30 tips til at skri­ve klart til nettet!

Skal du skrive klart bedre tekster til nettet, skal du have et tydeligt formål med teksten. Samtidig skal hvert af tekstens elementer være formuleret med omhu. Læs med, og få klar besked om, hvordan du skriver klart til nettet her!

Ben­ny Chri­sten Grandahl

Part­ner og Chief Con­tent Offi­cer, web­te­xts­hop

Ben­ny Chri­sten Grandahl

Part­ner og Chief Con­tent Offi­cer, web­te­xts­hop

Alt for man­ge tror sta­dig, at ingen læser det, der står på net­tet – og at de fle­ste tek­ster kun er skre­vet for Goog­les skyld. Det pas­ser ikke. For vi læser ger­ne – og også ger­ne meget – på net­tet, så læn­ge det der står, er rele­vant for os. Sam­ti­dig straf­fer Goog­le dår­li­ge tek­ster i dag, der ikke til­freds­stil­ler deres Rank Brain algo­rit­me eller giver andet end nog­le søge­ord til Goog­les man­ge algoritmer

Så hvor­for dog ikke skri­ve noget, der reelt set giver vær­di – både for læser­ne og Google?

Det kræ­ver dog en del mere for­be­re­del­se og omhu under skriv­nin­gen end de dår­li­ge tek­ster, du tid­li­ge­re kun­ne fin­de på man­ge hjem­mesi­der og webs­hops. Hvor meget og hvad der helst præ­cist skal til at skri­ve klart til net­tet, kan du få et ind­blik i ved hjælp af de tips, vi giver dig i den­ne artikel.

Så hæng på, og bliv meget bed­re til at skri­ve til nettet.

 

Den rig­ti­ge arbejds­pro­ces er det vig­tig­ste for kva­li­te­ten af dine tekster

Plan­læg­nin­gen er det hal­ve arbej­de. Det gæl­der fak­tisk også, når du skal skri­ve en tekst til net­tet. Sam­ti­dig spil­ler den afslut­ten­de redi­ge­ring og kor­rek­tur også en yderst vig­tig rol­le, hvis du skan skri­ve så klart og let for­stå­e­ligt som muligt.

Den bed­ste arbejds­pro­ces, når du skal skri­ve en tekst, kan kort opsum­me­res i dis­se tre punkter

  1. For­be­re­del­se og planlægning
  2. Sel­ve skriv­nin­gen af teksten
  3. Redi­ge­ring og korrektur

Hvert punkt er lige vig­tigt. Men jo mere tid du bru­ger på punkt 1 og punkt 3, jo bed­re bli­ver resul­ta­tet af punkt 2.

Så jo mere uma­ge du gør dig gen­nem hele pro­ces­sen, jo stør­re er chan­cen for, at du får skre­vet en klar og tyde­lig tekst, der giver læser­ne den bed­ste ople­vel­se med dig, dit fir­ma, dine pro­duk­ter og ydel­ser – og skaf­fer dig fle­re leads og kun­der i butikken.

For­be­re­del­se og plan­læg­ning af teksten

For­be­re­del­sen af tek­sten hand­ler om at definere:

  • hvor­for tek­sten i det hele taget skal skrives,
  • hvem der er mål­grup­pen for den
  • hvad tek­sten skal få læse­ren til at gøre

samt hvil­ket bud­skab læse­ren som mini­mum skal sid­de til­ba­ge med, når de har læst den.

Først der­ef­ter begyn­der arbej­det med at resear­che til og plan­læg­ge sel­ve teksten.

Hvor­for skal tek­sten skrives?

At skri­ve en tekst uden at have styr på, hvor­for den i det hele taget skal skri­ves, er som at plan­læg­ge en rej­se uden at ken­de dens destination.

Ved du, hvad for­må­let med tek­sten er, kan du nem­me­re dis­po­ne­re og skri­ve den, så du opnår det, som du ger­ne vil med teksten.

Der er dog oftest meget stor for­skel på, hvad dit for­mål med at skri­ve og udgi­ve ind­hol­det er, og hvad der er læse­rens for­mål med at læse det. Net­op der­for er det vig­tigt, at det er læse­rens ”hvor­for”, der dri­ver dis­po­ne­rin­gen af tek­sten. Dit ”hvor­for” kom­mer frem mel­lem linjer­ne, eller bli­ver klart for læse­ren, når han eller hun når til tek­stens afslut­ten­de call to action.

Læs mere om, hvor­for ”hvor­for” er det vig­tig­ste spørgs­mål at få svar på, før du skri­ver din tekst.

Hvem er målgruppen?

Jo bed­re du ken­der din mål­grup­pe for tek­sten, jo mere præ­cist kan du dis­po­ne­re og for­mu­le­re den, så den vir­ker rele­vant og ind­by­den­de for målgruppen.

Før du går i gang med at skri­ve, er det der­for vig­tigt for dig at vide:

  • Hvad for drøm­me, udfor­drin­ger, mål eller ønsker mål­grup­pen har i rela­tion til emnet
  • Hvad det er for spørgs­mål om emnet, mål­grup­pen søger at få svar på
  • Hvad mål­grup­pen alle­re­de ved, og hvad de har behov for at få at vide

Alt det­te har vi fak­tisk skre­vet en hel lil­le e‑bog om, der kort og godt hed­der Vej­en til godt ind­hold.

Vil du have en ultra-skarp mål­grup­pe­de­fi­ni­tion, du sam­ti­dig kan bru­ge til at vur­de­re din tekst med, før, under og efter du har skre­vet den? Så kan du med for­del for­mu­le­re en sæt­ning byg­get over den­ne simp­le formel:

[Mål­grup­pe] som [pro­blem]

F.eks.

  • Midal­dren­de mænd som har pro­ble­mer med at sty­re vægten
  • Tee­na­ge­re som lider af lavt selv­værd på grund af bumser
  • Kvin­der som drøm­mer om at tabe sig fem kilo før brylluppet
  • Videns­ar­bej­de­re som lider af søvn­pro­ble­mer på grund af blåt lys fra skærmen

Kan du se, hvor­dan du bare ved at læse oven­stå­en­de eksemp­ler, straks får et klart bil­le­de af mål­grup­pen, og hvil­ke emner der skal ind­gå i teksten?

