skim­mer tek­sten igen­nem, før de begyn­der at læse den.

Så ved at gøre dig uma­ge med din punk­top­stil­ling, så den:

  • Giver over­blik over og ret­ning på teksten
  • Viser det videns­gab, tek­sten fyl­der ud
  • Tea­ser vig­ti­ge eller over­ra­sken­de pointer

Er der stør­re chan­cer for, at folk stop­per op, og læser det føl­gen­de, for at få detal­jer­ne eller sva­re­ne på punktopstillingen.

Du kan øge punk­top­stil­lin­gens fæn­gen­de effekt, ved at for­mu­le­re mel­lem­ru­brik­ker­ne i tek­sten, så de gen­ta­ger eller er omfor­mu­le­re­de udga­ver af de enkel­te punk­ter i punk­top­stil­lin­gen. Det øger over­blik­ket for læse­ren, og gør det muligt, hur­tigt at fin­de frem til den del af din tekst, der inter­es­se­rer dem.

Til­sva­ren­de kan du også bru­ge punk­top­stil­lin­ger­ne til at ska­be over­blik over de stør­re afsnit i tek­sten – eller ind­sæt­te dem efter en læn­ge­re ræk­ke tekst­af­snit, for at bry­de tek­stens gra­fi­ske monotoni.

Ende­lig er punk­top­stil­lin­ger­ne også geni­a­le til at løse op for lan­ge knud­re­de sæt­nin­ger med man­ge ind­skud­te dele. Tag hver enkelt ind­skud­te sæt­ning eller oprem­set ele­ment fra sæt­nin­gen, og gør det til et punkt i en punk­top­stil­ling. Så får læse­ren både et meget bed­re over­blik, og kan meget nem­me­re for­stå, hvad du skriver.

Man­ge kor­te afsnit med man­ge kor­te sætninger

En tekst, som på for­hånd ser svær ud at få læst, er der min­dre chan­ce for, at folk går i gang med at læse.

Her er de enkel­te tekst­af­snits læng­de en af de visu­el­le fak­to­rer, som folk bru­ger, når de skal vur­de­re svær­heds­gra­den af tek­sten. Sam­ti­dig er lan­ge tekst­af­snit van­ske­li­ge­re at få over­blik over, når du læser en tekst på din mobiltelefon.

Der­for er det en god ide at skri­ve mobil­ven­li­ge tek­ster. Så kan alle tekst­af­snit over­sku­es fra start til slut på en mobilskærm, uden at læse­ren behø­ver at rul­le ned gen­nem tek­sten. Det giver sam­ti­dig mere over­sku­e­li­ge tekst­af­snit på tab­lets og computerskærme.

Opbyg­ger du sam­ti­dig hvert tekst­af­snit i fle­re kor­te sæt­nin­ger, øger det yder­li­ge­re læse­ven­lig­he­den. Det gør det sam­ti­dig muligt at gøre tek­sten end­nu mere skim­me­ven­lig. For­mulér den før­ste sæt­ning som afsnit­tets over­skrift. Brug der­ef­ter de næste sæt­nin­ger i afsnit­tet til at uddy­be overskriften.

Der­ved gør du tek­sten end­nu nem­me­re at læse, for­di hvert afsnit kun inde­hol­der én enkelt pointe.

Skab vari­a­tion med for­skel­lig læng­de på tekstafsnittene

Selv om du helst ikke skal have afsnit, der er meget læn­ge­re end 60–70 ord, for at gøre tek­sten mobil­ven­lig, er det sta­dig vig­tigt, at du vari­e­rer læng­den på de enkel­te tekstafsnit.

Der­ved und­går du, at tek­sten kom­mer til at vir­ke for mono­ton. Det gør tek­sten mere spæn­den­de for læseren.

Så har du haft fle­re tekst­af­snit, der kun fyl­der 2–3 linjer, kan du med for­del gøre det næste tekst­af­snit læn­ge­re, så det f.eks. fyl­der 4 eller 5 linjer – hvis det ikke gør tek­sten for lang til mobilskærmen.

Du kan også nøjes med et afsnit med en enkelt linje.

