RIV TEKST­MU­REN NED

Myten om vores guld­fisk-hukom­mel­se

– og hvad vi rent fak­tisk kan lære af den

Ben­ny Chri­sten Gran­da­hl

Part­ner og Chief Con­tent Offi­cer, web­te­xts­hop

Arbej­der du med onli­ne mar­ke­ting og mar­keds­fø­ring, ken­der du sik­kert anta­gel­sen om, at vores kon­cen­tra­tions­ev­ne hol­der kor­te­re tid end en guld­fisks. Men det er en myte! Den er opstå­et på grund af en fejl­ci­te­ring af en Micro­soft-rap­port fra 2015. Rap­por­ten doku­men­te­rer i ste­det en ændring i den måde, vi kon­cen­tre­rer os om at læse ind­hold på net­tet. I ste­det for læn­ge­re peri­o­der med dyb kon­cen­tra­tion, kon­cen­te­rer vi os inten­sivt i kor­te inter­val­ler. Det bety­der noget helt andet for den måde, vi byg­ger ind­hold til net­tet på, end den berøm­te histo­rie om guld­fi­sken. Så lad os se at få afli­vet guld­fi­sken og kom­me vide­re til det, som rap­por­ten rent fak­tisk kan bru­ges til.

Myten om vores guld­fi­ske-hukom­mel­se hand­ler især om, hvem der egent­lig bed på kro­gen. Guld­fi­sken eller den jour­na­list, der faldt over en obser­va­tion, der var hevet ud af sam­men­hæn­gen i en rap­port fra Micro­soft?

Aldrig har noget forsk­nings­re­sul­tat skabt så meget røre i en hel bran­che og gene­re­ret så meget dis­kus­sion, som da Micro­soft til­ba­ge i 2015 offent­lig­gjor­de en under­sø­gel­se, der blev tol­ket som om, at vi men­ne­sker i dag kun kan foku­se­re på et givent emne i 8,25 sekun­der.

Det resul­tat blev blæst op i offent­lig­he­den, for­di den­ne detal­je i under­sø­gel­sen blev præ­sen­te­ret på en side på Sta​ti​sti​c​brain​.com, hvor den var revet ud af sam­men­hæn­gen. Oplys­nin­ger­ne på siden foku­se­re­de nem­lig ude­luk­ken­de på, at vores atten­tion span – eller på godt dansk “opmærks­heds­spænd­vid­de” – er fal­det fra 12 sekun­der omkring år 2000 til de før­om­tal­te 8,25 sekun­der i 2015. Det er kor­te­re end de 9 sekun­der en guld­fisk evner at kon­cen­tre­re sig om et poten­ti­elt føde­em­ne i van­det. Det er der, den famø­se guld­fisk kom ind i bil­le­det.

Det blev start­sku­det til ide­en om bit sized con­tent og affød­te en oprørt dis­kus­sion om Face­books og de man­ge digi­ta­le distrak­tio­ners ind­fly­del­se på den men­ne­ske­li­ge kon­cen­tra­tions­ev­ne. Kon­klu­sio­nen på den ophe­de­de debat var, at vi var ble­vet en hær af zap­pe­re, der sprang hoved­løst vide­re fra post til post på Face­book og fra hjem­mesi­de til hjem­mesi­de fra søge­re­sul­ta­ter­ne hos Goog­le. Så det snar­li­ge for­fald af men­ne­ske­he­den syn­tes umid­del­bart fore­stå­en­de.

.

Think digi­tal is kil­ling atten­tion spans?
Think again!

Revet ud af sam­men­hæn­gen

Under­sø­gel­sen og resul­ta­tet er kor­rekt, men betyd­nin­gen af den er helt mis­for­stå­et. For giver du dig tid til at læse rap­por­ten, viser det sig hur­tigt, at de ene­ste, der har haft pro­ble­mer med kon­cen­tra­tions­ev­nen, er dem, som har videre­for­mid­let sta­ti­stik­ken fra Micro­soft. De har sim­pelt­hen over­set eller fortrængt den før­ste sæt­ning i rap­por­tens for­ord: ”Think digi­tal is kil­ling atten­tion spans? Think again” og und­ladt at læse resten.

Deta­j­len med de 8 sekun­ders kon­cen­tra­tions­ev­ne er hevet ud af sam­men­hæn­gen og blot et lil­le skridt på vej­en til en meget stør­re erken­del­se. Det er den erken­del­se, rap­por­ten for­mid­ler og den har en stor ind­fly­del­se på den måde, som vi bur­de opbyg­ge ind­hol­det på vores hjem­mesi­der på.