Hvad skal tek­sten få læse­ren til at gøre?

Lige som det er vig­tigt, at du ved, hvor­for tek­sten skal skri­ves, er det også vig­tigt, at du ved, hvad tek­sten skal få læse­ren til at gøre. Det er oftest her, dit ”hvor­for” kom­mer til udtryk. 

Ved du på for­hånd, hvad du vil have læse­ren til at gøre, får du bed­re mulig­hed for at dis­po­ne­re og skri­ve tek­sten, så den natur­ligt leder frem til og sæl­ger hand­lin­gen ind, samt gør det rele­vant og ønske­ligt for læse­ren at udfø­re den.

Dog er det vig­tigt, at du væl­ger en hand­ling, som det er rea­li­stisk, at læse­ren vil udfø­re efter at have læst tek­sten. Du får næp­pe nogen til at købe et pro­dukt til en mil­li­on, bare ved at have læst en tekst på 100 ord, som kort rid­ser pro­duk­tets vig­tig­ste egen­ska­ber op.

Læs mere om call to actions her!

Hvad er tek­stens vig­tig­ste budskab?

Kan du ikke på for­hånd for­kla­re tek­stens bud­skab i en enkelt sæt­ning, er emnet for din tekst slet ikke klart nok defi­ne­ret i din hjer­ne. Og er det ikke klart for dig, hvor­dan skul­le du så kun­ne for­kla­re det for andre i den tekst, du skal til at skrive?

En sådan sæt­ning kun­ne f.eks. lyde sådan her: ”Når du skal have folk til at læse din tekst, er det vig­tigt, at den hand­ler om dem og deres pro­ble­mer – ikke om dig, og hvor god du er”. Det var sæt­nin­gen, jeg skrev artik­len ”Det hand­ler om dem, ikke om dig” ud fra.

Det giver dig sam­ti­dig en stærk sæt­ning, der kan for­kla­re tek­stens vig­tig­ste poin­te for læse­ren. Gen­bru­ger du den i din under­ru­brik eller i det ind­le­den­de afsnit, er der stør­re chan­ce for, at læse­ren bli­ver over­be­vist om, at din tekst er rele­vant at læse – og at han eller hun fan­ger tek­stens vig­tig­ste pointe.

Læs mere om at få en stær­ke­re tekst ved at sam­men­fat­te den i en enkelt sæt­ning.

Respek­tér tin­ge­nes natur­li­ge orden

Når du skal til at dis­po­ne­re din tekst, er det vig­tigt, at du sør­ger for, at der er en vis logik i opbyg­nin­gen. Især er det vig­tigt, at du over­hol­der og respek­te­rer tin­ge­nes natur­li­ge orden, så de enkel­te ele­men­ter bli­ver præ­sen­te­ret i den rig­ti­ge rækkefølge.

Så giver tek­sten bed­re mening for læse­ren – eller kan måske lige­frem hjæl­pe dem til at for­stå den rig­ti­ge sam­men­hæng. Sam­ti­dig und­går du, at læse­ren drop­per ud af tek­sten, for­di den ikke vir­ker logisk på dem.

 

Det gæl­der ikke bare de traditionelle:

  • Fra for­tid til nutid
  • Fra ung til gammel
  • Fra lil­le til stor

Det hand­ler også om, hvor­dan du præ­sen­te­rer emnet for læse­ren. Hand­ler din tekst f.eks. om at ændre på nog­le vaner eller lære nog­le nye ruti­ner, er det vig­tigt, at du star­ter med de lav­t­hæn­gen­de frug­ter først. Der­ved ople­ver læse­ren suc­ces fra star­ten og tæn­ker: ”Hej, det her er jo let” – og så kan de lidt stør­re udfor­drin­ger bli­ve præ­sen­te­ret senere.

Sørg for en klar rød tråd, som er nem at opdage

Uan­set om der er en natur­lig ræk­ke­føl­ge på det, du gen­nem­går i din tekst eller ej, er det vig­tigt, at læse­ren har nemt ved at fan­ge den røde tråd i teksten.

Det kan du sik­re ved at bru­ge mel­lem­ru­brik­ker, der gør det nemt at over­skue tek­stens sam­men­hæng. Det gør sam­ti­dig tek­sten nem­me­re at skim­me og få over­blik over.

Aller­bedst er det, hvis læse­ren, bare ved at læse mel­lem­ru­brik­ker­ne, kan fan­ge de poin­ter, som du uddy­ber i tekst­af­snit­te­ne under hver mel­lem­ru­brik. Det øger chan­cer­ne for, at dem som skim­mer tek­sten først, rent fak­tisk også begyn­der at læse brød­tek­sten under den eller de mel­lem­ru­brik­ker, de fin­der mest interessante.

Der­ved har du fået dem i gang med at læse tek­sten. Sker det, er der stør­re chan­ce for, at de fort­sæt­ter – eller måske lige­frem går til­ba­ge til star­ten og begyn­der at læse tek­sten helt fra starten.

Du kan læse mere om, hvor­dan du ska­ber den røde tråd i tek­sten her.

Når tek­sten skal skrives

Når du har fast­lagt tek­stens grund­læg­gen­de for­ud­sæt­nin­ger, resear­chet emnet og mål­grup­pen, samt skabt en over­ord­net dis­po­si­tion for tek­sten, er du klar til at gå i gang med at skri­ve den.

Her er det vig­tigt, at du får for­mu­le­ret hvert enkelt af tek­stens ele­men­ter så klart, tyde­ligt og let for­stå­e­ligt som muligt. Det får du en ræk­ke tips til i den­ne sek­tion, lige fra hvor­dan du skri­ver over­skrif­ten og ned til hvor­dan du skri­ver det enkel­te afsnit.

 

Hvor­dan får du fan­get læseren

Over­skrif­ten er dit vig­tig­ste instru­ment til at få fan­get din læser. Når du alt­så du vel og mær­ket først har fået ham eller hen­de ind på siden.

