Selv om det næp­pe pas­ser den fjer­de stats­magt sær­ligt godt, er du som jour­na­list nødt til at under­læg­ge dig Goog­les reg­ler for, hvad der er godt ind­hold, hvis du udvik­ler con­tent mar­ke­ting tek­ster til dine kun­der. Det bety­der et far­vel til den jour­na­li­sti­ske fri­hed og alle de andre sær­reg­ler, vi jour­na­li­ster nor­malt påberå­ber os.

SEO-for-journalister

For skal det ind­hold, du udvik­ler have vær­di for din kun­de, er du nødt til at sør­ge for, at Goog­le kan indek­se­re det kor­rekt, og at den tekst du skri­ver, giver den for­nød­ne linkju­i­ce til­ba­ge til det web­s­i­te eller den webs­hop, din tekst skal fun­ge­re som con­tent mar­ke­ting for.

Far­vel til den jour­na­li­sti­ske fri­hed

Det bety­der blandt andet, at det ikke er lige meget, hvad du kal­der tin­ge­ne. Begre­ber, pro­duk­ter og emner skal kal­des det, folk søger på – især i over­skrif­ten (H1), der jo er en af de ele­men­ter på siden, der vejer tun­gest, når Goog­le skal indek­se­re ind­hol­det.

Så selv om f.eks. bæk­ken­bund­skug­ler lyder ret kede­ligt og use­xet, så er det alt­så det, der er flest der søger på – og ikke træ­nings­kug­ler, love balls eller hvad kat­ten man nu ellers kun­ne fin­de på at kal­de dem, som lyder mere spæn­den­de. Fak­tum er, at der kun er 10 om måne­den, der søger på f.eks. træ­nings­kug­ler (der vist er et begreb, der mest bru­ges til Petanque) og omkring 570, der søger på bæk­ken­bund­skug­ler. Der vil sim­pelt­hen ikke være nær så stor chan­ce for, at folk fin­der artik­len med et andet ord for bæk­ken­bund­skug­ler – og hvad vær­re er, Goog­le vil ikke læg­ge sam­me vægt på den fine hen­vis­ning til din kun­des site eller shop, som hvis du hav­de brugt det rig­ti­ge ord.

Så glem din jour­na­li­sti­ske stolt­hed, og kald tin­ge­ne det, der er flest, som søger på, og det som gør, at din kun­de får det ud af din tekst, som du er ble­vet betalt for.

Goog­le er end­da så ven­lig, at den for­tæl­ler dig, hvad det er for ord, du skal væl­ge. Bare søg på Goog­le Keyword Plan­ner på selv sam­me søge­ma­ski­ne, og følg lin­ket. Så kan du slå alle de ord op, du kan kom­me i tan­ke om, og se hvor man­ge der søger på dem hver måned. Nå ja, du skal lige huske at opret­te en kon­to og log­ge ind først.

Goog­le er bare en dum com­pu­ter

Nu ind­ven­der du måske nok, at der jo bare kan stå “bæk­ken­bund­skug­ler” fle­re ste­der sene­re i artik­len, men det giver bare ikke nær den sam­me vægt, som hvis den rig­ti­ge ter­mi­no­lo­gi var ble­vet brugt i over­skrif­ten. For i et trykt medie kan du jo godt bru­ge et smart og opmærk­som­heds­ska­ben­de ord i over­skrif­ten og så for­kla­re i tek­sten lige neden under, hvad det rent fak­tisk er, det hand­ler om. Pro­ble­met er bare, at Goog­le ikke kan opda­ge det på sam­me måde, som vi men­ne­sker kan.

For sand­he­den er, at Goog­le bare er en dum com­pu­ter, og hvis du ikke stop­per tin­ge­ne ind i den på den rig­ti­ge måde, så får du ikke det for­ven­te­de resul­tat ud af det. Gar­ba­ge in – gar­ba­ge out!

Det vær­ste er sådan set, at det bin­der dine hæn­der en hel del, og i for­hold til at skri­ve til et hæder­kro­net, trykt medie bli­ver dine tek­ster plud­se­lig nødt til at pas­sé ind i nog­le gan­ske bestem­te for­ma­ter. Det bli­ver lidt lige som at udfyl­de en for­mu­lar til det offent­li­ge. Man skal huske at skri­ve de rig­ti­ge ting i de rig­ti­ge fel­ter.

