RIV TEKST­MU­REN NED

Myten om vores guld­fisk-hukom­mel­se

– og hvad vi rent fak­tisk kan lære af den

Ben­ny Chri­sten Gran­da­hl

Part­ner og Chief Con­tent Offi­cer, web­te­xts­hop

Arbej­der du med onli­ne mar­ke­ting og mar­keds­fø­ring, ken­der du sik­kert anta­gel­sen om, at vores kon­cen­tra­tions­ev­ne hol­der kor­te­re tid end en guld­fisks. Men det er en myte! Den er opstå­et på grund af en fejl­ci­te­ring af en Micro­soft-rap­port fra 2015. Rap­por­ten doku­men­te­rer i ste­det en ændring i den måde, vi kon­cen­tre­rer os om at læse ind­hold på net­tet. I ste­det for læn­ge­re peri­o­der med dyb kon­cen­tra­tion, kon­cen­te­rer vi os inten­sivt i kor­te inter­val­ler. Det bety­der noget helt andet for den måde, vi byg­ger ind­hold til net­tet på, end den berøm­te histo­rie om guld­fi­sken. Så lad os se at få afli­vet guld­fi­sken og kom­me vide­re til det, som rap­por­ten rent fak­tisk kan bru­ges til.

Myten om vores guld­fi­ske-hukom­mel­se hand­ler især om, hvem der egent­lig bed på kro­gen. Guld­fi­sken eller den jour­na­list, der faldt over en obser­va­tion, der var hevet ud af sam­men­hæn­gen i en rap­port fra Micro­soft?

Aldrig har noget forsk­nings­re­sul­tat skabt så meget røre i en hel bran­che og gene­re­ret så meget dis­kus­sion, som da Micro­soft til­ba­ge i 2015 offent­lig­gjor­de en under­sø­gel­se, der blev tol­ket som om, at vi men­ne­sker i dag kun kan foku­se­re på et givent emne i 8,25 sekun­der.

Det resul­tat blev blæst op i offent­lig­he­den, for­di den­ne detal­je i under­sø­gel­sen blev præ­sen­te­ret på en side på Statisticbrain.com, hvor den var revet ud af sam­men­hæn­gen. Oplys­nin­ger­ne på siden foku­se­re­de nem­lig ude­luk­ken­de på, at vores atten­tion span – eller på godt dansk “opmærks­heds­spænd­vid­de” – er fal­det fra 12 sekun­der omkring år 2000 til de før­om­tal­te 8,25 sekun­der i 2015. Det er kor­te­re end de 9 sekun­der en guld­fisk evner at kon­cen­tre­re sig om et poten­ti­elt føde­em­ne i van­det. Det er der, den famø­se guld­fisk kom ind i bil­le­det.

Det blev start­sku­det til ide­en om bit sized con­tent og affød­te en oprørt dis­kus­sion om Face­books og de man­ge digi­ta­le distrak­tio­ners ind­fly­del­se på den men­ne­ske­li­ge kon­cen­tra­tions­ev­ne. Kon­klu­sio­nen på den ophe­de­de debat var, at vi var ble­vet en hær af zap­pe­re, der sprang hoved­løst vide­re fra post til post på Face­book og fra hjem­mesi­de til hjem­mesi­de fra søge­re­sul­ta­ter­ne hos Goog­le. Så det snar­li­ge for­fald af men­ne­ske­he­den syn­tes umid­del­bart fore­stå­en­de.

.

Think digi­tal is kil­ling atten­tion spans?
Think again!

Revet ud af sam­men­hæn­gen

Under­sø­gel­sen og resul­ta­tet er kor­rekt, men betyd­nin­gen af den er helt mis­for­stå­et. For giver du dig tid til at læse rap­por­ten, viser det sig hur­tigt, at de ene­ste, der har haft pro­ble­mer med kon­cen­tra­tions­ev­nen, er dem, som har videre­for­mid­let sta­ti­stik­ken fra Micro­soft. De har sim­pelt­hen over­set eller fortrængt den før­ste sæt­ning i rap­por­tens for­ord: ”Think digi­tal is kil­ling atten­tion spans? Think again” og und­ladt at læse resten.

