30 tips til at skrive klart til nettet!
Skal du skrive klart bedre tekster til nettet, skal du have et tydeligt formål med teksten. Samtidig skal hvert af tekstens elementer være formuleret med omhu. Læs med, og få klar besked om, hvordan du skriver klart til nettet her!
Alt for mange tror stadig, at ingen læser det, der står på nettet – og at de fleste tekster kun er skrevet for Googles skyld. Det passer ikke. For vi læser gerne – og også gerne meget – på nettet, så længe det der står, er relevant for os. Samtidig straffer Google dårlige tekster i dag, der ikke tilfredsstiller deres Rank Brain algoritme eller giver andet end nogle søgeord til Googles mange algoritmer
Så hvorfor dog ikke skrive noget, der reelt set giver værdi – både for læserne og Google?
Det kræver dog en del mere forberedelse og omhu under skrivningen end de dårlige tekster, du tidligere kunne finde på mange hjemmesider og webshops. Hvor meget og hvad der helst præcist skal til at skrive klart til nettet, kan du få et indblik i ved hjælp af de tips, vi giver dig i denne artikel.
Så hæng på, og bliv meget bedre til at skrive til nettet.
Den rigtige arbejdsproces er det vigtigste for kvaliteten af dine tekster
Planlægningen er det halve arbejde. Det gælder faktisk også, når du skal skrive en tekst til nettet. Samtidig spiller den afsluttende redigering og korrektur også en yderst vigtig rolle, hvis du skan skrive så klart og let forståeligt som muligt.
Den bedste arbejdsproces, når du skal skrive en tekst, kan kort opsummeres i disse tre punkter
Hvert punkt er lige vigtigt. Men jo mere tid du bruger på punkt 1 og punkt 3, jo bedre bliver resultatet af punkt 2.
Så jo mere umage du gør dig gennem hele processen, jo større er chancen for, at du får skrevet en klar og tydelig tekst, der giver læserne den bedste oplevelse med dig, dit firma, dine produkter og ydelser – og skaffer dig flere leads og kunder i butikken.
Forberedelse og planlægning af teksten
Forberedelsen af teksten handler om at definere:
- hvorfor teksten i det hele taget skal skrives,
- hvem der er målgruppen for den
- hvad teksten skal få læseren til at gøre
samt hvilket budskab læseren som minimum skal sidde tilbage med, når de har læst den.
Først derefter begynder arbejdet med at researche til og planlægge selve teksten.
Hvorfor skal teksten skrives?
At skrive en tekst uden at have styr på, hvorfor den i det hele taget skal skrives, er som at planlægge en rejse uden at kende dens destination.
Ved du, hvad formålet med teksten er, kan du nemmere disponere og skrive den, så du opnår det, som du gerne vil med teksten.
Der er dog oftest meget stor forskel på, hvad dit formål med at skrive og udgive indholdet er, og hvad der er læserens formål med at læse det. Netop derfor er det vigtigt, at det er læserens ”hvorfor”, der driver disponeringen af teksten. Dit ”hvorfor” kommer frem mellem linjerne, eller bliver klart for læseren, når han eller hun når til tekstens afsluttende call to action.
Hvem er målgruppen?
Jo bedre du kender din målgruppe for teksten, jo mere præcist kan du disponere og formulere den, så den virker relevant og indbydende for målgruppen.
Før du går i gang med at skrive, er det derfor vigtigt for dig at vide:
- Hvad for drømme, udfordringer, mål eller ønsker målgruppen har i relation til emnet
- Hvad det er for spørgsmål om emnet, målgruppen søger at få svar på
- Hvad målgruppen allerede ved, og hvad de har behov for at få at vide
Alt dette har vi faktisk skrevet en hel lille e‑bog om, der kort og godt hedder Vejen til godt indhold.
Vil du have en ultra-skarp målgruppedefinition, du samtidig kan bruge til at vurdere din tekst med, før, under og efter du har skrevet den? Så kan du med fordel formulere en sætning bygget over denne simple formel:
[Målgruppe] som [problem]
F.eks.
- Midaldrende mænd som har problemer med at styre vægten
- Teenagere som lider af lavt selvværd på grund af bumser
- Kvinder som drømmer om at tabe sig fem kilo før brylluppet
- Vidensarbejdere som lider af søvnproblemer på grund af blåt lys fra skærmen
Kan du se, hvordan du bare ved at læse ovenstående eksempler, straks får et klart billede af målgruppen, og hvilke emner der skal indgå i teksten?