Enkelt-linje­af­snit er sam­ti­dig nog­le af dem, som dem, der skim­mer tek­sten, stop­per op og læser. Så har du en vig­tig poin­te, som det er vig­tigt, at læse­ren fan­ger, bør du for­sø­ge at for­mu­le­re den, så den kun fyl­der en enkelt linje – i hvert fald, når tek­sten læses på en tab­let eller computer.

Frem­hæv vig­ti­ge poin­ter med fed skrift

Skal du vir­ke­lig glæ­de de læse­re, der skim­mer tek­sten, frem­hæ­ver du tek­stens vig­tig­ste poin­ter med fed skrift. Det sva­rer lidt til at frem­hæ­ve vig­ti­ge ord og fra­ser med en mar­ke­rings­pen, sådan som stu­de­ren­de tit gør det i fagbøger.

Sam­ti­dig gør du det nem­me­re for læse­ren at gen­fin­de poin­ter­ne, hvis de ven­der til­ba­ge til tek­sten senere.

Men pas på med at over­gø­re det – eller at bru­ge både f.eks. fed og kur­siv skrift i tek­sten. Hold dig til en af tin­ge­ne og brug det kun, når det er nødvendigt.

Sørg for hele tiden at sen­de læse­ren videre

Hvis du vil und­gå, at læse­ren går kold i tek­sten. Så sørg for jævn­ligt at pege fremad i tek­sten og tea­se det ind­hold der kom­mer senere.

Det kan du f.eks. gøre ved at bru­ge de såkald­te buck­et bri­ga­des. Så er der hele tiden noget, der peger fremad og pir­rer læse­rens nysgerrighed.

Der­ved øger du chan­cen for, at folk fort­sæt­ter med at læse – og kan måske lige­frem vin­de dem til­ba­ge, hvis de er lige ved at gå suk­ker­kold i en lang tekst.

Det ven­der vi til­ba­ge til sidst i den­ne arti­kel, hvor vi ser nær­me­re på de såkald­te koncentrationsintervaller.

Vær kon­si­stent i din sprog­brug – vari­a­tion forvirrer

Du har sik­kert lært i sko­len, at et vari­e­ret sprog­brug er godt. Men er du ikke kon­si­stent med ter­mi­no­lo­gi­er og begre­ber, ender du med at for­vir­re din læser.

Så læg dig fast på, hvil­ket ord du vil bru­ge om en bestemt ting eller et bestemt begreb, og hold så fast i det.

 

Hint 1: Vælg det ord, der er flest, som bru­ger, når de søger efter emnet.

Hint 2: SEO-mæs­sigt giver det mening også at inklu­de­re min­dre anvend­te søge­ord, for også at få tek­sten til at ran­ken for dem. Men lad være med at veks­le mel­lem de for­skel­li­ge ord ned gen­nem tek­sten, for at få dem med.

Nævn dem i ste­det kun en gang, hvor du sæt­ter dem i for­bin­del­se med den term eller det ord, du har som dit faste ord ned gen­nem tek­sten. F.eks. ”Når du skal væl­ge en plaid, også kendt som et varmt tæp­pe, kan du med for­del…”, hvis ”paid” der er tek­stens vig­tig­ste søgeord.

Gen­ta­gel­se frem­mer for­stå­el­sen – gen­ta­gel­se frem­mer forståelsen

Hvad er det vig­tig­ste bud­skab, som du vil have, læse­ren opfan­ger, og sid­der til­ba­ge med, når de har læst din tekst?

Skal du øge chan­cer­ne for, at læse­ren opfan­ger bud­ska­bet, kan du med for­del gen­ta­ge bud­ska­bet fle­re gan­ge i løbet af tek­sten. Ikke nød­ven­dig­vis ordret, men ger­ne for­mu­le­ret på fle­re for­skel­li­ge måder. Fan­ger læse­ren det ikke på den ene måde, gør de måske på den anden måde – eller den tredje.

Så hvis du vil øge chan­cen for at den vig­tig­ste poin­te bli­ver opfan­ger, skal du gen­ta­ge den gen­ta­gen­de gange.