Deta­j­len med de 8 sekun­ders kon­cen­tra­tions­ev­ne er hevet ud af sam­men­hæn­gen og blot et lil­le skridt på vej­en til en meget stør­re erken­del­se. Det er den erken­del­se, rap­por­ten for­mid­ler og den har en stor ind­fly­del­se på den måde, som vi bur­de opbyg­ge ind­hol­det på vores hjem­mesi­der på.

For det viser sig nem­lig, at de man­ge distrak­tio­ner som du er udsat for, så snart vi arbej­der digi­talt og den måde de soci­a­le medi­er præ­sen­te­rer ind­hold på, har gjort noget helt andet ved vores kon­ven­tra­tions­ev­ne end at for­kor­te den. Det kan du læse mere om i det næste afsnit af artik­len.

Kon­cen­tra­tions­in­ter­val­ler – Vi kon­cen­tre­rer os intenst om et emne i kor­te­re tid, hvor­ef­ter kon­cen­tra­tions­ev­nen fal­der igen.

Vi kon­cen­tre­rer os i inter­val­ler

Vores modre­ak­tion til de man­ge afbry­del­ser er nem­lig, at vi er ble­vet meget bed­re til at kon­cen­tre­re os i kor­te­re inter­val­ler ad gan­gen. Det er lidt lige som inter­val­træ­ning, hvor du yder alt hvad du kan i nog­le få minut­ter, og så tager det mere roligt i en peri­o­de efter­føl­gen­de.

På sam­me måde er vi ble­vet meget bed­re til at kon­cen­tre­re os intenst om et emne i kor­te­re tid, hvor­ef­ter kon­cen­tra­tions­ev­nen fal­der igen. Hvor lang tid af gan­gen vi kon­cen­tre­rer os, afhæn­ger helt af, hvad der er nød­ven­digt. Det er slet ikke her, de 8 sekun­der kom­mer ind i bil­le­det.

Vi er alt­så ble­vet meget bed­re til at konsu­me­re viden og lag­re den i hukom­mel­sen. Men så snart det er sket, ser vi ingen grund til at fort­sæt­te med at kon­cen­tre­re os om det læn­ge­re. Så sprin­ger vi glad vide­re til noget andet.

Det skyl­des, at det at for­stå noget – at få en erken­del­se – giver os et dopa­min-kick. Det er det sam­me stof, der udlø­ses af en orgas­me og alt muligt andet, som får os til at føle os godt til­pas. Så når vi først har for­stå­et en poin­te, går vi auto­ma­tisk vide­re i jag­ten på et nyt dopa­min-kick, for­di vi ved, at det er så nemt at fin­de i det digi­ta­le mil­jø, som vi bevæ­ger os i.

Vi gør fak­tisk bare, som vi altid har gjort

For det er fak­tisk ikke nogen ny adfærd. Vi har altid ejet even til foku­se­ret at kun­ne kon­cen­tre­re os om en enkelt blandt man­ge for­skel­li­ge ting i en kor­te­re peri­o­de ad gan­gen. Det har været med til at sik­re vores arts over­le­vel­se lige siden urti­den. Er det dyr far­ligt, som kom­mer der? Bety­der den høje lyd, jeg hører, at jeg skal flyg­te? Er det noget spi­se­ligt, som duf­ter så godt?

Det er den sam­me evne, vi har over­ført til den digi­ta­le ver­den – og det bety­der, at vi fak­tisk bli­ver end­nu bed­re til at ind­sam­le og bear­bej­de infor­ma­tio­ner end vi nogen­sin­de har været før. Så rent fak­tisk er vi ikke ble­vet dum­me­re af de man­ge afbry­del­ser, vi hele tiden bli­ver udsat for i et digi­talt mil­jø. Vi bru­ger bare en evne, vi alle­re­de har, til at bli­ve bed­re til at kla­re os digi­talt. Hvad det bety­der for den måde, vi skal opbyg­ge ind­hold på vores hjem­mesi­der på, skal vi til at se nær­me­re på nu.

”Vi har brug for at ændre den måde, vi opbyg­ger ind­hol­det på vores hjem­mesi­de på. Det er nød­ven­digt, hvis vi skal fast­hol­de de besø­gen­de, som vi får ind på de enkel­te sider.”