For det viser sig nem­lig, at de man­ge distrak­tio­ner som du er udsat for, så snart vi arbej­der digi­talt og den måde de soci­a­le medi­er præ­sen­te­rer ind­hold på, har gjort noget helt andet ved vores kon­ven­tra­tions­ev­ne end at for­kor­te den. Det kan du læse mere om i det næste afsnit af artik­len.

Kon­cen­tra­tions­in­ter­val­ler – Vi kon­cen­tre­rer os intenst om et emne i kor­te­re tid, hvor­ef­ter kon­cen­tra­tions­ev­nen fal­der igen.

Vi kon­cen­tre­rer os i inter­val­ler

Vores modre­ak­tion til de man­ge afbry­del­ser er nem­lig, at vi er ble­vet meget bed­re til at kon­cen­tre­re os i kor­te­re inter­val­ler ad gan­gen. Det er lidt lige som inter­val­træ­ning, hvor du yder alt hvad du kan i nog­le få minut­ter, og så tager det mere roligt i en peri­o­de efter­føl­gen­de.

På sam­me måde er vi ble­vet meget bed­re til at kon­cen­tre­re os intenst om et emne i kor­te­re tid, hvor­ef­ter kon­cen­tra­tions­ev­nen fal­der igen. Hvor lang tid af gan­gen vi kon­cen­tre­rer os, afhæn­ger helt af, hvad der er nød­ven­digt. Det er slet ikke her, de 8 sekun­der kom­mer ind i bil­le­det.

Vi er alt­så ble­vet meget bed­re til at konsu­me­re viden og lag­re den i hukom­mel­sen. Men så snart det er sket, ser vi ingen grund til at fort­sæt­te med at kon­cen­tre­re os om det læn­ge­re. Så sprin­ger vi glad vide­re til noget andet.

Det skyl­des, at det at for­stå noget – at få en erken­del­se – giver os et dopa­min-kick. Det er det sam­me stof, der udlø­ses af en orgas­me og alt muligt andet, som får os til at føle os godt til­pas. Så når vi først har for­stå­et en poin­te, går vi auto­ma­tisk vide­re i jag­ten på et nyt dopa­min-kick, for­di vi ved, at det er så nemt at fin­de i det digi­ta­le mil­jø, som vi bevæ­ger os i.

Vi gør fak­tisk bare, som vi altid har gjort

For det er fak­tisk ikke nogen ny adfærd. Vi har altid ejet even til foku­se­ret at kun­ne kon­cen­tre­re os om en enkelt blandt man­ge for­skel­li­ge ting i en kor­te­re peri­o­de ad gan­gen. Det har været med til at sik­re vores arts over­le­vel­se lige siden urti­den. Er det dyr far­ligt, som kom­mer der? Bety­der den høje lyd, jeg hører, at jeg skal flyg­te? Er det noget spi­se­ligt, som duf­ter så godt?

Det er den sam­me evne, vi har over­ført til den digi­ta­le ver­den – og det bety­der, at vi fak­tisk bli­ver end­nu bed­re til at ind­sam­le og bear­bej­de infor­ma­tio­ner end vi nogen­sin­de har været før. Så rent fak­tisk er vi ikke ble­vet dum­me­re af de man­ge afbry­del­ser, vi hele tiden bli­ver udsat for i et digi­talt mil­jø. Vi bru­ger bare en evne, vi alle­re­de har, til at bli­ve bed­re til at kla­re os digi­talt. Hvad det bety­der for den måde, vi skal opbyg­ge ind­hold på vores hjem­mesi­der på, skal vi til at se nær­me­re på nu.

”Vi har brug for at ændre den måde, vi opbyg­ger ind­hol­det på vores hjem­mesi­de på. Det er nød­ven­digt, hvis vi skal fast­hol­de de besø­gen­de, som vi får ind på de enkel­te sider.”

Vi skal tæn­ke ind­hold på en helt ny måde

Ser vi på ind­hol­det på vores hjem­mesi­de, gør Micro­softs rap­port det ind­ly­sen­de, at vi har brug for at ændre den måde, vi opbyg­ger ind­hol­det på vores hjem­mesi­de på. Det er nød­ven­digt, hvis vi skal fast­hol­de de besø­gen­de, som vi får ind på de enkel­te sider.

For på trods af alt den snak om guld­fisk og kor­te­re atten­tion spans, træk­ker Goog­le i en helt anden ret­ning, når det gæl­der mæng­den af ind­hold på en side, hvis den skal have de bed­ste mulig­he­der for at kom­me til at opnå høje pla­ce­rin­ger i søge­re­sul­ta­ter­ne.

