For skal det indhold, du udvikler have værdi for din kunde, er du nødt til at sørge for, at Google kan indeksere det korrekt, og at den tekst du skriver, giver den fornødne linkjuice tilbage til det website eller den webshop, din tekst skal fungere som content marketing for.
Farvel til den journalistiske frihed
Det betyder blandt andet, at det ikke er lige meget, hvad du kalder tingene. Begreber, produkter og emner skal kaldes det, folk søger på – især i overskriften (H1), der jo er en af de elementer på siden, der vejer tungest, når Google skal indeksere indholdet.
Så selv om f.eks. bækkenbundskugler lyder ret kedeligt og usexet, så er det altså det, der er flest der søger på – og ikke træningskugler, love balls eller hvad katten man nu ellers kunne finde på at kalde dem, som lyder mere spændende. Faktum er, at der kun er 10 om måneden, der søger på f.eks. træningskugler (der vist er et begreb, der mest bruges til Petanque) og omkring 570, der søger på bækkenbundskugler. Der vil simpelthen ikke være nær så stor chance for, at folk finder artiklen med et andet ord for bækkenbundskugler – og hvad værre er, Google vil ikke lægge samme vægt på den fine henvisning til din kundes site eller shop, som hvis du havde brugt det rigtige ord.
Så glem din journalistiske stolthed, og kald tingene det, der er flest, som søger på, og det som gør, at din kunde får det ud af din tekst, som du er blevet betalt for.
Google er endda så venlig, at den fortæller dig, hvad det er for ord, du skal vælge. Bare søg på Google Keyword Planner på selv samme søgemaskine, og følg linket. Så kan du slå alle de ord op, du kan komme i tanke om, og se hvor mange der søger på dem hver måned. Nå ja, du skal lige huske at oprette en konto og logge ind først.
Google er bare en dum computer
Nu indvender du måske nok, at der jo bare kan stå “bækkenbundskugler” flere steder senere i artiklen, men det giver bare ikke nær den samme vægt, som hvis den rigtige terminologi var blevet brugt i overskriften. For i et trykt medie kan du jo godt bruge et smart og opmærksomhedsskabende ord i overskriften og så forklare i teksten lige neden under, hvad det rent faktisk er, det handler om. Problemet er bare, at Google ikke kan opdage det på samme måde, som vi mennesker kan.
For sandheden er, at Google bare er en dum computer, og hvis du ikke stopper tingene ind i den på den rigtige måde, så får du ikke det forventede resultat ud af det. Garbage in – garbage out!
Det værste er sådan set, at det binder dine hænder en hel del, og i forhold til at skrive til et hæderkronet, trykt medie bliver dine tekster pludselig nødt til at passé ind i nogle ganske bestemte formater. Det bliver lidt lige som at udfylde en formular til det offentlige. Man skal huske at skrive de rigtige ting i de rigtige felter.
Overskriften
Som allerede nævnt er overskriften en af de vigtigste stykker real estate på den side, din tekst skal udgives på. Derfor er det vigtigt, at du bruger de termer i overskriften, som folk søger på og ikke et eller andet fancy-pancy ord, du synes lyder smartere. Det kan du gemme til brødteksten, men hold den slags fra overskriften og mellemrubrikkerne.
Skal du gøre Google rigtig glad, skal du at gøre overskriften til svaret på det spørgsmål, som en bruger på Google har stillet, da de søgte efter det emne, din tekst omhandler. Du kan også bruge overskriften til på en eller anden måde at indikere, at her finder de svaret på deres søgning eller gentage spørgsmålet, de har søgt på. Google elsker den slags, for flere og flere søger ikke på enkeltord, men på hele fraser – og disse fraser er oftest formuleret som spørgsmål.
Derfor præmierer Google sider, der klart giver indtryk af at kunne svare på det, der er blevet søgt på. For Google vil naturligvis helst give sine brugere den bedste brugeroplevelse ved at bruge deres søgemaskine. Det gør de ved at præsentere siden med bedste og hurtigste svar først i søgeresultaterne!
Manchetten
Alt for få webmastere i dag forstår værdien af en god manchet, og de mest populære CMS’er har ikke en gang en særlig typografi til den. Så på nettet er manchetten en uddøende race. Det er synd, for som journalist ved du jo alt for godt, hvor vigtig manchetten er for at fange læseren.