Det hjæl­per sær­ligt, når du skri­ver pro­dukt­tek­ster. Her øger gen­ta­gel­sen af f.eks. pro­duk­tets vig­tig­ste for­del tro­vær­dig­he­den. Det viser under­sø­gel­ser, hvor folk hør­te for­skel­li­ge bud­ska­ber, og der­ef­ter skul­le udpe­ge de mest tro­vær­di­ge. Her valg­te test­per­so­ner­ne altid det bud­skab, som de hav­de hørt flest gange.

Så hvis du vil øge chan­cer­ne… Nå, du har nok for­stå­et det nu, ikk?

Husk i øvrigt også at gen­ta­ge den vig­tig­ste poin­te til sidst i tek­sten. Så er du sik­ker på, at læse­ren hører det som noget af det sid­ste. Ger­ne på en måde som gør det til kon­klu­sio­nen på tek­sten og bin­der til­ba­ge til starten.

Det ven­der vi til­ba­ge til senere.

Meta­fo­rer gør det nem­me­re at for­stå svæ­re ting

Skal du intro­du­ce­re et svært eller kom­plekst begreb eller et kon­cept, hjæl­per det oftest, hvis du bru­ger en meta­for. Det gør jeg f.eks. i den tekst, hvor jeg intro­du­ce­rer begre­bet ”det hand­ler om dem, ikke om dig”, som er omtalt lidt tid­li­ge­re i artik­len i afsnit­tet om tek­stens vig­tig­ste budskab.

I artik­len bru­ger jeg et eksem­pel med en per­son, der kom­mer ind i en tøj­bu­tik til en sæl­ger. Men sæl­ge­ren kan kun tale om sig selv og sin butik, og har ikke tid til at lyt­te på kun­den. For­tæl­lin­gen er en fin meta­for for, hvad vi mener med begrebet.

Til­sva­ren­de kan du også bru­ge en meta­for som udgangs­punk­tet for hele din tekst. Der­ved giver du læse­ren en ny – og måske lidt min­dre kede­lig og mere for­stå­e­lig – vin­kel på dit emne. Og en intro­duk­tion som har en stor chan­ce for at fan­ge læse­ren. For vi elsker storytel­ling og at læse historier!

Hold dig til det aller­mest nødvendige

Det svæ­re­ste du kan skri­ve om, er et emne, du ved en mas­se om. For ind­sig­tens for­ban­del­se gør det svært for dig at begræn­se dig.

Men skal du intro­du­ce­re et emne til en fuld­kom­men nybe­gyn­der, er det vig­tigt, at du kun giver dem de aller­mest nød­ven­di­ge detal­jer. Så kan de nem­me­re for­stå emnet – eller opfan­ge budskabet.

Har de først det, får de måske lyst til at vide mere. Så giv dem ger­ne mulig­he­der for at læse mere uddy­ben­de artik­ler om emnet, hvor du så kan øse af din sto­re viden. Der­ved hol­der du dem sam­ti­dig læn­ge­re på siden – til glæ­de for Goog­le Rank Brains vur­de­ring af dit websted.

Kon­kret sprog­brug er nem­me­re at forstå

Er tekst med et kon­kret sprog­brug er nem­me­re at for­stå end en tekst, der bru­ger en mas­se abstrak­te begreber.

Kon­kret sprog­brug beskri­ver tin­ge­ne på en måde, så du kan se, føle, høre, lug­te eller sma­ge dem. Abstrakt sprog­brug er svæ­re­re for os at for­stå, for­di vi ikke kan hæn­ge det op på nog­le af vores san­ser. Det kan kun for­stås rent mentalt.

Et godt eksem­pel kun­ne f.eks. være, at du skal skri­ve en tekst, der skal hjæl­pe læse­ren af med deres over­springs­hand­lin­ger. Det er et langt, abstrakt ord, som de fær­re­ste kan for­hol­de sig til, selv om det meget præ­cist for­kla­rer, hvad begre­bet hand­ler om.

Hvad der er nem­me­re for læse­ren at visu­a­li­se­re – og føle – er, at ”hak­ke end­nu en opga­ve af på dagens opga­ve­li­ste”. Det giver øje­blik­ke­lig en posi­tiv for­nem­mel­se i krop­pen, som vi ger­ne vil have fle­re af.