For­ud for det, har de oftest fun­det siden i et søge­re­sul­tat. Så lige så vig­tigt som over­skrif­ten, er det fak­tisk, at du får for­mu­le­ret en fæn­gen­de tit­le og meta descrip­tion til siden.
Alle tre dele kan du med for­del for­mu­le­re en arbejds­ud­ga­ve af, før du går i gang med at skri­ve tek­sten. Sene­re, når tek­sten er skre­vet, er det vig­tigt, at du husker at revi­de­re alle tre ele­men­ter, så de sva­rer til den tekst, du rent fak­tisk end­te med at få skrevet.

Over­skrif­ten

For at bru­ge en god, gam­mel jour­na­li­stisk tale­må­de, så skal en god over­skrift være væk­ken­de, æggen­de og dækkende.

Der fin­des man­ge for­skel­li­ge form­ler og ska­be­lo­ner til gode over­skrif­ter. Kun­sten er at væl­ge den, som får mål­grup­pen til at fat­te inter­es­se for din tekst, så snart de har læst dens overskrift.

Grund­læg­gen­de set kan over­skrif­ten bestå af 7 for­skel­li­ge grund­ele­men­ter. De kan kom­bi­ne­res på fle­re for­skel­li­ge måder – lige som nogen af dem kan ude­la­des. Det kan du læse mere om i vores arti­kel om fæn­gen­de over­skrif­ter.

Det vig­tig­ste er, at over­skrif­ten lover læse­ren et udbyt­te, de har brug for net­op nu. Hvad end det hand­ler om et pro­blem, de skal have løst, eller noget de er nys­ger­ri­ge på at få at vide. Sva­rer udbyt­tet til det, de har brug for, skal de nok bide på krogen.

Tit­le

Din teksts tit­le er det, der skal få folk til at stop­pe op ved net­op dit søge­re­sul­tat i deres søg­nin­ger. Det kan være tek­stens over­skrift, du har gen­brugt, eller en omfor­mu­le­ret udga­ve af den. Det kan også være, du bru­ger en hel anden vin­kel i din tit­le, end du bru­ger i overskriften.

Alle tre frem­gangs­må­der kan anven­des. Blot er det vig­tigt, at du sør­ger for for, der er tæt over­ens­stem­mel­se mel­lem, hvad du skri­ver i tit­le og over­skrif­ten på siden. Ellers ender du med at for­vir­re din læser.

Meta descrip­tion

Tek­stens meta descrip­tion er den salgsta­le, der skal få tviv­len­de læse­re over­be­vist om, at det er dit søge­re­sul­tat, de skal væl­ge – og ikke nogen af de andre, som de også kan fin­de på siden med søge­re­sul­ta­ter for deres søgning.

Her kan du med for­del gen­bru­ge den sæt­ning, der opsum­me­rer tek­stens vig­tig­ste bud­skab – hvis der er plads nok i din meta descrip­tion til den. Husk også at afslut­te med et klart call to action, der får folk til at klik­ke ind på siden, så snart de har læst tit­le og den før­ste del af tek­stens meta description.

Hvor­dan du skri­ver en god tit­le og meta descrip­tion, kan du få vores input til her.

Bekræft dem i, at de er kom­met til det rig­ti­ge sted

Har over­skrif­ten væk­ket folks opmærk­som­hed, er det vig­tigt, at du bru­ger tek­stens under­ru­brik – også kal­det en man­chet – til at bekræf­te læse­ren i, at det her er den rig­ti­ge tekst for dem at læse.

Her kan du med for­del hen­te inspira­tion i, hvad det er, der har fået læse­ren til at søge efter en tekst som din. Hvil­ket pro­blem eller udfor­dring stod han eller hun med, hvad for en viden mang­le­de de, eller hvil­ket pro­dukt hav­de de brug for. På den måde sæl­ger under­ru­brik­ken bedst tek­sten ind over for læseren.

Brug ger­ne den opsum­me­ren­de sæt­ning du for­mu­le­re­de, inden du begynd­te at skri­ve tek­sten. Eller en til­pas­set ver­sion, der tager høj­de for ovenstående

Kan under­ru­brik­ken over­be­vi­se læse­ren om, at din tekst giver dem svar på det, de søg­te på, har du meget stør­re chan­cer for, at de begyn­der at læse – eller i det mind­ste skim­mer – teksten.

Men det er ikke under­ru­brik­kens ene­ste formål.

For kan under­ru­brik­ken ikke over­be­vi­se læse­ren, efter han eller hun har læst den, er du sam­ti­dig sik­ker på, at læse­ren nåe­de at få den vig­tig­ste poin­te med sig, inden de for­lod siden. Så kan det være de kom­mer til­ba­ge en anden gang, for­di de kom­mer i tan­ke om, at tek­sten måske var værd at læse alligevel.

Her kan du få mere inspira­tion til, hvor­dan du skri­ver en god under­ru­brik.

Brug aktivt sprog og ”du”, frem for kan­cel­li­s­prog og ”man”

Skal din tekst vir­ke nær­væ­ren­de og rele­vant for din læser, er det vig­tigt, at du hen­ven­der dig direk­te til læse­ren. Sam­ti­dig bør spro­get være aktivt, hand­lings­o­ri­en­te­ret og direk­te. Det gør det nem­me­re at for­stå tek­sten, og frem­mer chan­cen for, at læse­ren rent fak­tisk hand­ler på det, som tek­sten omtaler.

Der­for bør du altid bru­ge ”du” – også de ste­der, hvor du nor­malt vil­le bru­ge ”man”. ”Man” distan­ce­rer tek­stens emne fra læse­ren, så det du skri­ver om, bli­ver min­dre relevant.

Der­for vil du sik­kert også ger­ne bru­ge det, hvis det du skri­ver om, er lidt pin­ligt eller ube­ha­ge­ligt. Men der er alt­så stor for­skel på om ”man har ondt i tæn­der­ne” eller ”du har ondt i tænderne”.

Her kan du læse mere om, hvor­dan du ska­ber aktivt sprog­brug i dine tek­ster.

Øvel­se: Læs sæt­nin­gen her­over med ”man” i ste­det for ”du” og ”sine” i ste­det for ”dine”. Kan du se, hvad der sker?

Ja! Det bli­ver min­dre rele­vant at klik­ke på linket.