Over­skrif­ten

Som alle­re­de nævnt er over­skrif­ten en af de vig­tig­ste styk­ker real esta­te på den side, din tekst skal udgi­ves på. Der­for er det vig­tigt, at du bru­ger de ter­mer i over­skrif­ten, som folk søger på og ikke et eller andet fan­cy-pan­cy ord, du synes lyder smar­te­re. Det kan du gem­me til brød­tek­sten, men hold den slags fra over­skrif­ten og mel­lem­ru­brik­ker­ne.

Skal du gøre Goog­le rig­tig glad, skal du at gøre over­skrif­ten til sva­ret på det spørgs­mål, som en bru­ger på Goog­le har stil­let, da de søg­te efter det emne, din tekst omhand­ler. Du kan også bru­ge over­skrif­ten til på en eller anden måde at indi­ke­re, at her fin­der de sva­ret på deres søg­ning eller gen­ta­ge spørgs­må­let, de har søgt på. Goog­le elsker den slags, for fle­re og fle­re søger ikke på enkelt­ord, men på hele fra­ser – og dis­se fra­ser er oftest for­mu­le­ret som spørgs­mål.

Der­for præ­mi­e­rer Goog­le sider, der klart giver ind­tryk af at kun­ne sva­re på det, der er ble­vet søgt på. For Goog­le vil natur­lig­vis helst give sine bru­ge­re den bed­ste bru­gero­p­le­vel­se ved at bru­ge deres søge­ma­ski­ne. Det gør de ved at præ­sen­te­re siden med bed­ste og hur­tig­ste svar først i søge­re­sul­ta­ter­ne!

Man­chet­ten

Alt for få web­ma­ste­re i dag for­står vær­di­en af en god man­chet, og de mest popu­læ­re CMS’er har ikke en gang en sær­lig typo­gra­fi til den. Så på net­tet er man­chet­ten en uddø­en­de race. Det er synd, for som jour­na­list ved du jo alt for godt, hvor vig­tig man­chet­ten er for at fan­ge læse­ren.

Men det skal ikke afhol­de dig fra at lave en god man­chet. Skriv det før­ste afsnit i brød­tek­sten, som om det var en man­chet, og bed så kun­den om, at det før­ste afsnit bli­ver frem­hæ­vet med fed skrift på siden – sådan som vi har gjort det her i artik­len.

I for­læn­gel­se af at give Goog­les bru­ge­re den bed­ste ople­vel­se, skal man­chet­ten helst være et kort og præ­cist svar – eller uddyb­ning af over­skrif­ten – på det, folk har søgt på for at lan­de på siden. Du kan også bru­ge man­chet­ten til at give en kort opsum­me­ring af hele artik­len. Så får læse­ren hur­ti­ge­re det, de søger efter og slip­per for at læse hele artik­len. Det gør Goog­le glad!

For på net­tet skim­mer de fle­ste, og de før­ste 8 sekun­der på siden afgør, om folk bli­ver hæn­gen­de eller smut­ter til­ba­ge og kig­ger på det næste søge­re­sul­tat på Goog­le – og det er en skidt ting for den side, din tekst står på. For så var den jo ikke sva­ret på folks spørgs­mål, og hvis folk kom­mer for hur­tigt til­ba­ge til Goog­le igen, efter de er ble­vet sendt i ret­ning af den side, hvor din tekst står, så vur­de­rer Goog­le, at den ikke er nær så god som de kon­kur­re­ren­de sider. Så kan man­chet­ten give den besø­gen­de det, de leder efter, øges chan­cen for, at de læser mere af eller måske hele artik­len for at få alle detal­jer­ne med.

Det er med andre ord den jour­na­li­sti­ske nyheds­tre­kant to the max!

Mel­lem­ru­brik­ker­ne

Mel­lem­ru­brik­ker­ne for­tæl­ler også Goog­le noget om ind­hol­det i artik­len, men de har knap så stor betyd­ning i dag, som de hav­de tid­li­ge­re, når vi taler pla­ce­ring i søge­re­sul­ta­ter­ne.

Igen er det vig­tigt at bru­ge de ord, folk søger på, i mel­lem­ru­brik­ker­ne og at bru­ge dem til at give læse­ren – og Goog­le – over­blik over ind­hol­det på siden. For som alle­re­de nævnt, så skim­mer folk mere på net­tet end i en tykt avis. Så der­for er det vig­ti­ge­re at bru­ge sigen­de, beskri­ven­de og inter­es­san­te mel­lem­ru­brik­ker på net­tet end i avi­sen. Det er den ene­ste måde, du kan lok­ke folk til at scrol­le læn­ge­re ned på siden.