Ved du på forhånd, hvad du vil have læseren til at gøre, får du bedre mulighed for at disponere og skrive teksten, så den naturligt leder frem til og sælger handlingen ind, samt gør det relevant og ønskeligt for læseren at udføre den.
Dog er det vigtigt, at du vælger en handling, som det er realistisk, at læseren vil udføre efter at have læst teksten. Du får næppe nogen til at købe et produkt til en million, bare ved at have læst en tekst på 100 ord, som kort ridser produktets vigtigste egenskaber op.
Hvad er tekstens vigtigste budskab?
Kan du ikke på forhånd forklare tekstens budskab i en enkelt sætning, er emnet for din tekst slet ikke klart nok defineret i din hjerne. Og er det ikke klart for dig, hvordan skulle du så kunne forklare det for andre i den tekst, du skal til at skrive?
En sådan sætning kunne f.eks. lyde sådan her: ”Når du skal have folk til at læse din tekst, er det vigtigt, at den handler om dem og deres problemer – ikke om dig, og hvor god du er”. Det var sætningen, jeg skrev artiklen ”Det handler om dem, ikke om dig” ud fra.
Det giver dig samtidig en stærk sætning, der kan forklare tekstens vigtigste pointe for læseren. Genbruger du den i din underrubrik eller i det indledende afsnit, er der større chance for, at læseren bliver overbevist om, at din tekst er relevant at læse – og at han eller hun fanger tekstens vigtigste pointe.
Læs mere om at få en stærkere tekst ved at sammenfatte den i en enkelt sætning.
Respektér tingenes naturlige orden
Når du skal til at disponere din tekst, er det vigtigt, at du sørger for, at der er en vis logik i opbygningen. Især er det vigtigt, at du overholder og respekterer tingenes naturlige orden, så de enkelte elementer bliver præsenteret i den rigtige rækkefølge.
Så giver teksten bedre mening for læseren – eller kan måske ligefrem hjælpe dem til at forstå den rigtige sammenhæng. Samtidig undgår du, at læseren dropper ud af teksten, fordi den ikke virker logisk på dem.
Det gælder ikke bare de traditionelle:
- Fra fortid til nutid
- Fra ung til gammel
- Fra lille til stor
Det handler også om, hvordan du præsenterer emnet for læseren. Handler din tekst f.eks. om at ændre på nogle vaner eller lære nogle nye rutiner, er det vigtigt, at du starter med de lavthængende frugter først. Derved oplever læseren succes fra starten og tænker: ”Hej, det her er jo let” – og så kan de lidt større udfordringer blive præsenteret senere.
Sørg for en klar rød tråd, som er nem at opdage
Uanset om der er en naturlig rækkefølge på det, du gennemgår i din tekst eller ej, er det vigtigt, at læseren har nemt ved at fange den røde tråd i teksten.
Det kan du sikre ved at bruge mellemrubrikker, der gør det nemt at overskue tekstens sammenhæng. Det gør samtidig teksten nemmere at skimme og få overblik over.
Allerbedst er det, hvis læseren, bare ved at læse mellemrubrikkerne, kan fange de pointer, som du uddyber i tekstafsnittene under hver mellemrubrik. Det øger chancerne for, at dem som skimmer teksten først, rent faktisk også begynder at læse brødteksten under den eller de mellemrubrikker, de finder mest interessante.
Derved har du fået dem i gang med at læse teksten. Sker det, er der større chance for, at de fortsætter – eller måske ligefrem går tilbage til starten og begynder at læse teksten helt fra starten.
Du kan læse mere om, hvordan du skaber den røde tråd i teksten her.
Når teksten skal skrives
Her er det vigtigt, at du får formuleret hvert enkelt af tekstens elementer så klart, tydeligt og let forståeligt som muligt. Det får du en række tips til i denne sektion, lige fra hvordan du skriver overskriften og ned til hvordan du skriver det enkelte afsnit.
Hvordan får du fanget læseren
Overskriften er dit vigtigste instrument til at få fanget din læser. Når du altså du vel og mærket først har fået ham eller hende ind på siden.
Forud for det, har de oftest fundet siden i et søgeresultat. Så lige så vigtigt som overskriften, er det faktisk, at du får formuleret en fængende title og meta description til siden.
Alle tre dele kan du med fordel formulere en arbejdsudgave af, før du går i gang med at skrive teksten. Senere, når teksten er skrevet, er det vigtigt, at du husker at revidere alle tre elementer, så de svarer til den tekst, du rent faktisk endte med at få skrevet.
Overskriften
For at bruge en god, gammel journalistisk talemåde, så skal en god overskrift være vækkende, æggende og dækkende.