Start for­ud­si­ge­ligt

Når du star­ter din brød­tekst, er det vig­tigt, at du begyn­der på en for­ud­si­ge­lig måde. Der­ved bekræf­ter du læse­ren i, at den her tekst er rele­vant for og hand­ler om dem.

Ved at der er en klar for­bin­del­se mel­lem din over­skrift, din under­ru­brik og dit ind­le­den­de tekst­af­snit, er der stør­re chan­ce for, at læse­ren tager hul på tek­sten. 

Star­ter du der­i­mod ufor­ud­si­ge­ligt, begyn­der læse­ren at spe­ku­le­re over, hvor­vidt de er hav­net det rig­ti­ge sted – og om tek­sten her i det hele taget vil give dem det, som de er ble­vet lovet i over­skrif­ten og underrubrikken.

Men lad være med at begå den klas­si­ske fejl med at gen­ta­ge nøj­ag­tigt det sam­me i tek­stens ind­le­den­de tekst­af­snit, som du alle­re­de har skre­vet i under­ru­brik­ken. Byg vide­re på det, og lov måske læse­ren end­nu fle­re guld­korn, end du gjor­de i underrubrikken.

Der­ved fort­sæt­ter du ”indsal­get” af tek­sten, og øger læse­rens lyst til at læse mere. Præ­cist som de fle­ste især ame­ri­kan­ske fag- og selv­hjælps­bø­ger gør i både deres for­ord og det intro­du­ce­ren­de kapitel.

Skab over­blik med punktopstillinger

En anden god måde at ska­be stør­re inter­es­se for din – især læn­ge­re – tekst hos læse­ren, er ved at inklu­de­re en punk­top­stil­ling først i tek­sten, der ska­ber over­blik over indholdet.

Punkt­opstil­linger bry­der tek­sten, til­træk­ker sig natur­ligt opmærk­som­he­den og er en af de ele­men­ter, du kan være rime­lig sik­ker på, folk læser, hvis de skim­mer tek­sten igen­nem, før de begyn­der at læse den.

Så ved at gøre dig uma­ge med din punk­top­stil­ling, så den:

  • Giver over­blik over og ret­ning på teksten
  • Viser det videns­gab, tek­sten fyl­der ud
  • Tea­ser vig­ti­ge eller over­ra­sken­de pointer

Er der stør­re chan­cer for, at folk stop­per op, og læser det føl­gen­de, for at få detal­jer­ne eller sva­re­ne på punktopstillingen.

Du kan øge punk­top­stil­lin­gens fæn­gen­de effekt, ved at for­mu­le­re mel­lem­ru­brik­ker­ne i tek­sten, så de gen­ta­ger eller er omfor­mu­le­re­de udga­ver af de enkel­te punk­ter i punk­top­stil­lin­gen. Det øger over­blik­ket for læse­ren, og gør det muligt, hur­tigt at fin­de frem til den del af din tekst, der inter­es­se­rer dem.

Til­sva­ren­de kan du også bru­ge punk­top­stil­lin­ger­ne til at ska­be over­blik over de stør­re afsnit i tek­sten – eller ind­sæt­te dem efter en læn­ge­re ræk­ke tekst­af­snit, for at bry­de tek­stens gra­fi­ske monotoni.

Ende­lig er punk­top­stil­lin­ger­ne også geni­a­le til at løse op for lan­ge knud­re­de sæt­nin­ger med man­ge ind­skud­te dele. Tag hver enkelt ind­skud­te sæt­ning eller oprem­set ele­ment fra sæt­nin­gen, og gør det til et punkt i en punk­top­stil­ling. Så får læse­ren både et meget bed­re over­blik, og kan meget nem­me­re for­stå, hvad du skriver.

Man­ge kor­te afsnit med man­ge kor­te sætninger

En tekst, som på for­hånd ser svær ud at få læst, er der min­dre chan­ce for, at folk går i gang med at læse.

Her er de enkel­te tekst­af­snits læng­de en af de visu­el­le fak­to­rer, som folk bru­ger, når de skal vur­de­re svær­heds­gra­den af tek­sten. Sam­ti­dig er lan­ge tekst­af­snit van­ske­li­ge­re at få over­blik over, når du læser en tekst på din mobiltelefon.

Der­for er det en god ide at skri­ve mobil­ven­li­ge tek­ster. Så kan alle tekst­af­snit over­sku­es fra start til slut på en mobilskærm, uden at læse­ren behø­ver at rul­le ned gen­nem tek­sten. Det giver sam­ti­dig mere over­sku­e­li­ge tekst­af­snit på tab­lets og computerskærme.

Opbyg­ger du sam­ti­dig hvert tekst­af­snit i fle­re kor­te sæt­nin­ger, øger det yder­li­ge­re læse­ven­lig­he­den. Det gør det sam­ti­dig muligt at gøre tek­sten end­nu mere skim­me­ven­lig. For­mulér den før­ste sæt­ning som afsnit­tets over­skrift. Brug der­ef­ter de næste sæt­nin­ger i afsnit­tet til at uddy­be overskriften.

Der­ved gør du tek­sten end­nu nem­me­re at læse, for­di hvert afsnit kun inde­hol­der én enkelt pointe.

Skab vari­a­tion med for­skel­lig læng­de på tekstafsnittene

Selv om du helst ikke skal have afsnit, der er meget læn­ge­re end 60–70 ord, for at gøre tek­sten mobil­ven­lig, er det sta­dig vig­tigt, at du vari­e­rer læng­den på de enkel­te tekstafsnit.

Der­ved und­går du, at tek­sten kom­mer til at vir­ke for mono­ton. Det gør tek­sten mere spæn­den­de for læseren.

Så har du haft fle­re tekst­af­snit, der kun fyl­der 2–3 linjer, kan du med for­del gøre det næste tekst­af­snit læn­ge­re, så det f.eks. fyl­der 4 eller 5 linjer – hvis det ikke gør tek­sten for lang til mobilskærmen.

Du kan også nøjes med et afsnit med en enkelt linje.

Enkelt-linje­af­snit er sam­ti­dig nog­le af dem, som dem, der skim­mer tek­sten, stop­per op og læser. Så har du en vig­tig poin­te, som det er vig­tigt, at læse­ren fan­ger, bør du for­sø­ge at for­mu­le­re den, så den kun fyl­der en enkelt linje – i hvert fald, når tek­sten læses på en tab­let eller computer.