Det opnår du kun ved at gøre mel­lem­ru­brik­ken lige så sæl­gen­de som over­skrif­ten!

Brød­tek­sten

Brød­tek­sten skal helst skri­ves så sam­men­hæn­gen­de som muligt, så den leder læse­ren fra den ene sæt­ning til den næste. Det er jo ikke meget for­skel­ligt fra, hvor­dan du skri­ver til et trykt medie. Men er du rig­tig smart, så sør­ger du for at star­te hvert afsnit i tek­sten med det vig­tig­ste – eller kon­klu­sio­nen – på resten af afsnit­tet. Igen glæ­der du skim­mer­ne, der så kan nøjes med at læse det før­ste af hver afsnit for at få essen­sen af hele sidens ind­hold – og nej, sådan er den­ne arti­kel ikke skre­vet. Jeg ved jo godt, at jour­na­li­ster kan fin­de ud af at læse hele tek­sten!

Cita­ter bli­ver nemt til dup­li­ca­te con­tent

Jour­na­li­ster elsker at cite­re rig­ti­ge men­ne­sker eller andre avi­ser og kil­der. Men lige på net­tet kan det være et tve­æg­get sværd og kan nemt ska­be pro­ble­mer for din kun­de. For “cite­rer” du for meget fra en alle­re­de eksi­ste­ren­de side på kun­dens hjem­mesi­de eller blog – eller fra en kon­kur­re­ren­de – så risi­ke­rer både det site, din tekst bli­ver udgi­vet på og din kun­des site at få et ordent­lig drag over nak­ken af Goog­le for at have gen­brugt ind­hold.

Citater er et tveægget sværd, når man ser med Googles øjne på en tekst.

Cita­ter er et tve­æg­get sværd, når man ser med Goog­les øjne på en tekst.

Gene­relt ser Goog­le gen­nem fin­gre med en vis pro­cent­del af gen­brug. SEO-eks­per­ter næv­ner, at gen­brug af op til 20 % – målt på antal ord – af en tekst er i orden. Men næv­ner i sam­me ånde­d­rag, at jo mere unik en tekst er, jo bed­re. Så jo bed­re du er til at omfor­mu­le­re, og det er jo noget jour­na­li­ster kan, jo min­dre er risi­ko­en for at bli­ve straf­fet for dup­li­ca­te con­tent.

Goog­le kan også godt for­stå anfør­sels­tegn, men så er det vig­tigt, at de er sat i beg­ge ender af cita­tet, og at kil­den – alt­så den side tek­sten stam­mer fra – er nævnt lige efter som anker­tekst (hyper­link) for et link til den side, kil­den er udgi­vet på. Goog­le fun­ge­rer lige som et forsk­nings­bi­bli­o­tek eller et viden­ska­be­ligt tids­skrift – men hvad det bety­der for din tekst, kom­mer vi til­ba­ge til lige om lidt.

Selv­om du bru­ger anfør­sels­tegn omkring den tekst, du har lånt eller cite­rer fra et andet site, så tror vi dog på, at enhver form for ordret gen­brug ud over det natur­li­ge ikke er at fore­træk­ke. Ja, der er også tro invol­ve­ret omkring Goog­le, for ingen ved helt præ­cis, hvor­dan deres algo­rit­me fun­ge­rer. Men vi er man­ge, der tror eller påstår, at vi har luret dem.

Så drop ord­ret­te cita­ter fra andre sider på net­tet – omfor­mulér!

Refe­ren­cer til andre sider – links og anker­tek­ster

Når du lin­ker til andre sider på net­tet, bru­ger du nog­le af orde­ne i tek­sten som link. Den tekst der udgør lin­ket, kal­des for lin­kets anker­tekst. Sådan en tekst skal iføl­ge Google’s vej­led­ning til web­ma­ste­re (se sene­re) være beskri­ven­de for det link, der ind­sæt­tes. Det kan man ikke sige, at ord som ”her” og ”den­ne” er. Det er oftest dem, man ser folk bru­ge, hvis de intet ved om hyper­links og Goog­le.