Så ved at tale om, hvor­dan du får hak­ket fle­re opga­ver af på opga­ve­li­sten hver dag, frem for at skri­ve om, hvor­dan du und­går over­springs­hand­lin­ger, bli­ver din tekst mere nær­væ­ren­de, ved­kom­men­de og relevant.

Eksemp­ler gør det abstrak­te mere konkret

Lige som de oven­stå­en­de 5 punk­ter, vi lige har gen­nem­gå­et, hjæl­per på læse­rens for­stå­el­se af din tekst, kan et godt, velvalgt eksem­pel gøre hele for­skel­len for din læser.

Ved at kom­me med et let­for­stå­e­ligt, kon­kret eksem­pel, kan du få både meget abstrak­te og kom­plek­se emner til at stå lysen­de kla­re for din læser.

Men sørg for at væl­ge et eksem­pel, der er rele­vant for din mål­grup­pe – og som mål­grup­pen har de nød­ven­di­ge for­ud­sæt­nin­ger for at for­stå. Eller måske alle­re­de har ople­vet selv.

Und­gå gene­ra­li­se­rin­ger – vær specifik

Gene­rel­le ven­din­ger åbner op for for­tolk­nings­mu­lig­he­der. Der­for skal du være spe­ci­fik i din tekst. Så får du den stør­ste sik­ker­hed for, at folk sid­der til­ba­ge med det sam­me bil­le­de på net­hin­den, som du hav­de, da du skrev teksten.

Sam­ti­dig skal læse­ren bru­ge min­dre men­tal ener­gi for at for­stå tek­sten. Det gør den mere til­ta­len­de for vores i for­vej­en ret dov­ne hjerne.

Så i ste­det for at skri­ve, at folk skal sør­ge for at motio­ne­re regel­mæs­sigt (selv om det lever op til reg­len om at være kon­kret), skal du meget hel­le­re kom­me med et spe­ci­fikt bud på, hvor ofte og hvor meget. F.eks. ”gå en rask tur hver dag på mel­lem 30 og 45 minut­ters varighed”.

Det gør det nem­me­re for læse­ren at for­stå, hvad du mener.

For­be­hold udvi­sker klarheden

Her kom­mer en af de skri­vereg­ler, jeg oftest selv har svært ved at over­hol­de. Læg mær­ke til ”oftest” i sæt­nin­gen. Hvad gør det ved meningen?

Jo, den tager for­be­hold og sig­na­le­rer, at det ikke er altid, det sker. Men hvor­for så bekym­re sig?

Ved at stop­pe mas­ser af for­be­hold ind i tek­sten med ord som ”måske”, ”ofte”, ”tit” og ven­din­ger som ”for det meste” og ”kan være”, bli­ver det du skri­ver, min­dre klart og enty­digt – min­dre relevant.

Så kan du ikke sige noget med sik­ker­hed, skal du måske lade være med at skri­ve det.

Datids­for­mer af ord for­stær­ker et for­be­hold, eller ska­ber stør­re afstand til det, du skri­ver. Prøv f.eks. at læse oven­stå­en­de sæt­ning en gang til, og erstat ”kan” med ”kun­ne” og ”skal” med ”skul­le”.

Den­ne regel gæl­der natur­lig­vis ikke i de til­fæl­de, hvor du bru­ger for­be­hol­det til at få folk til at fore­stil­le sig noget. Eller rent fak­tisk skri­ver noget, som ikke gæl­der for alt og alle: ”Måske drøm­mer du ind imel­lem om at eje dit eget pri­vat­fly…” for eksempel.

Sørg for at få det hele med

Din tekst skal kun­ne stå ale­ne. Så selv om det er vig­tigt for dine pla­ce­rin­ger i søge­re­sul­ta­ter­ne at lin­ke til tro­vær­di­ge kil­der, skal du ikke base­re tek­sten på, at folk klik­ker på lin­ket, for at læse den tekst du hen­vi­ser til.

Gør de det, risi­ke­rer du, at de aldrig kom­mer til­ba­ge, og fort­sæt­ter med at læse din egen tekst.

I ste­det bør du refe­re­re det fra artik­len du lin­ker til, der er vig­tigt for sam­men­hæn­gen – og så give dem lin­ket til kil­den. Det kan være enten med et link i det refe­rat, du giver, eller i en kil­de­li­ste efter teksten.