Vi skal tæn­ke ind­hold på en helt ny måde

Ser vi på ind­hol­det på vores hjem­mesi­de, gør Micro­softs rap­port det ind­ly­sen­de, at vi har brug for at ændre den måde, vi opbyg­ger ind­hol­det på vores hjem­mesi­de på. Det er nød­ven­digt, hvis vi skal fast­hol­de de besø­gen­de, som vi får ind på de enkel­te sider.

For på trods af alt den snak om guld­fisk og kor­te­re atten­tion spans, træk­ker Goog­le i en helt anden ret­ning, når det gæl­der mæng­den af ind­hold på en side, hvis den skal have de bed­ste mulig­he­der for at kom­me til at opnå høje pla­ce­rin­ger i søge­re­sul­ta­ter­ne.

Hvor­for Goog­le præ­mi­e­rer mere tekst på sider­ne

Her viser under­sø­gel­ser fra både Sear­ch­Me­tri­cs, SEM­rush og Back­lin­ko, at en af de lidt over 200 para­me­tre, der har en stor betyd­ning for Goog­les vur­de­ring af en given side på din hjem­mesi­de, er mæng­den af tekst på siden.

Det bety­der dog ikke, at du bare skal skri­ve så meget tekst på siden som muligt for at kom­me til tops i søge­re­sul­ta­ter­ne. Sådan fun­ge­rer Goog­les algo­rit­me ikke. Den er holi­stisk og tager sum­men af samt­li­ge af de lidt over 200 para­me­tre i betragt­ning, når din side skal ind­pla­ce­res i søge­re­sul­ta­ter­ne.

Det som gør meget tekst på siden vig­tig for sidens pla­ce­ring i søge­re­sul­ta­ter­ne, er, at det giver Goog­le en bed­re seman­tisk kon­tekst at vur­de­re sidens ind­hold på. Der­for viser det sig også iføl­ge før­nævn­te 3 under­sø­gel­ser, at den side der lig­ger på før­ste­plad­sen i søge­re­sul­ta­ter­ne, oftest har lidt min­dre tekst på siden end de efter­føl­gen­de søge­re­sul­ta­ter – for­di den er skre­vet bed­re og mere præ­cist end resten.

Tekst­mu­ren gør det svæ­re­re af få et dopa­min-kick

Det bety­der, at vi ofte­re og ofte­re bli­ver mødt af en mas­siv tekst­mur på de hjem­mesi­der, vi kom­mer ind på. Det får folk til helt at opgi­ve at gå i gang med at læse ind­hol­det på siden. For de kan alle­re­de på for­hånd se, at de kom­mer til at skul­le bru­ge adskil­li­ge ”kon­cen­tra­tions­in­ter­val­ler” på at tyg­ge sig igen­nem hele tek­sten – og der er ikke noget i opsæt­nin­gen på siden, der gør det muligt at gen­nem­skue for dem, hvor meget af tek­sten de skal læse, for at få en af de erken­del­ser, der vil give dem det efter­trag­te­de dopa­min-kick.

Hvor­dan du så skal hånd­te­re tekst­mu­ren på sider­ne på din hjem­mesi­de, kan du læse i det føl­gen­de.

Opbyg ind­hol­det på sider­ne, så poin­ter og ind­sig­ter kom­mer som per­ler på en snor.

Gør jeres webs­i­der til en per­leræk­ke af erken­del­ser

Skal vi tæk­kes både Goog­les ”krav” om meget tekst på sider­ne og den mere inten­se måde, vi kon­cen­tre­rer os på, er der med andre ord brug for, at vi opde­ler ind­hol­det på sider­ne på en måde, der frem­hæ­ver og under­støt­ter ”kon­cen­tra­tions­in­ter­val­ler­ne”.

Her er vi ikke ude i at skul­le opbry­de en side i fle­re sider med hvert deres bit sized con­tent. Det vil hver­ken gøre noget godt for folks for­stå­el­se eller for sidens pla­ce­ring i søge­re­sul­ta­ter­ne.