Frem­hæv vig­ti­ge poin­ter med fed skrift

Skal du vir­ke­lig glæ­de de læse­re, der skim­mer tek­sten, frem­hæ­ver du tek­stens vig­tig­ste poin­ter med fed skrift. Det sva­rer lidt til at frem­hæ­ve vig­ti­ge ord og fra­ser med en mar­ke­rings­pen, sådan som stu­de­ren­de tit gør det i fagbøger.

Sam­ti­dig gør du det nem­me­re for læse­ren at gen­fin­de poin­ter­ne, hvis de ven­der til­ba­ge til tek­sten senere.

Men pas på med at over­gø­re det – eller at bru­ge både f.eks. fed og kur­siv skrift i tek­sten. Hold dig til en af tin­ge­ne og brug det kun, når det er nødvendigt.

Sørg for hele tiden at sen­de læse­ren videre

Hvis du vil und­gå, at læse­ren går kold i tek­sten. Så sørg for jævn­ligt at pege fremad i tek­sten og tea­se det ind­hold der kom­mer senere.

Det kan du f.eks. gøre ved at bru­ge de såkald­te buck­et bri­ga­des. Så er der hele tiden noget, der peger fremad og pir­rer læse­rens nysgerrighed.

Der­ved øger du chan­cen for, at folk fort­sæt­ter med at læse – og kan måske lige­frem vin­de dem til­ba­ge, hvis de er lige ved at gå suk­ker­kold i en lang tekst.

Det ven­der vi til­ba­ge til sidst i den­ne arti­kel, hvor vi ser nær­me­re på de såkald­te koncentrationsintervaller.

Vær kon­si­stent i din sprog­brug – vari­a­tion forvirrer

Du har sik­kert lært i sko­len, at et vari­e­ret sprog­brug er godt. Men er du ikke kon­si­stent med ter­mi­no­lo­gi­er og begre­ber, ender du med at for­vir­re din læser.

Så læg dig fast på, hvil­ket ord du vil bru­ge om en bestemt ting eller et bestemt begreb, og hold så fast i det.

 

Hint 1: Vælg det ord, der er flest, som bru­ger, når de søger efter emnet.

Hint 2: SEO-mæs­sigt giver det mening også at inklu­de­re min­dre anvend­te søge­ord, for også at få tek­sten til at ran­ken for dem. Men lad være med at veks­le mel­lem de for­skel­li­ge ord ned gen­nem tek­sten, for at få dem med.

Nævn dem i ste­det kun en gang, hvor du sæt­ter dem i for­bin­del­se med den term eller det ord, du har som dit faste ord ned gen­nem tek­sten. F.eks. ”Når du skal væl­ge en plaid, også kendt som et varmt tæp­pe, kan du med for­del…”, hvis ”paid” der er tek­stens vig­tig­ste søgeord.

Gen­ta­gel­se frem­mer for­stå­el­sen – gen­ta­gel­se frem­mer forståelsen

Hvad er det vig­tig­ste bud­skab, som du vil have, læse­ren opfan­ger, og sid­der til­ba­ge med, når de har læst din tekst?

Skal du øge chan­cer­ne for, at læse­ren opfan­ger bud­ska­bet, kan du med for­del gen­ta­ge bud­ska­bet fle­re gan­ge i løbet af tek­sten. Ikke nød­ven­dig­vis ordret, men ger­ne for­mu­le­ret på fle­re for­skel­li­ge måder. Fan­ger læse­ren det ikke på den ene måde, gør de måske på den anden måde – eller den tredje.

Så hvis du vil øge chan­cen for at den vig­tig­ste poin­te bli­ver opfan­ger, skal du gen­ta­ge den gen­ta­gen­de gange.

Det hjæl­per sær­ligt, når du skri­ver pro­dukt­tek­ster. Her øger gen­ta­gel­sen af f.eks. pro­duk­tets vig­tig­ste for­del tro­vær­dig­he­den. Det viser under­sø­gel­ser, hvor folk hør­te for­skel­li­ge bud­ska­ber, og der­ef­ter skul­le udpe­ge de mest tro­vær­di­ge. Her valg­te test­per­so­ner­ne altid det bud­skab, som de hav­de hørt flest gange.

Så hvis du vil øge chan­cer­ne… Nå, du har nok for­stå­et det nu, ikk?

Husk i øvrigt også at gen­ta­ge den vig­tig­ste poin­te til sidst i tek­sten. Så er du sik­ker på, at læse­ren hører det som noget af det sid­ste. Ger­ne på en måde som gør det til kon­klu­sio­nen på tek­sten og bin­der til­ba­ge til starten.

Det ven­der vi til­ba­ge til senere.

Meta­fo­rer gør det nem­me­re at for­stå svæ­re ting

Skal du intro­du­ce­re et svært eller kom­plekst begreb eller et kon­cept, hjæl­per det oftest, hvis du bru­ger en meta­for. Det gør jeg f.eks. i den tekst, hvor jeg intro­du­ce­rer begre­bet ”det hand­ler om dem, ikke om dig”, som er omtalt lidt tid­li­ge­re i artik­len i afsnit­tet om tek­stens vig­tig­ste budskab.

I artik­len bru­ger jeg et eksem­pel med en per­son, der kom­mer ind i en tøj­bu­tik til en sæl­ger. Men sæl­ge­ren kan kun tale om sig selv og sin butik, og har ikke tid til at lyt­te på kun­den. For­tæl­lin­gen er en fin meta­for for, hvad vi mener med begrebet.

Til­sva­ren­de kan du også bru­ge en meta­for som udgangs­punk­tet for hele din tekst. Der­ved giver du læse­ren en ny – og måske lidt min­dre kede­lig og mere for­stå­e­lig – vin­kel på dit emne. Og en intro­duk­tion som har en stor chan­ce for at fan­ge læse­ren. For vi elsker storytel­ling og at læse historier!

Hold dig til det aller­mest nødvendige

Det svæ­re­ste du kan skri­ve om, er et emne, du ved en mas­se om. For ind­sig­tens for­ban­del­se gør det svært for dig at begræn­se dig.