Så er du sik­ker på, at din læser får den nød­ven­di­ge viden, der gør det muligt at for­stå det, du har skre­vet om. Sam­ti­dig bli­ver det min­dre rele­vant at klik­ke væk fra siden, sam­ti­dig med at Goog­le sta­dig får det tro­vær­dig­heds­gi­ven­de link.

Und­ta­gel­se: Nog­le tek­ster er net­op skre­vet for at sæl­ge klik­ket til f.eks. en webs­hop (ved f.eks. affi­liate mar­ke­ting) eller andre sider på sam­me hjem­mesi­de ind til læse­ren. Her gæl­der den­ne regel natur­lig­vis ikke.

Rund af med at ven­de til­ba­ge til starten

Lad være med at slut­te tek­sten uden en ordent­lig afslut­ning. Det behø­ver ikke at være en deci­de­ret kon­klu­sion, sådan som du lær­te at skri­ve i dine sti­le i skolen.

Men kan du på en eller anden måde ende tek­sten af med at sæt­te den i rela­tion til begyn­del­sen på den, giver det en meget stør­re chan­ce for, at læse­ren får en aha-ople­vel­se. Sam­ti­dig får læse­ren følel­sen af, at tek­sten afslut­tes på en god og fyl­dest­gø­ren­de måde, så det hele er i balance.

Send læse­ren vide­re i en tyde­lig retning

Som du måske kan huske fra star­ten af artik­len, hvor vi tal­te om at plan­læg­ge din tekst, er det vig­tigt, at du sør­ger for at afslut­te din tekst med et klart call to action – og få lagt op til det­te ned gen­nem tek­sten, så det vir­ker natur­ligt for læse­ren at gøre.

På en blog eller hjem­mesi­de kan det f.eks. være at sen­de læse­ren vide­re til en anden tekst, der uddy­ber emnet. Der­ved for­bed­rer du chan­cen for, at læse­ren bli­ver på din hjemmeside.

I en pro­dukt­tekst på en webs­hop hand­ler det natur­lig­vis om at få læse­ren til at klik­ke på Læg i kurv-knap­pen. Og i kate­go­ri­tek­sten hand­ler det om, at få læse­ren til at gå til­ba­ge til pro­duk­tover­sig­ten i top­pen af siden og fin­de det pro­dukt, der dæk­ker deres behov.

Jo mere klart eller tyde­ligt, du gør dit call to action, jo stør­re chan­ce er der for, at læse­ren føl­ger din anvisning.

Bedst er det natur­lig­vis, hvis du byg­ger op til dit call to action i tek­sten, så sel­ve CTA’et bli­ver det før­ste skridt til at opnå det, som du har lovet læse­ren ned igen­nem tek­sten. Eller spil på den øje­blik­ke­li­ge til­freds­stil­lel­se ved at udfø­re dit call to action.

Redi­ge­ring og kor­rek­tur på teksten

Når tek­sten er skre­vet, er det på tiden at få redi­ge­ret den og læst kor­rek­tur på den. Beg­ge dele kan være svært at gøre på din egen tekst. Især for­di det er svært at dræ­be sin egen kre­a­tion – at ”kill your darlings”.

Men et fri­ske par øjne spot­ter nem­me­re de sta­ve- og for­mu­le­rings­fejl, vi oftest begår – og der­for bli­ver blin­de for. Sam­ti­dig er det nem­me­re for nogen, der ikke har din sto­re eks­per­ti­se i emnet, at spot­te de ste­der, hvor ind­sig­tens for­ban­del­se spæn­der ben for forståelsen.

Men inden du sener tek­sten vide­re til en anden, bør du alli­ge­vel læse den igen­nem et par gan­ge selv – og også selv læse en ind­le­den­de kor­rek­tur. Det gør det meget nem­me­re for andre at redi­ge­re og læse kor­rek­tur på din tekst.

Har du holdt dig på sporet?

Når du har skre­vet det før­ste udkast til din tekst, bør du gå til­ba­ge og læse den en gang til. Ved før­ste gen­nem­læg­ning hol­der du den skrev­ne tekst imod den enkelt­sæt­ning, du for­mu­le­re­de i star­ten. Den, som opsum­me­re­de tek­sten i en enkelt sætning.