I ste­det hand­ler det om at sam­le en serie af bit sized con­tent på siden og så til­fø­je struk­tu­rel­le ele­men­ter i tek­sten og sidens opsæt­ning, der viser hvor det ene kon­cen­tra­tions­in­ter­val slut­ter og det andet begyn­der.

Sam­ti­dig skal vi tæn­ke i fle­re opmærk­som­heds­fan­gen­de ele­men­ter på siden, som kan til­træk­ke den besø­gen­des opmærk­som­hed, hver gang han eller hun er fær­dig med et ”kon­cen­tra­tions­in­ter­val”. Vi skal med andre ord ska­be en ople­vel­ses på siden med så man­ge kro­ge i ind­hol­det som muligt, at vi kan bli­ve ved med at fast­hol­de de besø­gen­de hele vej­en ned gen­nem de man­ge ord i ind­hol­det.

Det kræ­ver, at du tæn­ker dit ind­hold i fle­re sekven­ser, der hver for­mid­ler en hver sin erken­del­ses­mæs­si­ge poin­te. Det kan også være en rig­tig god ide, at for­de­le dis­se erken­del­ser på fle­re medi­er og aktivt bru­ge f.eks. video­er, illu­stra­tio­ner og bil­le­der, der giver erken­del­ser i sig selv. Der­ved mind­skes risi­ko­en for, at de besø­gen­de begyn­der at kede sig og får lyst til at fin­de adspre­del­se andre ste­der.

BONUS TRI­CK

Et andet godt tri­ck er, at give mulig­hed for, at ind­hol­det kan konsu­me­res på en andre måde end at læse det. Der­ved kan folk konsu­me­re dit ind­hold på tids­punk­ter af dagen, hvor de ikke kan fore­ta­ge sig andet. Som f.eks. når de kører hjem fra arbej­de eller sid­der i toget. Det sker natur­lig­vis kun, hvis den besø­gen­de bedøm­mer ind­hol­det på siden til at være så godt, at det er værd at bru­ge tid på sene­re.

Tænk ani­ma­tion og inter­ak­ti­vi­tet ind i dit ind­hold

Skal du fast­hol­de den besø­gen­de, så snart ved­kom­men­de kom­mer ind på siden, eller fast­hol­de ham eller hen­de efter afslut­nin­gen af et kon­cen­tra­tions­in­ter­val, kan du også bru­ge f.eks. små ani­ma­tio­ner i sidens illu­stra­tio­ner. Bevæ­gel­sen fan­ger den besø­gen­des opmærk­som­hed og ved at skri­ve en fæn­gen­de bil­led­tekst under illu­stra­tio­nen, som giver en hur­tig erken­del­ses­be­løn­ning eller ska­ber nys­ger­rig­hed om ind­hol­det, kan den besø­gen­de måske lok­kes til at bli­ve.

Det kan også gøres ved at pla­ce­re inter­ak­ti­ve kom­po­nen­ter på siden. Her skal de besø­gen­de gøre noget aktivt, for at kom­me frem til den erken­del­se, som ind­hol­det giver. Det ved vi vir­ker, for­di vi som men­ne­sker har en ten­dens til at ful­den­de det, vi er gået i gang med. Det kal­des for Zei­gar­nik-effek­ten, som du kan læse mere om i bok­sen her­un­der.

Zei­gar­nik-effek­ten – sådan får du fle­re til at slå til

Skal du have fle­re til­mel­din­ger til dit nyheds­brev, skal du sør­ge for, at du har til­mel­dings­for­mu­la­ren på en sepa­rat side, som du lin­ker til, i ste­det for en til­mel­dings­for­mu­lar på sam­me side.

Klik vide­re eller swipe for at se hvor­for!

Hvad er Zei­gar­nik-effek­ten?

Den litau­i­ske psy­ko­log Blu­ma Wul­fov­na Zei­gar­nik udfør­te engang et for­søg, hvor hun afbrød den ene halv­del af del­ta­ger­ne, mens de var ved at ind­læ­re noget nyt. Den anden halv­del fik lov at arbej­de ufor­styr­ret. Dem som blev afbrudt, huske­de bed­re stof­fet bag­ef­ter!

Klik vide­re eller swipe for at se, hvad det bety­der for dine til­mel­din­ger!