Der findes mange forskellige formler og skabeloner til gode overskrifter. Kunsten er at vælge den, som får målgruppen til at fatte interesse for din tekst, så snart de har læst dens overskrift.
Grundlæggende set kan overskriften bestå af 7 forskellige grundelementer. De kan kombineres på flere forskellige måder – lige som nogen af dem kan udelades. Det kan du læse mere om i vores artikel om fængende overskrifter.
Det vigtigste er, at overskriften lover læseren et udbytte, de har brug for netop nu. Hvad end det handler om et problem, de skal have løst, eller noget de er nysgerrige på at få at vide. Svarer udbyttet til det, de har brug for, skal de nok bide på krogen.
Title
Din teksts title er det, der skal få folk til at stoppe op ved netop dit søgeresultat i deres søgninger. Det kan være tekstens overskrift, du har genbrugt, eller en omformuleret udgave af den. Det kan også være, du bruger en hel anden vinkel i din title, end du bruger i overskriften.
Alle tre fremgangsmåder kan anvendes. Blot er det vigtigt, at du sørger for for, der er tæt overensstemmelse mellem, hvad du skriver i title og overskriften på siden. Ellers ender du med at forvirre din læser.
Meta description
Tekstens meta description er den salgstale, der skal få tvivlende læsere overbevist om, at det er dit søgeresultat, de skal vælge – og ikke nogen af de andre, som de også kan finde på siden med søgeresultater for deres søgning.
Her kan du med fordel genbruge den sætning, der opsummerer tekstens vigtigste budskab – hvis der er plads nok i din meta description til den. Husk også at afslutte med et klart call to action, der får folk til at klikke ind på siden, så snart de har læst title og den første del af tekstens meta description.
Hvordan du skriver en god title og meta description, kan du få vores input til her.
Bekræft dem i, at de er kommet til det rigtige sted
Har overskriften vækket folks opmærksomhed, er det vigtigt, at du bruger tekstens underrubrik – også kaldet en manchet – til at bekræfte læseren i, at det her er den rigtige tekst for dem at læse.
Her kan du med fordel hente inspiration i, hvad det er, der har fået læseren til at søge efter en tekst som din. Hvilket problem eller udfordring stod han eller hun med, hvad for en viden manglede de, eller hvilket produkt havde de brug for. På den måde sælger underrubrikken bedst teksten ind over for læseren.
Brug gerne den opsummerende sætning du formulerede, inden du begyndte at skrive teksten. Eller en tilpasset version, der tager højde for ovenstående
Kan underrubrikken overbevise læseren om, at din tekst giver dem svar på det, de søgte på, har du meget større chancer for, at de begynder at læse – eller i det mindste skimmer – teksten.
Men det er ikke underrubrikkens eneste formål.
For kan underrubrikken ikke overbevise læseren, efter han eller hun har læst den, er du samtidig sikker på, at læseren nåede at få den vigtigste pointe med sig, inden de forlod siden. Så kan det være de kommer tilbage en anden gang, fordi de kommer i tanke om, at teksten måske var værd at læse alligevel.
Her kan du få mere inspiration til, hvordan du skriver en god underrubrik.
Brug aktivt sprog og ”du”, frem for kancellisprog og ”man”
Skal din tekst virke nærværende og relevant for din læser, er det vigtigt, at du henvender dig direkte til læseren. Samtidig bør sproget være aktivt, handlingsorienteret og direkte. Det gør det nemmere at forstå teksten, og fremmer chancen for, at læseren rent faktisk handler på det, som teksten omtaler.
Derfor bør du altid bruge ”du” – også de steder, hvor du normalt ville bruge ”man”. ”Man” distancerer tekstens emne fra læseren, så det du skriver om, bliver mindre relevant.
Derfor vil du sikkert også gerne bruge det, hvis det du skriver om, er lidt pinligt eller ubehageligt. Men der er altså stor forskel på om ”man har ondt i tænderne” eller ”du har ondt i tænderne”.
Her kan du læse mere om, hvordan du skaber aktivt sprogbrug i dine tekster.
Øvelse: Læs sætningen herover med ”man” i stedet for ”du” og ”sine” i stedet for ”dine”. Kan du se, hvad der sker?
Ja! Det bliver mindre relevant at klikke på linket.
Start forudsigeligt
Når du starter din brødtekst, er det vigtigt, at du begynder på en forudsigelig måde. Derved bekræfter du læseren i, at den her tekst er relevant for og handler om dem.
Ved at der er en klar forbindelse mellem din overskrift, din underrubrik og dit indledende tekstafsnit, er der større chance for, at læseren tager hul på teksten.