For hvert afsnit, du har læst, bør du spør­ge dig selv, om afsnit­tet bidrog posi­tivt med at for­mid­le det, som du hav­de sat dig for, at tek­sten skulle.

Hold også øje med af, hvor­vidt tek­sten tager nog­le afstik­ke­re, som ikke bidra­ger til tek­stens for­mål. Den slags udfald kan med for­del flyt­tes over og bru­ges til en ny arti­kel, du så kan lin­ke til i stedet.

Ende­lig bør du kon­trol­le­re, at tek­sten over­hol­der de ting, vi har angi­vet mht. opstart (Start for­ud­si­ge­ligt), afsnits­stør­rel­ser (mobil­ven­li­ge tek­ster) og afslut­ning på tek­sten (slut med afrun­ding og call to action).

Gør tek­sten ikke det umid­del­bart, skal den ret­tes til. Eller til­fø­jes de ele­men­ter, der mangler.

Opdel tek­sten i koncentrationsintervaller

Når du har ret­tet tek­sten ind i for­hold til din oprin­de­li­ge inten­tion med den, bør du læse den igen­nem end­nu en gang. Den­ne gang med fokus på at for­ud­si­ge, hvor­når der er størst sand­syn­lig­hed for, at læse­ren begyn­der at kede sig. Det øger nem­lig risi­ko­en for, at de fal­der fra.

Det er der størst risi­ko for, hvis du f.eks. lige har gen­nem­gå­et et svært for­stå­e­ligt eller meget kom­plekst emne. Eller hvis en meget stor del af tek­sten, hand­ler om det sam­me delemne.

Folk har det også med at fal­de fra, hver gang du går fra et delem­ne til et andet. Eller når vi nær­mer os slut­nin­gen af tek­sten, og læse­ren måske føler, at han eller hun har fået det, som de har brug for.

Ved på for­hånd at opde­le tek­sten i nog­le natur­li­ge kon­cen­tra­tions­in­ter­val­ler, øger du chan­cen for, at folk kom­mer hele vej­en gen­nem din tekst – især hvis den er lang. Sam­ti­dig giver du læse­ren mulig­hed for at tage en natur­lig pau­se. Så kan de lige tjek­ke mails, soci­a­le medi­er, eller besva­re en sms. Der­ved kan de få ro til at kon­cen­tre­re sig om din tekst igen.

Afslut hvert kon­cen­tra­tions­in­ter­val med at sæl­ge det ind, som der kom­mer i den næste del af tek­sten. Lidt lige som du ople­ver det i de tv-pro­gram­mer, der er pro­du­ce­ret, så der kan pla­ce­res rek­la­me­blok­ke med jæv­ne mel­lem­rum i løbet af programmet.

Der­ved øger du chan­cer­ne for, at læse­ren fort­sæt­ter med at læse – eller kom­mer til­ba­ge til tek­sten igen, når de lige har holdt en lil­le pau­se. Præ­cis lige som med tv-programmet.

Her kan du læse mere om kon­cen­tra­tions­in­ter­val­ler – og hvor­dan du und­går at ska­be en tekst­mur ud af tek­sten på din side.

Revidér over­skrift, tit­le og meta description

Når tek­sten er helt på plads, er det på tide at genover­ve­je over­skrift, tit­le og meta descrip­tion for din tekst.

Pas­ser den over­skrift sta­dig, som du har brugt som arbejds­ti­tel? Eller kan du kom­me op med en bed­re nu?

Spørg dig selv om det sam­me med tit­le og meta description.

Den tid du bru­ger på de her tre ele­men­ter, er rig­tigt godt givet ud. For det er dem, der kom­mer til at træk­ke læse­re ind til din tekst, uden at det koster dig en krone.

På net­tet er intet mejs­let i sten

Det gode ved net­tet er, at intet er mejs­let i sten. Vir­ker din over­skrift, tit­le eller meta descrip­tion ikke efter hen­sig­ten? Så gen­tag pro­ces­sen, når tek­sten har været onli­ne i en to-tre måneder.