Vi vil ger­ne fuld­fø­re, det vi er gået i gang med

Bli­ver vi afbrudt midt i en hand­ling, vil vi ger­ne til­ba­ge og fuld­fø­re den. Så ved at du afbry­der dine besø­gen­de i at til­mel­de sig jeres nyheds­brev, for­di de skal klik­ke vide­re til til­mel­dings­si­den, får du fle­re til at fuld­fø­re til­mel­din­gen.

Beløn skim­me­ren gan­ge 1000

Råde­ne her min­der meget om de råd, vi nor­malt giver folk om at plan­læg­ge deres ind­hold, så det gør det nemt at skim­me sider­ne.

Så alle de råd som du alle­re­de har hørt om

  • at bru­ge man­ge mel­lem­ru­brik­ker,
  • at opde­le tek­sten i man­ge kor­te afsnit opdelt i man­ge kor­te sæt­nin­ger,
  • at bru­ge punk­top­stil­lin­ger
  • at skri­ve ind­hol­det efter den jour­na­li­sti­ske tre­kant helt ned på afsnits­ni­veau

for at gøre det let­te­re at skim­me tek­sten, skal du sådan set bare for­stær­ke ved at opde­le sidens design og opsæt­ning, så den frem­hæ­ver de enkel­te ele­men­ter end­nu mere. Der­u­d­over skal du så til­fø­je visu­el­le og inter­ak­ti­ve ele­men­ter, der kan til­træk­ke folks opmærk­som­hed, når de er træt­te af at læse.

Der­ved bli­ver det end­nu tyde­li­ge­re for den besø­gen­de at iden­ti­fi­ce­re de for­skel­li­ge dele – og siden kom­mer til at bli­ve mere visu­elt ind­by­den­de og over­kom­me­lig at kom­me igen­nem. Hver enkelt del bli­ver en selv­stæn­dig ”isfla­ge”, der kan konsu­me­res for sig.

For­stærk den røde tråd med mikro-CTA’er

End­nu en måde du kan sik­re dig, at de besø­gen­de bli­ver hæn­gen­de, og bru­ger end­nu et kon­cen­tra­tions­in­ter­val på din hjem­mesi­de, er ved at for­stær­ke den røde tråd i tek­sten på siden med direk­te call to actions, der leder vide­re i tek­sten.

Det kan skri­ves ind i tek­sten, så det både gør folk nys­ger­ri­ge og direk­te lover dem en ny erken­del­se. F.eks. ”Læs vide­re og bliv klo­ge­re på hvor­for….” eller ”Det leder os vide­re til hvor­for så man­ge men­ne­sker, ikke orker at læse en lang tekst. Det er det næste, vi skal se nær­me­re på i den­ne arti­kel”. Måske har du alle­re­de bemær­ket sådan­ne sæt­nin­ger i den­ne arti­kel alle­re­de.

Der­ved gør vi det sam­ti­digt mere tyde­ligt, hvor vi vil hen med tek­sten og hvil­ke erken­del­ser, der ven­ter læse­ren ved at gå vide­re. Vi tea­ser så at sige det næste dopa­min-kick. Lad os prø­ve at se et eksem­pel på en dansk hjem­mesi­de, der alle­re­de gør det­te gan­ske godt.

” Lad os afli­ve myten om den berøm­te guld­fisk – hvor er min blen­der? – og gå til kamp mod de sto­re tekst­mu­re, der er så moder­ne i dag på alver­dens hjem­mesi­der!”

Maga­si­net zetland.dk er et godt bud på et onli­ne-medie, der anven­der nog­le af de tek­nik­ker, som vi har skre­vet om i den­ne arti­kel.