Men skal du intro­du­ce­re et emne til en fuld­kom­men nybe­gyn­der, er det vig­tigt, at du kun giver dem de aller­mest nød­ven­di­ge detal­jer. Så kan de nem­me­re for­stå emnet – eller opfan­ge budskabet.

Har de først det, får de måske lyst til at vide mere. Så giv dem ger­ne mulig­he­der for at læse mere uddy­ben­de artik­ler om emnet, hvor du så kan øse af din sto­re viden. Der­ved hol­der du dem sam­ti­dig læn­ge­re på siden – til glæ­de for Goog­le Rank Brains vur­de­ring af dit websted.

Kon­kret sprog­brug er nem­me­re at forstå

Er tekst med et kon­kret sprog­brug er nem­me­re at for­stå end en tekst, der bru­ger en mas­se abstrak­te begreber.

Kon­kret sprog­brug beskri­ver tin­ge­ne på en måde, så du kan se, føle, høre, lug­te eller sma­ge dem. Abstrakt sprog­brug er svæ­re­re for os at for­stå, for­di vi ikke kan hæn­ge det op på nog­le af vores san­ser. Det kan kun for­stås rent mentalt.

Et godt eksem­pel kun­ne f.eks. være, at du skal skri­ve en tekst, der skal hjæl­pe læse­ren af med deres over­springs­hand­lin­ger. Det er et langt, abstrakt ord, som de fær­re­ste kan for­hol­de sig til, selv om det meget præ­cist for­kla­rer, hvad begre­bet hand­ler om.

Hvad der er nem­me­re for læse­ren at visu­a­li­se­re – og føle – er, at ”hak­ke end­nu en opga­ve af på dagens opga­ve­li­ste”. Det giver øje­blik­ke­lig en posi­tiv for­nem­mel­se i krop­pen, som vi ger­ne vil have fle­re af.

Så ved at tale om, hvor­dan du får hak­ket fle­re opga­ver af på opga­ve­li­sten hver dag, frem for at skri­ve om, hvor­dan du und­går over­springs­hand­lin­ger, bli­ver din tekst mere nær­væ­ren­de, ved­kom­men­de og relevant.

Eksemp­ler gør det abstrak­te mere konkret

Lige som de oven­stå­en­de 5 punk­ter, vi lige har gen­nem­gå­et, hjæl­per på læse­rens for­stå­el­se af din tekst, kan et godt, velvalgt eksem­pel gøre hele for­skel­len for din læser.

Ved at kom­me med et let­for­stå­e­ligt, kon­kret eksem­pel, kan du få både meget abstrak­te og kom­plek­se emner til at stå lysen­de kla­re for din læser.

Men sørg for at væl­ge et eksem­pel, der er rele­vant for din mål­grup­pe – og som mål­grup­pen har de nød­ven­di­ge for­ud­sæt­nin­ger for at for­stå. Eller måske alle­re­de har ople­vet selv.

Und­gå gene­ra­li­se­rin­ger – vær specifik

Gene­rel­le ven­din­ger åbner op for for­tolk­nings­mu­lig­he­der. Der­for skal du være spe­ci­fik i din tekst. Så får du den stør­ste sik­ker­hed for, at folk sid­der til­ba­ge med det sam­me bil­le­de på net­hin­den, som du hav­de, da du skrev teksten.

Sam­ti­dig skal læse­ren bru­ge min­dre men­tal ener­gi for at for­stå tek­sten. Det gør den mere til­ta­len­de for vores i for­vej­en ret dov­ne hjerne.

Så i ste­det for at skri­ve, at folk skal sør­ge for at motio­ne­re regel­mæs­sigt (selv om det lever op til reg­len om at være kon­kret), skal du meget hel­le­re kom­me med et spe­ci­fikt bud på, hvor ofte og hvor meget. F.eks. ”gå en rask tur hver dag på mel­lem 30 og 45 minut­ters varighed”.

Det gør det nem­me­re for læse­ren at for­stå, hvad du mener.

For­be­hold udvi­sker klarheden

Her kom­mer en af de skri­vereg­ler, jeg oftest selv har svært ved at over­hol­de. Læg mær­ke til ”oftest” i sæt­nin­gen. Hvad gør det ved meningen?

Jo, den tager for­be­hold og sig­na­le­rer, at det ikke er altid, det sker. Men hvor­for så bekym­re sig?

Ved at stop­pe mas­ser af for­be­hold ind i tek­sten med ord som ”måske”, ”ofte”, ”tit” og ven­din­ger som ”for det meste” og ”kan være”, bli­ver det du skri­ver, min­dre klart og enty­digt – min­dre relevant.

Så kan du ikke sige noget med sik­ker­hed, skal du måske lade være med at skri­ve det.

Datids­for­mer af ord for­stær­ker et for­be­hold, eller ska­ber stør­re afstand til det, du skri­ver. Prøv f.eks. at læse oven­stå­en­de sæt­ning en gang til, og erstat ”kan” med ”kun­ne” og ”skal” med ”skul­le”.

Den­ne regel gæl­der natur­lig­vis ikke i de til­fæl­de, hvor du bru­ger for­be­hol­det til at få folk til at fore­stil­le sig noget. Eller rent fak­tisk skri­ver noget, som ikke gæl­der for alt og alle: ”Måske drøm­mer du ind imel­lem om at eje dit eget pri­vat­fly…” for eksempel.

Sørg for at få det hele med

Din tekst skal kun­ne stå ale­ne. Så selv om det er vig­tigt for dine pla­ce­rin­ger i søge­re­sul­ta­ter­ne at lin­ke til tro­vær­di­ge kil­der, skal du ikke base­re tek­sten på, at folk klik­ker på lin­ket, for at læse den tekst du hen­vi­ser til.

Gør de det, risi­ke­rer du, at de aldrig kom­mer til­ba­ge, og fort­sæt­ter med at læse din egen tekst.

I ste­det bør du refe­re­re det fra artik­len du lin­ker til, der er vig­tigt for sam­men­hæn­gen – og så give dem lin­ket til kil­den. Det kan være enten med et link i det refe­rat, du giver, eller i en kil­de­li­ste efter teksten.