Starter du derimod uforudsigeligt, begynder læseren at spekulere over, hvorvidt de er havnet det rigtige sted – og om teksten her i det hele taget vil give dem det, som de er blevet lovet i overskriften og underrubrikken.
Men lad være med at begå den klassiske fejl med at gentage nøjagtigt det samme i tekstens indledende tekstafsnit, som du allerede har skrevet i underrubrikken. Byg videre på det, og lov måske læseren endnu flere guldkorn, end du gjorde i underrubrikken.
Derved fortsætter du ”indsalget” af teksten, og øger læserens lyst til at læse mere. Præcist som de fleste især amerikanske fag- og selvhjælpsbøger gør i både deres forord og det introducerende kapitel.
Skab overblik med punktopstillinger
En anden god måde at skabe større interesse for din – især længere – tekst hos læseren, er ved at inkludere en punktopstilling først i teksten, der skaber overblik over indholdet.
Punktopstillinger bryder teksten, tiltrækker sig naturligt opmærksomheden og er en af de elementer, du kan være rimelig sikker på, folk læser, hvis de skimmer teksten igennem, før de begynder at læse den.
Så ved at gøre dig umage med din punktopstilling, så den:
- Giver overblik over og retning på teksten
- Viser det vidensgab, teksten fylder ud
- Teaser vigtige eller overraskende pointer
Er der større chancer for, at folk stopper op, og læser det følgende, for at få detaljerne eller svarene på punktopstillingen.
Du kan øge punktopstillingens fængende effekt, ved at formulere mellemrubrikkerne i teksten, så de gentager eller er omformulerede udgaver af de enkelte punkter i punktopstillingen. Det øger overblikket for læseren, og gør det muligt, hurtigt at finde frem til den del af din tekst, der interesserer dem.
Tilsvarende kan du også bruge punktopstillingerne til at skabe overblik over de større afsnit i teksten – eller indsætte dem efter en længere række tekstafsnit, for at bryde tekstens grafiske monotoni.
Endelig er punktopstillingerne også geniale til at løse op for lange knudrede sætninger med mange indskudte dele. Tag hver enkelt indskudte sætning eller opremset element fra sætningen, og gør det til et punkt i en punktopstilling. Så får læseren både et meget bedre overblik, og kan meget nemmere forstå, hvad du skriver.
Mange korte afsnit med mange korte sætninger
En tekst, som på forhånd ser svær ud at få læst, er der mindre chance for, at folk går i gang med at læse.
Her er de enkelte tekstafsnits længde en af de visuelle faktorer, som folk bruger, når de skal vurdere sværhedsgraden af teksten. Samtidig er lange tekstafsnit vanskeligere at få overblik over, når du læser en tekst på din mobiltelefon.
Derfor er det en god ide at skrive mobilvenlige tekster. Så kan alle tekstafsnit overskues fra start til slut på en mobilskærm, uden at læseren behøver at rulle ned gennem teksten. Det giver samtidig mere overskuelige tekstafsnit på tablets og computerskærme.
Opbygger du samtidig hvert tekstafsnit i flere korte sætninger, øger det yderligere læsevenligheden. Det gør det samtidig muligt at gøre teksten endnu mere skimmevenlig. Formulér den første sætning som afsnittets overskrift. Brug derefter de næste sætninger i afsnittet til at uddybe overskriften.
Derved gør du teksten endnu nemmere at læse, fordi hvert afsnit kun indeholder én enkelt pointe.
Skab variation med forskellig længde på tekstafsnittene
Selv om du helst ikke skal have afsnit, der er meget længere end 60–70 ord, for at gøre teksten mobilvenlig, er det stadig vigtigt, at du varierer længden på de enkelte tekstafsnit.
Derved undgår du, at teksten kommer til at virke for monoton. Det gør teksten mere spændende for læseren.
Så har du haft flere tekstafsnit, der kun fylder 2–3 linjer, kan du med fordel gøre det næste tekstafsnit længere, så det f.eks. fylder 4 eller 5 linjer – hvis det ikke gør teksten for lang til mobilskærmen.
Du kan også nøjes med et afsnit med en enkelt linje.
Enkelt-linjeafsnit er samtidig nogle af dem, som dem, der skimmer teksten, stopper op og læser. Så har du en vigtig pointe, som det er vigtigt, at læseren fanger, bør du forsøge at formulere den, så den kun fylder en enkelt linje – i hvert fald, når teksten læses på en tablet eller computer.