Men det skal ikke afholde dig fra at lave en god manchet. Skriv det første afsnit i brødteksten, som om det var en manchet, og bed så kunden om, at det første afsnit bliver fremhævet med fed skrift på siden – sådan som vi har gjort det her i artiklen.
I forlængelse af at give Googles brugere den bedste oplevelse, skal manchetten helst være et kort og præcist svar – eller uddybning af overskriften – på det, folk har søgt på for at lande på siden. Du kan også bruge manchetten til at give en kort opsummering af hele artiklen. Så får læseren hurtigere det, de søger efter og slipper for at læse hele artiklen. Det gør Google glad!
For på nettet skimmer de fleste, og de første 8 sekunder på siden afgør, om folk bliver hængende eller smutter tilbage og kigger på det næste søgeresultat på Google – og det er en skidt ting for den side, din tekst står på. For så var den jo ikke svaret på folks spørgsmål, og hvis folk kommer for hurtigt tilbage til Google igen, efter de er blevet sendt i retning af den side, hvor din tekst står, så vurderer Google, at den ikke er nær så god som de konkurrerende sider. Så kan manchetten give den besøgende det, de leder efter, øges chancen for, at de læser mere af eller måske hele artiklen for at få alle detaljerne med.
Det er med andre ord den journalistiske nyhedstrekant to the max!
Mellemrubrikkerne
Mellemrubrikkerne fortæller også Google noget om indholdet i artiklen, men de har knap så stor betydning i dag, som de havde tidligere, når vi taler placering i søgeresultaterne.
Igen er det vigtigt at bruge de ord, folk søger på, i mellemrubrikkerne og at bruge dem til at give læseren – og Google – overblik over indholdet på siden. For som allerede nævnt, så skimmer folk mere på nettet end i en tykt avis. Så derfor er det vigtigere at bruge sigende, beskrivende og interessante mellemrubrikker på nettet end i avisen. Det er den eneste måde, du kan lokke folk til at scrolle længere ned på siden.
Det opnår du kun ved at gøre mellemrubrikken lige så sælgende som overskriften!
Brødteksten
Brødteksten skal helst skrives så sammenhængende som muligt, så den leder læseren fra den ene sætning til den næste. Det er jo ikke meget forskelligt fra, hvordan du skriver til et trykt medie. Men er du rigtig smart, så sørger du for at starte hvert afsnit i teksten med det vigtigste – eller konklusionen – på resten af afsnittet. Igen glæder du skimmerne, der så kan nøjes med at læse det første af hver afsnit for at få essensen af hele sidens indhold – og nej, sådan er denne artikel ikke skrevet. Jeg ved jo godt, at journalister kan finde ud af at læse hele teksten!
Citater bliver nemt til duplicate content
Journalister elsker at citere rigtige mennesker eller andre aviser og kilder. Men lige på nettet kan det være et tveægget sværd og kan nemt skabe problemer for din kunde. For “citerer” du for meget fra en allerede eksisterende side på kundens hjemmeside eller blog – eller fra en konkurrerende – så risikerer både det site, din tekst bliver udgivet på og din kundes site at få et ordentlig drag over nakken af Google for at have genbrugt indhold.
Citater er et tveægget sværd, når man ser med Googles øjne på en tekst.
Generelt ser Google gennem fingre med en vis procentdel af genbrug. SEO-eksperter nævner, at genbrug af op til 20 % – målt på antal ord – af en tekst er i orden. Men nævner i samme åndedrag, at jo mere unik en tekst er, jo bedre. Så jo bedre du er til at omformulere, og det er jo noget journalister kan, jo mindre er risikoen for at blive straffet for duplicate content.
Google kan også godt forstå anførselstegn, men så er det vigtigt, at de er sat i begge ender af citatet, og at kilden – altså den side teksten stammer fra – er nævnt lige efter som ankertekst (hyperlink) for et link til den side, kilden er udgivet på. Google fungerer lige som et forskningsbibliotek eller et videnskabeligt tidsskrift – men hvad det betyder for din tekst, kommer vi tilbage til lige om lidt.