Så er du sik­ker på, at din læser får den nød­ven­di­ge viden, der gør det muligt at for­stå det, du har skre­vet om. Sam­ti­dig bli­ver det min­dre rele­vant at klik­ke væk fra siden, sam­ti­dig med at Goog­le sta­dig får det tro­vær­dig­heds­gi­ven­de link.

Und­ta­gel­se: Nog­le tek­ster er net­op skre­vet for at sæl­ge klik­ket til f.eks. en webs­hop (ved f.eks. affi­liate mar­ke­ting) eller andre sider på sam­me hjem­mesi­de ind til læse­ren. Her gæl­der den­ne regel natur­lig­vis ikke.

Rund af med at ven­de til­ba­ge til starten

Lad være med at slut­te tek­sten uden en ordent­lig afslut­ning. Det behø­ver ikke at være en deci­de­ret kon­klu­sion, sådan som du lær­te at skri­ve i dine sti­le i skolen.

Men kan du på en eller anden måde ende tek­sten af med at sæt­te den i rela­tion til begyn­del­sen på den, giver det en meget stør­re chan­ce for, at læse­ren får en aha-ople­vel­se. Sam­ti­dig får læse­ren følel­sen af, at tek­sten afslut­tes på en god og fyl­dest­gø­ren­de måde, så det hele er i balance.

Send læse­ren vide­re i en tyde­lig retning

Som du måske kan huske fra star­ten af artik­len, hvor vi tal­te om at plan­læg­ge din tekst, er det vig­tigt, at du sør­ger for at afslut­te din tekst med et klart call to action – og få lagt op til det­te ned gen­nem tek­sten, så det vir­ker natur­ligt for læse­ren at gøre.

På en blog eller hjem­mesi­de kan det f.eks. være at sen­de læse­ren vide­re til en anden tekst, der uddy­ber emnet. Der­ved for­bed­rer du chan­cen for, at læse­ren bli­ver på din hjemmeside.

I en pro­dukt­tekst på en webs­hop hand­ler det natur­lig­vis om at få læse­ren til at klik­ke på Læg i kurv-knap­pen. Og i kate­go­ri­tek­sten hand­ler det om, at få læse­ren til at gå til­ba­ge til pro­duk­tover­sig­ten i top­pen af siden og fin­de det pro­dukt, der dæk­ker deres behov.

Jo mere klart eller tyde­ligt, du gør dit call to action, jo stør­re chan­ce er der for, at læse­ren føl­ger din anvisning.

Bedst er det natur­lig­vis, hvis du byg­ger op til dit call to action i tek­sten, så sel­ve CTA’et bli­ver det før­ste skridt til at opnå det, som du har lovet læse­ren ned igen­nem tek­sten. Eller spil på den øje­blik­ke­li­ge til­freds­stil­lel­se ved at udfø­re dit call to action.

Redi­ge­ring og kor­rek­tur på teksten

Når tek­sten er skre­vet, er det på tiden at få redi­ge­ret den og læst kor­rek­tur på den. Beg­ge dele kan være svært at gøre på din egen tekst. Især for­di det er svært at dræ­be sin egen kre­a­tion – at ”kill your darlings”.

Men et fri­ske par øjne spot­ter nem­me­re de sta­ve- og for­mu­le­rings­fejl, vi oftest begår – og der­for bli­ver blin­de for. Sam­ti­dig er det nem­me­re for nogen, der ikke har din sto­re eks­per­ti­se i emnet, at spot­te de ste­der, hvor ind­sig­tens for­ban­del­se spæn­der ben for forståelsen.

Men inden du sener tek­sten vide­re til en anden, bør du alli­ge­vel læse den igen­nem et par gan­ge selv – og også selv læse en ind­le­den­de kor­rek­tur. Det gør det meget nem­me­re for andre at redi­ge­re og læse kor­rek­tur på din tekst.

Har du holdt dig på sporet?

Når du har skre­vet det før­ste udkast til din tekst, bør du gå til­ba­ge og læse den en gang til. Ved før­ste gen­nem­læg­ning hol­der du den skrev­ne tekst imod den enkelt­sæt­ning, du for­mu­le­re­de i star­ten. Den, som opsum­me­re­de tek­sten i en enkelt sætning.

For hvert afsnit, du har læst, bør du spør­ge dig selv, om afsnit­tet bidrog posi­tivt med at for­mid­le det, som du hav­de sat dig for, at tek­sten skulle.

Hold også øje med af, hvor­vidt tek­sten tager nog­le afstik­ke­re, som ikke bidra­ger til tek­stens for­mål. Den slags udfald kan med for­del flyt­tes over og bru­ges til en ny arti­kel, du så kan lin­ke til i stedet.

Ende­lig bør du kon­trol­le­re, at tek­sten over­hol­der de ting, vi har angi­vet mht. opstart (Start for­ud­si­ge­ligt), afsnits­stør­rel­ser (mobil­ven­li­ge tek­ster) og afslut­ning på tek­sten (slut med afrun­ding og call to action).

Gør tek­sten ikke det umid­del­bart, skal den ret­tes til. Eller til­fø­jes de ele­men­ter, der mangler.

Opdel tek­sten i koncentrationsintervaller

Når du har ret­tet tek­sten ind i for­hold til din oprin­de­li­ge inten­tion med den, bør du læse den igen­nem end­nu en gang. Den­ne gang med fokus på at for­ud­si­ge, hvor­når der er størst sand­syn­lig­hed for, at læse­ren begyn­der at kede sig. Det øger nem­lig risi­ko­en for, at de fal­der fra.

Det er der størst risi­ko for, hvis du f.eks. lige har gen­nem­gå­et et svært for­stå­e­ligt eller meget kom­plekst emne. Eller hvis en meget stor del af tek­sten, hand­ler om det sam­me delemne.

Folk har det også med at fal­de fra, hver gang du går fra et delem­ne til et andet. Eller når vi nær­mer os slut­nin­gen af tek­sten, og læse­ren måske føler, at han eller hun har fået det, som de har brug for.

Ved på for­hånd at opde­le tek­sten i nog­le natur­li­ge kon­cen­tra­tions­in­ter­val­ler, øger du chan­cen for, at folk kom­mer hele vej­en gen­nem din tekst – især hvis den er lang. Sam­ti­dig giver du læse­ren mulig­hed for at tage en natur­lig pau­se. Så kan de lige tjek­ke mails, soci­a­le medi­er, eller besva­re en sms. Der­ved kan de få ro til at kon­cen­tre­re sig om din tekst igen.