Fremhæv vigtige pointer med fed skrift
Skal du virkelig glæde de læsere, der skimmer teksten, fremhæver du tekstens vigtigste pointer med fed skrift. Det svarer lidt til at fremhæve vigtige ord og fraser med en markeringspen, sådan som studerende tit gør det i fagbøger.
Samtidig gør du det nemmere for læseren at genfinde pointerne, hvis de vender tilbage til teksten senere.
Men pas på med at overgøre det – eller at bruge både f.eks. fed og kursiv skrift i teksten. Hold dig til en af tingene og brug det kun, når det er nødvendigt.
Sørg for hele tiden at sende læseren videre
Hvis du vil undgå, at læseren går kold i teksten. Så sørg for jævnligt at pege fremad i teksten og tease det indhold der kommer senere.
Det kan du f.eks. gøre ved at bruge de såkaldte bucket brigades. Så er der hele tiden noget, der peger fremad og pirrer læserens nysgerrighed.
Derved øger du chancen for, at folk fortsætter med at læse – og kan måske ligefrem vinde dem tilbage, hvis de er lige ved at gå sukkerkold i en lang tekst.
Det vender vi tilbage til sidst i denne artikel, hvor vi ser nærmere på de såkaldte koncentrationsintervaller.
Vær konsistent i din sprogbrug – variation forvirrer
Du har sikkert lært i skolen, at et varieret sprogbrug er godt. Men er du ikke konsistent med terminologier og begreber, ender du med at forvirre din læser.
Så læg dig fast på, hvilket ord du vil bruge om en bestemt ting eller et bestemt begreb, og hold så fast i det.
Hint 1: Vælg det ord, der er flest, som bruger, når de søger efter emnet.
Hint 2: SEO-mæssigt giver det mening også at inkludere mindre anvendte søgeord, for også at få teksten til at ranken for dem. Men lad være med at veksle mellem de forskellige ord ned gennem teksten, for at få dem med.
Nævn dem i stedet kun en gang, hvor du sætter dem i forbindelse med den term eller det ord, du har som dit faste ord ned gennem teksten. F.eks. ”Når du skal vælge en plaid, også kendt som et varmt tæppe, kan du med fordel…”, hvis ”paid” der er tekstens vigtigste søgeord.
Gentagelse fremmer forståelsen – gentagelse fremmer forståelsen
Hvad er det vigtigste budskab, som du vil have, læseren opfanger, og sidder tilbage med, når de har læst din tekst?
Skal du øge chancerne for, at læseren opfanger budskabet, kan du med fordel gentage budskabet flere gange i løbet af teksten. Ikke nødvendigvis ordret, men gerne formuleret på flere forskellige måder. Fanger læseren det ikke på den ene måde, gør de måske på den anden måde – eller den tredje.
Så hvis du vil øge chancen for at den vigtigste pointe bliver opfanger, skal du gentage den gentagende gange.
Det hjælper særligt, når du skriver produkttekster. Her øger gentagelsen af f.eks. produktets vigtigste fordel troværdigheden. Det viser undersøgelser, hvor folk hørte forskellige budskaber, og derefter skulle udpege de mest troværdige. Her valgte testpersonerne altid det budskab, som de havde hørt flest gange.
Så hvis du vil øge chancerne… Nå, du har nok forstået det nu, ikk?
Husk i øvrigt også at gentage den vigtigste pointe til sidst i teksten. Så er du sikker på, at læseren hører det som noget af det sidste. Gerne på en måde som gør det til konklusionen på teksten og binder tilbage til starten.
Det vender vi tilbage til senere.
Metaforer gør det nemmere at forstå svære ting
Skal du introducere et svært eller komplekst begreb eller et koncept, hjælper det oftest, hvis du bruger en metafor. Det gør jeg f.eks. i den tekst, hvor jeg introducerer begrebet ”det handler om dem, ikke om dig”, som er omtalt lidt tidligere i artiklen i afsnittet om tekstens vigtigste budskab.
I artiklen bruger jeg et eksempel med en person, der kommer ind i en tøjbutik til en sælger. Men sælgeren kan kun tale om sig selv og sin butik, og har ikke tid til at lytte på kunden. Fortællingen er en fin metafor for, hvad vi mener med begrebet.
Tilsvarende kan du også bruge en metafor som udgangspunktet for hele din tekst. Derved giver du læseren en ny – og måske lidt mindre kedelig og mere forståelig – vinkel på dit emne. Og en introduktion som har en stor chance for at fange læseren. For vi elsker storytelling og at læse historier!
Hold dig til det allermest nødvendige
Det sværeste du kan skrive om, er et emne, du ved en masse om. For indsigtens forbandelse gør det svært for dig at begrænse dig.