Giv ved sam­me lej­lig­hed mel­lem­ru­brik­ker­ne en over­ha­ling også. Brug even­tu­elt nog­le værk­tø­jer, der viser, hvil­ke dele af tek­sten der er flest besø­gen­de, som læser. Og hvil­ke dele der aldrig bli­ver læst. Det kan give dig en bed­re ide om, hvil­ke mel­lem­ru­brik­ker og andre dele af tek­sten der kun­ne træn­ge til en opdatering.

Eller for­mulér to-tre for­skel­li­ge over­skrif­ter til siden, og kør en A/B‑test for at se, hvil­ken over­skrift der vir­ker stær­ke­st på læserne.

En tekst er som et par briller

Til aller­sidst skal du natur­lig­vis sør­ge for at få læst ordent­lig kor­rek­tur på din tekst. For en tekst er som et par bril­ler. Det er kun, hvis de er fed­te­de, du læg­ger mær­ke til, at du har dem på, som en god, gam­mel ven til mig altid sagde.

Så sørg for at få pud­set tek­sten af, så din læser ikke skal bru­ge tid på at for­stå, hvad du mener. Anven­der du de reg­ler, jeg har gen­nem­gå­et her i artik­len, er du godt på vej. Men stave‑, gram­ma­tik- og kom­ma­fejl kan sta­dig få læse­ren til at stand­se op og studse.

Så vær grun­dig, når du læser kor­rek­tur – og få – som tid­li­ge­re nævnt – even­tu­elt en anden til at gøre det. Det øger chan­cer­ne for, at der bli­ver fun­det fle­re fejl. Sam­ti­dig kan de sid­ste uklar­he­der måske bli­ve fan­get. For for­står kor­rek­tur­læ­se­ren ikke, hvad der står, er der stor chan­ce for, at andre hel­ler ikke gør det.

Skriv klart – og bliv nem­me­re forstået

Det var orde­ne. Føl­ger du de man­ge tips til at skri­ve i et klart og let­for­stå­e­ligt sprog, er der meget stør­re chan­ce for, at din læser for­står dine poin­ter, og føl­ger dine anvisninger.

Det tager mere tid, og kræ­ver stør­re omhu. Men ople­vel­sen bli­ver meget bed­re. Ikke kun for læse­ren, men også for Goog­le – og for dit og dit fir­mas udbyt­te af teksten.

Skul­le du hver­ken have tiden, eller synes du, du mang­ler evner­ne, er du natur­lig­vis vel­kom­men til at kon­tak­te os. Vi har arbej­det pro­fes­sio­nelt med tekst i mere end 30 år, og har været med til at gøre net­tet værd at læse lige siden det kom frem.

Så kon­takt os ved hjælp af kon­takt­for­mu­la­ren her på siden, send os en mail på info@​webtextshop.​dk eller giv os et ring på 29 72 55 73. Så fin­der vi sam­men ud af, hvor­dan vi leve­rer den tekst, der giver dig det ønske­de udbyt­te, Goog­le de rig­ti­ge infor­ma­tio­ner – og læser­ne den bed­ste læseoplevelse.

TIPS TIL PRODUKTTEKSTER

Hvor­for følel­ser sæl­ger
bed­re end funktioner!

TIPS TIL WEBTEKSTER

Hvor­for vi ikke skri­ver
“rig­ti­ge” SEO-tekster!

TIPS TIL WEBTEKSTER

Tryl­le­bind dine læsere
til det aller­sid­ste punktum

web­te­xts­hop

Med mas­ser af kon­kur­ren­ter, der kæm­per om kun­der­nes opmærk­som­hed, kan det være svært at træn­ge gen­nem støj­en på nettet.

Vi hjæl­per folk, som har en hjem­mesi­de eller en webs­hop, med at få stør­re syn­lig­hed og fle­re salg på nettet.

Det gør vi ved at udvik­le tek­ster, con­tent- og email-mar­ke­ting med et klart bud­skab, der til­træk­ker, fast­hol­der og kon­ver­te­rer besø­gen­de til begej­stre­de kun­der i din forretning.

Læs mere her

© 2023 web­te­xts­hop i/s

WEB­TE­XTS­HOP

Præ­ste­marks­vej 22
4653 Kari­se
Mail: info at web​te​xts​hop​.dk
Tlf.: 29 72 55 73
CVR: 36679220