Afslut hvert kon­cen­tra­tions­in­ter­val med at sæl­ge det ind, som der kom­mer i den næste del af tek­sten. Lidt lige som du ople­ver det i de tv-pro­gram­mer, der er pro­du­ce­ret, så der kan pla­ce­res rek­la­me­blok­ke med jæv­ne mel­lem­rum i løbet af programmet.

Der­ved øger du chan­cer­ne for, at læse­ren fort­sæt­ter med at læse – eller kom­mer til­ba­ge til tek­sten igen, når de lige har holdt en lil­le pau­se. Præ­cis lige som med tv-programmet.

Her kan du læse mere om kon­cen­tra­tions­in­ter­val­ler – og hvor­dan du und­går at ska­be en tekst­mur ud af tek­sten på din side.

Revidér over­skrift, tit­le og meta description

Når tek­sten er helt på plads, er det på tide at genover­ve­je over­skrift, tit­le og meta descrip­tion for din tekst.

Pas­ser den over­skrift sta­dig, som du har brugt som arbejds­ti­tel? Eller kan du kom­me op med en bed­re nu?

Spørg dig selv om det sam­me med tit­le og meta description.

Den tid du bru­ger på de her tre ele­men­ter, er rig­tigt godt givet ud. For det er dem, der kom­mer til at træk­ke læse­re ind til din tekst, uden at det koster dig en krone.

På net­tet er intet mejs­let i sten

Det gode ved net­tet er, at intet er mejs­let i sten. Vir­ker din over­skrift, tit­le eller meta descrip­tion ikke efter hen­sig­ten? Så gen­tag pro­ces­sen, når tek­sten har været onli­ne i en to-tre måneder.

Giv ved sam­me lej­lig­hed mel­lem­ru­brik­ker­ne en over­ha­ling også. Brug even­tu­elt nog­le værk­tø­jer, der viser, hvil­ke dele af tek­sten der er flest besø­gen­de, som læser. Og hvil­ke dele der aldrig bli­ver læst. Det kan give dig en bed­re ide om, hvil­ke mel­lem­ru­brik­ker og andre dele af tek­sten der kun­ne træn­ge til en opdatering.

Eller for­mulér to-tre for­skel­li­ge over­skrif­ter til siden, og kør en A/B‑test for at se, hvil­ken over­skrift der vir­ker stær­ke­st på læserne.

En tekst er som et par briller

Til aller­sidst skal du natur­lig­vis sør­ge for at få læst ordent­lig kor­rek­tur på din tekst. For en tekst er som et par bril­ler. Det er kun, hvis de er fed­te­de, du læg­ger mær­ke til, at du har dem på, som en god, gam­mel ven til mig altid sagde.

Så sørg for at få pud­set tek­sten af, så din læser ikke skal bru­ge tid på at for­stå, hvad du mener. Anven­der du de reg­ler, jeg har gen­nem­gå­et her i artik­len, er du godt på vej. Men stave‑, gram­ma­tik- og kom­ma­fejl kan sta­dig få læse­ren til at stand­se op og studse.

Så vær grun­dig, når du læser kor­rek­tur – og få – som tid­li­ge­re nævnt – even­tu­elt en anden til at gøre det. Det øger chan­cer­ne for, at der bli­ver fun­det fle­re fejl. Sam­ti­dig kan de sid­ste uklar­he­der måske bli­ve fan­get. For for­står kor­rek­tur­læ­se­ren ikke, hvad der står, er der stor chan­ce for, at andre hel­ler ikke gør det.

Skriv klart – og bliv nem­me­re forstået

Det var orde­ne. Føl­ger du de man­ge tips til at skri­ve i et klart og let­for­stå­e­ligt sprog, er der meget stør­re chan­ce for, at din læser for­står dine poin­ter, og føl­ger dine anvisninger.

Det tager mere tid, og kræ­ver stør­re omhu. Men ople­vel­sen bli­ver meget bed­re. Ikke kun for læse­ren, men også for Goog­le – og for dit og dit fir­mas udbyt­te af teksten.

Skul­le du hver­ken have tiden, eller synes du, du mang­ler evner­ne, er du natur­lig­vis vel­kom­men til at kon­tak­te os. Vi har arbej­det pro­fes­sio­nelt med tekst i mere end 30 år, og har været med til at gøre net­tet værd at læse lige siden det kom frem.

Så kon­takt os ved hjælp af kon­takt­for­mu­la­ren her på siden, send os en mail på info@​webtextshop.​dk eller giv os et ring på 29 72 55 73. Så fin­der vi sam­men ud af, hvor­dan vi leve­rer den tekst, der giver dig det ønske­de udbyt­te, Goog­le de rig­ti­ge infor­ma­tio­ner – og læser­ne den bed­ste læseoplevelse.

TIPS TIL PRODUKTTEKSTER

Hvor­for følel­ser sæl­ger
bed­re end funktioner!

TIPS TIL WEBTEKSTER

Hvor­for vi ikke skri­ver
“rig­ti­ge” SEO-tekster!

TIPS TIL WEBTEKSTER

Tryl­le­bind dine læsere
til det aller­sid­ste punktum

web­te­xts­hop

Med mas­ser af kon­kur­ren­ter, der kæm­per om kun­der­nes opmærk­som­hed, kan det være svært at træn­ge gen­nem støj­en på nettet.

Vi hjæl­per folk, som har en hjem­mesi­de eller en webs­hop, med at få stør­re syn­lig­hed og fle­re salg på nettet.

Det gør vi ved at udvik­le tek­ster, con­tent- og email-mar­ke­ting med et klart bud­skab, der til­træk­ker, fast­hol­der og kon­ver­te­rer besø­gen­de til begej­stre­de kun­der i din forretning.

Læs mere her

© 2023 web­te­xts­hop i/s

WEB­TE­XTS­HOP

Præ­ste­marks­vej 22
4653 Kari­se
Mail: info at web​te​xts​hop​.dk
Tlf.: 29 72 55 73
CVR: 36679220