Men skal du introducere et emne til en fuldkommen nybegynder, er det vigtigt, at du kun giver dem de allermest nødvendige detaljer. Så kan de nemmere forstå emnet – eller opfange budskabet.
Har de først det, får de måske lyst til at vide mere. Så giv dem gerne muligheder for at læse mere uddybende artikler om emnet, hvor du så kan øse af din store viden. Derved holder du dem samtidig længere på siden – til glæde for Google Rank Brains vurdering af dit websted.
Konkret sprogbrug er nemmere at forstå
Er tekst med et konkret sprogbrug er nemmere at forstå end en tekst, der bruger en masse abstrakte begreber.
Konkret sprogbrug beskriver tingene på en måde, så du kan se, føle, høre, lugte eller smage dem. Abstrakt sprogbrug er sværere for os at forstå, fordi vi ikke kan hænge det op på nogle af vores sanser. Det kan kun forstås rent mentalt.
Et godt eksempel kunne f.eks. være, at du skal skrive en tekst, der skal hjælpe læseren af med deres overspringshandlinger. Det er et langt, abstrakt ord, som de færreste kan forholde sig til, selv om det meget præcist forklarer, hvad begrebet handler om.
Hvad der er nemmere for læseren at visualisere – og føle – er, at ”hakke endnu en opgave af på dagens opgaveliste”. Det giver øjeblikkelig en positiv fornemmelse i kroppen, som vi gerne vil have flere af.
Så ved at tale om, hvordan du får hakket flere opgaver af på opgavelisten hver dag, frem for at skrive om, hvordan du undgår overspringshandlinger, bliver din tekst mere nærværende, vedkommende og relevant.
Eksempler gør det abstrakte mere konkret
Lige som de ovenstående 5 punkter, vi lige har gennemgået, hjælper på læserens forståelse af din tekst, kan et godt, velvalgt eksempel gøre hele forskellen for din læser.
Ved at komme med et letforståeligt, konkret eksempel, kan du få både meget abstrakte og komplekse emner til at stå lysende klare for din læser.
Men sørg for at vælge et eksempel, der er relevant for din målgruppe – og som målgruppen har de nødvendige forudsætninger for at forstå. Eller måske allerede har oplevet selv.
Undgå generaliseringer – vær specifik
Generelle vendinger åbner op for fortolkningsmuligheder. Derfor skal du være specifik i din tekst. Så får du den største sikkerhed for, at folk sidder tilbage med det samme billede på nethinden, som du havde, da du skrev teksten.
Samtidig skal læseren bruge mindre mental energi for at forstå teksten. Det gør den mere tiltalende for vores i forvejen ret dovne hjerne.
Det gør det nemmere for læseren at forstå, hvad du mener.
Forbehold udvisker klarheden
Her kommer en af de skriveregler, jeg oftest selv har svært ved at overholde. Læg mærke til ”oftest” i sætningen. Hvad gør det ved meningen?
Jo, den tager forbehold og signalerer, at det ikke er altid, det sker. Men hvorfor så bekymre sig?
Ved at stoppe masser af forbehold ind i teksten med ord som ”måske”, ”ofte”, ”tit” og vendinger som ”for det meste” og ”kan være”, bliver det du skriver, mindre klart og entydigt – mindre relevant.
Datidsformer af ord forstærker et forbehold, eller skaber større afstand til det, du skriver. Prøv f.eks. at læse ovenstående sætning en gang til, og erstat ”kan” med ”kunne” og ”skal” med ”skulle”.
Denne regel gælder naturligvis ikke i de tilfælde, hvor du bruger forbeholdet til at få folk til at forestille sig noget. Eller rent faktisk skriver noget, som ikke gælder for alt og alle: ”Måske drømmer du ind imellem om at eje dit eget privatfly…” for eksempel.
Sørg for at få det hele med
Din tekst skal kunne stå alene. Så selv om det er vigtigt for dine placeringer i søgeresultaterne at linke til troværdige kilder, skal du ikke basere teksten på, at folk klikker på linket, for at læse den tekst du henviser til.
Gør de det, risikerer du, at de aldrig kommer tilbage, og fortsætter med at læse din egen tekst.
I stedet bør du referere det fra artiklen du linker til, der er vigtigt for sammenhængen – og så give dem linket til kilden. Det kan være enten med et link i det referat, du giver, eller i en kildeliste efter teksten.
Så er du sikker på, at din læser får den nødvendige viden, der gør det muligt at forstå det, du har skrevet om. Samtidig bliver det mindre relevant at klikke væk fra siden, samtidig med at Google stadig får det troværdighedsgivende link.