Zetland.dk – et godt eksem­pel på den nye måde, at ska­be ind­hold på

Skal vi kom­me med et rig­tigt godt bud på et dansk onli­ne-medie, der anven­der nog­le af de tek­nik­ker, som vi har skre­vet om i den­ne arti­kel, kan vi pege på maga­si­net zetland.dk. De bru­ger f.eks.:

  • En ani­me­ret over­skrift, som straks fan­ger den besø­gen­des opmærk­som­hed, når de kom­mer ind på siden. Ani­ma­tio­nen sta­ver til­med for­kert en gang imel­lem og ret­ter fejl­en. Det øger opmærk­som­he­den på over­skrif­ten.
  • En kort præ­sen­ta­tion af hver enkelt skri­bent, der for­tæl­ler noget om den­nes til­gang til stof­fet. Så ved vi, hvad der ven­ter os.
  • En sær­lig ”Der­for skal du læse den­ne historie”-sektion i ste­det for eller som sup­pl­ment til man­chet­ten på siden. Sek­tions­over­skrif­ten gør sam­ti­dig noget ved den måde, man­chet­ten skri­ves på, så den bli­ver mere argu­men­te­ren­de og sæl­gen­de.
  • Små ani­ma­tio­ner i artik­ler­nes illu­stra­tio­ner, der går igen i bil­le­der­ne på over­bliks­si­den, som præ­sen­te­rer alle artik­ler­ne. Det har dels en stop-effekt og giver også nog­le gan­ge en erken­del­se i sig selv. F.eks. en ani­ma­tion som viser hvor meget havi­sen omkring Nord­po­len er svun­det ind de sid­ste 35 år.
  • Man­ge citat-sek­tio­ner (flø­de­tekster) som frem­hæ­ver de vig­tig­ste poin­ter i artik­len og opde­ler artik­len i fle­re selv­stæn­di­ge enhe­der.

Sam­ti­dig giver Zet­land mulig­hed for, at du kan høre deres – ofte lan­ge – artik­ler i en oplæst ver­sion. De har til­med udgi­vet en sær­lig lyd-app, som sidens abon­nen­ter kan bru­ge til at konsu­me­re artik­ler­ne med, når de er på far­ten. Geni­alt!

Til kamp mod tekst­mu­ren

Der kun­ne sag­tens arbej­des end­nu mere med især den gra­fi­ske opde­ling af ind­hol­det på Zet­lands sider. Ved at opde­le artik­ler­ne mere tyde­ligt rent gra­fisk – f.eks. med for­skel­lig far­vet bag­grund, som vi har gjort det i den­ne arti­kel – bli­ver det mere nem­me­re for læse­ren at bedøm­me, hvor meget han eller hun skal læse, for at kom­me frem til de enkel­te erken­del­ser. Det gør det mere over­kom­me­ligt at kom­me igen­nem artik­len.

Men Zetland.dk ram­mer rig­tig på man­ge af de punk­ter, som er den san­de poin­te af den famø­se Micro­soft-rap­port. Så lad os afli­ve myten om den berøm­te guld­fisk – hvor er min blen­der? – og gå til kamp mod de sto­re tekst­mu­re, der er så moder­ne i dag på alver­dens hjem­mesi­der!

RIV TEKST­MU­REN NED 2

Sådan river du
tekst­mu­ren ned!

TIPS TIL WEB­TEK­STER

Hvor­for vi ikke skri­ver
rig­ti­ge” SEO-tek­ster!

TIPS TIL WEB­TEK­STER

Om at skri­ve en god og
sam­men­hæn­gen­de tekst

web­te­xts­hop

Vil du ger­ne fin­des på inter­net­tet, men synes det er svært at kom­me til tops i søge­re­sul­ta­ter­ne, så kan vi hjæl­pe. Web­te­xts­hop pro­du­ce­rer con­tent mar­ke­ting og tek­ster til din hjem­mesi­de.

© 2017 web­te­xts­hop i/s

WEB­TE­XTS­HOP

Præ­ste­marks­vej 20
4653 Kari­se
Mail: info at webtextshop.dk
Tlf.: 29 72 55 73
CVR: 36679220

Sådan bliver din hjemmeside din bedste sælger

Den komplette guide til hvordan du bygger en moderne hjemmeside, der fungerer som en aktiv sælger af de tjenester og ydelser, dit firma leverer!

Du modtager snart download link til bogen pr. mail!

Sådan bliver din hjemmeside din bedste sælger

Den komplette guide til hvordan du bygger en moderne hjemmeside, der fungerer som en aktiv sælger af de tjenester og ydelser, dit firma leverer!

Du modtager snart download link til bogen pr. mail!

Share This