Selvom du bruger anførselstegn omkring den tekst, du har lånt eller citerer fra et andet site, så tror vi dog på, at enhver form for ordret genbrug ud over det naturlige ikke er at foretrække. Ja, der er også tro involveret omkring Google, for ingen ved helt præcis, hvordan deres algoritme fungerer. Men vi er mange, der tror eller påstår, at vi har luret dem.
Så drop ordrette citater fra andre sider på nettet – omformulér!
Referencer til andre sider – links og ankertekster
Når du linker til andre sider på nettet, bruger du nogle af ordene i teksten som link. Den tekst der udgør linket, kaldes for linkets ankertekst. Sådan en tekst skal ifølge Google’s vejledning til webmastere (se senere) være beskrivende for det link, der indsættes. Det kan man ikke sige, at ord som ”her” og ”denne” er. Det er oftest dem, man ser folk bruge, hvis de intet ved om hyperlinks og Google.
Generelt er det også en rigtig dårlig ide kun at bruge et enkelt ord som ankertekst, da dette kan føre til, at Google mistænker og eventuelt straffer siden for at fremhæve kommercielle keywords/søgetermer unødigt. Det er den slags ord, folk bruger, når de søger på bestemte produkter. Istedet skal ankerteksterne omfatte flere ord, der beskriver, hvad det er, linket fører hen til.
Er det f.eks. et produkt, vil produktnavnet, og hvad det er for et slags produkt, være en god ankertekst at vælge? Det giver jo god mening for almindelige mennesker. Men det er bedre ikke at medtage selve produktnavnet, hvis du skal være helt sikker på ikke at blive straffet for at anvende commercial keywords. For ved at gøre produktnavnet til et link, fremhæver du det i teksten, og samtidig tror Google, at du forsøger at gøre din side mere indbydende over for dem. Kan du finde nogle ord, der beskriver produktet uden at indeholde produktnavnet, bliver din tekst på noget bedre fod med Google.
Men som allerede nævnt opfører Google sig som lidt af en forskningsbibliotekar, så skal du være helt sikker på, at bibliotekaren ikke løfter øjenbrynet over din tekst, bør du opføre dig som et videnskabeligt tidsskrift. Det vil sige, at du – når du refererer til indhold på et andet site – bruger overskriften på artiklen, du vil linke til som ankertekst i din egen tekst. Gab!
Problemet med den fremgangsmåde er, at det nemt kommer til at virke som en stopklods for flowet i den tekst, du skriver. For det vigtigste for læseren er, at de link du anvender, ikke stopper dem i læsningen eller gør sig bemærket på anden måde end ved at være understregede og skrevet med en anden farve.
For mange vil en overskrift som link være lige så forstyrrende, som hvis du bruger et link som f.eks. “som du kan læse mere om her”. Det stikker alt for meget ud i forhold til den tekst, læseren er ved at læse. Så hellere bruge noget beskrivende tekst om linket som ankertekst, så linket bliver en integreret del af teksten.
Sådan danser du bedst efter Googles pibe
Som du kan se ud af ovenstående, handler det om at danse efter Google’s pibe. Det har kreative mennesker og webbureauer opbygget en rigtig god forretning omkring. For alle vil gerne ligge først i søgeresultaterne, og derfor er der et marked for at “gætte”, hvordan man udformer sine websteder og indholdet på dem, så de trykker på de rigtige knapper i Google’s algoritme, der rangerer hjemmesider i søgeresultaterne.
Det allerbedste – for webbureauerne – er, at Google hele tiden ændrer på deres algoritme for at dæmme op for alle de kreative forsøg på at omgås den. Det er lidt ligesom skattelovgivningen. Hver gang forskellige tiders Mogens Glistrup’er finder et hul i loven, bliver den ændret.
Så vil du være helt sikker på, at du ikke forbryder dig mod nogle af Googles retningslinjer, bør du smutte forbi deres retningslinjer for webmastere med jævne mellemrum og læse nærmere på den del af retningslinjerne, der står under “Retningslinjer for kvalitet”.
God vind med skrivningen – og er der noget, du er i tvivl om, så kontakt os for nærmere råd og vejledning.