Undtagelse: Nogle tekster er netop skrevet for at sælge klikket til f.eks. en webshop (ved f.eks. affiliate marketing) eller andre sider på samme hjemmeside ind til læseren. Her gælder denne regel naturligvis ikke.
Rund af med at vende tilbage til starten
Lad være med at slutte teksten uden en ordentlig afslutning. Det behøver ikke at være en decideret konklusion, sådan som du lærte at skrive i dine stile i skolen.
Men kan du på en eller anden måde ende teksten af med at sætte den i relation til begyndelsen på den, giver det en meget større chance for, at læseren får en aha-oplevelse. Samtidig får læseren følelsen af, at teksten afsluttes på en god og fyldestgørende måde, så det hele er i balance.
Send læseren videre i en tydelig retning
Som du måske kan huske fra starten af artiklen, hvor vi talte om at planlægge din tekst, er det vigtigt, at du sørger for at afslutte din tekst med et klart call to action – og få lagt op til dette ned gennem teksten, så det virker naturligt for læseren at gøre.
På en blog eller hjemmeside kan det f.eks. være at sende læseren videre til en anden tekst, der uddyber emnet. Derved forbedrer du chancen for, at læseren bliver på din hjemmeside.
I en produkttekst på en webshop handler det naturligvis om at få læseren til at klikke på Læg i kurv-knappen. Og i kategoriteksten handler det om, at få læseren til at gå tilbage til produktoversigten i toppen af siden og finde det produkt, der dækker deres behov.
Jo mere klart eller tydeligt, du gør dit call to action, jo større chance er der for, at læseren følger din anvisning.
Bedst er det naturligvis, hvis du bygger op til dit call to action i teksten, så selve CTA’et bliver det første skridt til at opnå det, som du har lovet læseren ned igennem teksten. Eller spil på den øjeblikkelige tilfredsstillelse ved at udføre dit call to action.
Når teksten er skrevet, er det på tiden at få redigeret den og læst korrektur på den. Begge dele kan være svært at gøre på din egen tekst. Især fordi det er svært at dræbe sin egen kreation – at ”kill your darlings”.
Men et friske par øjne spotter nemmere de stave- og formuleringsfejl, vi oftest begår – og derfor bliver blinde for. Samtidig er det nemmere for nogen, der ikke har din store ekspertise i emnet, at spotte de steder, hvor indsigtens forbandelse spænder ben for forståelsen.
Men inden du sener teksten videre til en anden, bør du alligevel læse den igennem et par gange selv – og også selv læse en indledende korrektur. Det gør det meget nemmere for andre at redigere og læse korrektur på din tekst.
Har du holdt dig på sporet?
Når du har skrevet det første udkast til din tekst, bør du gå tilbage og læse den en gang til. Ved første gennemlægning holder du den skrevne tekst imod den enkeltsætning, du formulerede i starten. Den, som opsummerede teksten i en enkelt sætning.
For hvert afsnit, du har læst, bør du spørge dig selv, om afsnittet bidrog positivt med at formidle det, som du havde sat dig for, at teksten skulle.
Hold også øje med af, hvorvidt teksten tager nogle afstikkere, som ikke bidrager til tekstens formål. Den slags udfald kan med fordel flyttes over og bruges til en ny artikel, du så kan linke til i stedet.
Endelig bør du kontrollere, at teksten overholder de ting, vi har angivet mht. opstart (Start forudsigeligt), afsnitsstørrelser (mobilvenlige tekster) og afslutning på teksten (slut med afrunding og call to action).
Gør teksten ikke det umiddelbart, skal den rettes til. Eller tilføjes de elementer, der mangler.
Opdel teksten i koncentrationsintervaller
Når du har rettet teksten ind i forhold til din oprindelige intention med den, bør du læse den igennem endnu en gang. Denne gang med fokus på at forudsige, hvornår der er størst sandsynlighed for, at læseren begynder at kede sig. Det øger nemlig risikoen for, at de falder fra.
Det er der størst risiko for, hvis du f.eks. lige har gennemgået et svært forståeligt eller meget komplekst emne. Eller hvis en meget stor del af teksten, handler om det samme delemne.
Folk har det også med at falde fra, hver gang du går fra et delemne til et andet. Eller når vi nærmer os slutningen af teksten, og læseren måske føler, at han eller hun har fået det, som de har brug for.