Gene­relt er det også en rig­tig dår­lig ide kun at bru­ge et enkelt ord som anker­tekst, da det­te kan føre til, at Goog­le mistæn­ker og even­tu­elt straf­fer siden for at frem­hæ­ve kom­merci­el­le keywords/søgetermer unø­digt. Det er den slags ord, folk bru­ger, når de søger på bestem­te pro­duk­ter. Iste­det skal anker­tek­ster­ne omfat­te fle­re ord, der beskri­ver, hvad det er, lin­ket fører hen til.

Er det f.eks. et pro­dukt, vil pro­duk­t­nav­net, og hvad det er for et slags pro­dukt, være en god anker­tekst at væl­ge? Det giver jo god mening for almin­de­li­ge men­ne­sker. Men det er bed­re ikke at med­ta­ge sel­ve pro­duk­t­nav­net, hvis du skal være helt sik­ker på ikke at bli­ve straf­fet for at anven­de com­merci­al keywords. For ved at gøre pro­duk­t­nav­net til et link, frem­hæ­ver du det i tek­sten, og sam­ti­dig tror Goog­le, at du for­sø­ger at gøre din side mere ind­by­den­de over for dem. Kan du fin­de nog­le ord, der beskri­ver pro­duk­tet uden at inde­hol­de pro­duk­t­nav­net, bli­ver din tekst på noget bed­re fod med Goog­le.

Men som alle­re­de nævnt opfø­rer Goog­le sig som lidt af en forsk­nings­bi­bli­o­te­kar, så skal du være helt sik­ker på, at bibli­o­te­ka­ren ikke løf­ter øjen­bry­net over din tekst, bør du opfø­re dig som et viden­ska­be­ligt tids­skrift. Det vil sige, at du – når du refe­re­rer til ind­hold på et andet site – bru­ger over­skrif­ten på artik­len, du vil lin­ke til som anker­tekst i din egen tekst. Gab!

Pro­ble­met med den frem­gangs­må­de er, at det nemt kom­mer til at vir­ke som en stopklods for flowet i den tekst, du skri­ver. For det vig­tig­ste for læse­ren er, at de link du anven­der, ikke stop­per dem i læs­nin­gen eller gør sig bemær­ket på anden måde end ved at være under­stre­ge­de og skre­vet med en anden far­ve.

For man­ge vil en over­skrift som link være lige så for­styr­ren­de, som hvis du bru­ger et link som f.eks. “som du kan læse mere om her”. Det stik­ker alt for meget ud i for­hold til den tekst, læse­ren er ved at læse. Så hel­le­re bru­ge noget beskri­ven­de tekst om lin­ket som anker­tekst, så lin­ket bli­ver en inte­gre­ret del af tek­sten.

Ankertekter

Sådan dan­ser du bedst efter Goog­les pibe

Som du kan se ud af oven­stå­en­de, hand­ler det om at dan­se efter Google’s pibe. Det har kre­a­ti­ve men­ne­sker og web­bu­reau­er opbyg­get en rig­tig god for­ret­ning omkring. For alle vil ger­ne lig­ge først i søge­re­sul­ta­ter­ne, og der­for er der et mar­ked for at “gæt­te”, hvor­dan man udfor­mer sine web­s­te­der og ind­hol­det på dem, så de tryk­ker på de rig­ti­ge knap­per i Google’s algo­rit­me, der ran­ge­rer hjem­mesi­der i søge­re­sul­ta­ter­ne.

Det aller­bed­ste – for web­bu­reau­er­ne – er, at Goog­le hele tiden ændrer på deres algo­rit­me for at dæm­me op for alle de kre­a­ti­ve for­søg på at omgås den. Det er lidt lige­som skat­te­lov­giv­nin­gen. Hver gang for­skel­li­ge tiders Mogens Glistrup’er fin­der et hul i loven, bli­ver den ændret.

Så vil du være helt sik­ker på, at du ikke for­bry­der dig mod nog­le af Goog­les ret­nings­linjer, bør du smut­te for­bi deres ret­nings­linjer for web­ma­ste­re med jæv­ne mel­lem­rum og læse nær­me­re på den del af ret­nings­linjer­ne, der står under “Ret­nings­linjer for kva­li­tet”.

God vind med skriv­nin­gen – og er der noget, du er i tvivl om, så kon­takt os for nær­me­re råd og vej­led­ning.

 

Få flere besøgende og større konvertering med Power-Words!

Få vores GRATIS e-bog med 710+ PowerWords på dansk og deltag GRATIS i vores mail-kursus i at bruge Power-Words. 

Tak for din tilmelding. Hold øje med vores bekræftelsesmail i din Indbakke eller dit spamfilter.

Share This