Ved på forhånd at opdele teksten i nogle naturlige koncentrationsintervaller, øger du chancen for, at folk kommer hele vejen gennem din tekst – især hvis den er lang. Samtidig giver du læseren mulighed for at tage en naturlig pause. Så kan de lige tjekke mails, sociale medier, eller besvare en sms. Derved kan de få ro til at koncentrere sig om din tekst igen.
Afslut hvert koncentrationsinterval med at sælge det ind, som der kommer i den næste del af teksten. Lidt lige som du oplever det i de tv-programmer, der er produceret, så der kan placeres reklameblokke med jævne mellemrum i løbet af programmet.
Derved øger du chancerne for, at læseren fortsætter med at læse – eller kommer tilbage til teksten igen, når de lige har holdt en lille pause. Præcis lige som med tv-programmet.
Her kan du læse mere om koncentrationsintervaller – og hvordan du undgår at skabe en tekstmur ud af teksten på din side.
Revidér overskrift, title og meta description
Når teksten er helt på plads, er det på tide at genoverveje overskrift, title og meta description for din tekst.
Passer den overskrift stadig, som du har brugt som arbejdstitel? Eller kan du komme op med en bedre nu?
Spørg dig selv om det samme med title og meta description.
Den tid du bruger på de her tre elementer, er rigtigt godt givet ud. For det er dem, der kommer til at trække læsere ind til din tekst, uden at det koster dig en krone.
På nettet er intet mejslet i sten
Det gode ved nettet er, at intet er mejslet i sten. Virker din overskrift, title eller meta description ikke efter hensigten? Så gentag processen, når teksten har været online i en to-tre måneder.
Giv ved samme lejlighed mellemrubrikkerne en overhaling også. Brug eventuelt nogle værktøjer, der viser, hvilke dele af teksten der er flest besøgende, som læser. Og hvilke dele der aldrig bliver læst. Det kan give dig en bedre ide om, hvilke mellemrubrikker og andre dele af teksten der kunne trænge til en opdatering.
Eller formulér to-tre forskellige overskrifter til siden, og kør en A/B‑test for at se, hvilken overskrift der virker stærkest på læserne.
En tekst er som et par briller
Til allersidst skal du naturligvis sørge for at få læst ordentlig korrektur på din tekst. For en tekst er som et par briller. Det er kun, hvis de er fedtede, du lægger mærke til, at du har dem på, som en god, gammel ven til mig altid sagde.
Så sørg for at få pudset teksten af, så din læser ikke skal bruge tid på at forstå, hvad du mener. Anvender du de regler, jeg har gennemgået her i artiklen, er du godt på vej. Men stave‑, grammatik- og kommafejl kan stadig få læseren til at standse op og studse.
Så vær grundig, når du læser korrektur – og få – som tidligere nævnt – eventuelt en anden til at gøre det. Det øger chancerne for, at der bliver fundet flere fejl. Samtidig kan de sidste uklarheder måske blive fanget. For forstår korrekturlæseren ikke, hvad der står, er der stor chance for, at andre heller ikke gør det.
Skriv klart – og bliv nemmere forstået
Det var ordene. Følger du de mange tips til at skrive i et klart og letforståeligt sprog, er der meget større chance for, at din læser forstår dine pointer, og følger dine anvisninger.
Det tager mere tid, og kræver større omhu. Men oplevelsen bliver meget bedre. Ikke kun for læseren, men også for Google – og for dit og dit firmas udbytte af teksten.
Skulle du hverken have tiden, eller synes du, du mangler evnerne, er du naturligvis velkommen til at kontakte os. Vi har arbejdet professionelt med tekst i mere end 30 år, og har været med til at gøre nettet værd at læse lige siden det kom frem.
Så kontakt os ved hjælp af kontaktformularen her på siden, send os en mail på info@webtextshop.dk eller giv os et ring på 29 72 55 73. Så finder vi sammen ud af, hvordan vi leverer den tekst, der giver dig det ønskede udbytte, Google de rigtige informationer – og læserne den bedste læseoplevelse.
webtextshop
Med masser af konkurrenter, der kæmper om kundernes opmærksomhed, kan det være svært at trænge gennem støjen på nettet.
Vi hjælper folk, som har en hjemmeside eller en webshop, med at få større synlighed og flere salg på nettet.
Det gør vi ved at udvikle tekster, content- og email-marketing med et klart budskab, der tiltrækker, fastholder og konverterer besøgende til begejstrede kunder i din forretning.
© 2023 webtextshop i/s
OM WEBTEXTSHOP
WEBTEXTSHOP
Præstemarksvej 22
4653 Karise
Mail: info at webtextshop.dk
Tlf.: 29 72 55 73
CVR: 36679220