Hvor­for Goog­le præ­mi­e­rer mere tekst på sider­ne

Her viser under­sø­gel­ser fra både Sear­ch­Me­tri­cs, SEM­rush og Back­lin­ko, at en af de lidt over 200 para­me­tre, der har en stor betyd­ning for Goog­les vur­de­ring af en given side på din hjem­mesi­de, er mæng­den af tekst på siden.

Det bety­der dog ikke, at du bare skal skri­ve så meget tekst på siden som muligt for at kom­me til tops i søge­re­sul­ta­ter­ne. Sådan fun­ge­rer Goog­les algo­rit­me ikke. Den er holi­stisk og tager sum­men af samt­li­ge af de lidt over 200 para­me­tre i betragt­ning, når din side skal ind­pla­ce­res i søge­re­sul­ta­ter­ne.

Det som gør meget tekst på siden vig­tig for sidens pla­ce­ring i søge­re­sul­ta­ter­ne, er, at det giver Goog­le en bed­re seman­tisk kon­tekst at vur­de­re sidens ind­hold på. Der­for viser det sig også iføl­ge før­nævn­te 3 under­sø­gel­ser, at den side der lig­ger på før­ste­plad­sen i søge­re­sul­ta­ter­ne, oftest har lidt min­dre tekst på siden end de efter­føl­gen­de søge­re­sul­ta­ter – for­di den er skre­vet bed­re og mere præ­cist end resten.

Tekst­mu­ren gør det svæ­re­re af få et dopa­min-kick

Det bety­der, at vi ofte­re og ofte­re bli­ver mødt af en mas­siv tekst­mur på de hjem­mesi­der, vi kom­mer ind på. Det får folk til helt at opgi­ve at gå i gang med at læse ind­hol­det på siden. For de kan alle­re­de på for­hånd se, at de kom­mer til at skul­le bru­ge adskil­li­ge ”kon­cen­tra­tions­in­ter­val­ler” på at tyg­ge sig igen­nem hele tek­sten – og der er ikke noget i opsæt­nin­gen på siden, der gør det muligt at gen­nem­skue for dem, hvor meget af tek­sten de skal læse, for at få en af de erken­del­ser, der vil give dem det efter­trag­te­de dopa­min-kick.

Hvor­dan du så skal hånd­te­re tekst­mu­ren på sider­ne på din hjem­mesi­de, kan du læse i det føl­gen­de.

Opbyg ind­hol­det på sider­ne, så poin­ter og ind­sig­ter kom­mer som per­ler på en snor.

Gør jeres webs­i­der til en per­leræk­ke af erken­del­ser

Skal vi tæk­kes både Goog­les ”krav” om meget tekst på sider­ne og den mere inten­se måde, vi kon­cen­tre­rer os på, er der med andre ord brug for, at vi opde­ler ind­hol­det på sider­ne på en måde, der frem­hæ­ver og under­støt­ter ”kon­cen­tra­tions­in­ter­val­ler­ne”.

Her er vi ikke ude i at skul­le opbry­de en side i fle­re sider med hvert deres bit sized con­tent. Det vil hver­ken gøre noget godt for folks for­stå­el­se eller for sidens pla­ce­ring i søge­re­sul­ta­ter­ne.

I ste­det hand­ler det om at sam­le en serie af bit sized con­tent på siden og så til­fø­je struk­tu­rel­le ele­men­ter i tek­sten og sidens opsæt­ning, der viser hvor det ene kon­cen­tra­tions­in­ter­val slut­ter og det andet begyn­der.

Sam­ti­dig skal vi tæn­ke i fle­re opmærk­som­heds­fan­gen­de ele­men­ter på siden, som kan til­træk­ke den besø­gen­des opmærk­som­hed, hver gang han eller hun er fær­dig med et ”kon­cen­tra­tions­in­ter­val”. Vi skal med andre ord ska­be en ople­vel­ses på siden med så man­ge kro­ge i ind­hol­det som muligt, at vi kan bli­ve ved med at fast­hol­de de besø­gen­de hele vej­en ned gen­nem de man­ge ord i ind­hol­det.

Det kræ­ver, at du tæn­ker dit ind­hold i fle­re sekven­ser, der hver for­mid­ler en hver sin erken­del­ses­mæs­si­ge poin­te. Det kan også være en rig­tig god ide, at for­de­le dis­se erken­del­ser på fle­re medi­er og aktivt bru­ge f.eks. video­er, illu­stra­tio­ner og bil­le­der, der giver erken­del­ser i sig selv. Der­ved mind­skes risi­ko­en for, at de besø­gen­de begyn­der at kede sig og får lyst til at fin­de adspre­del­se andre ste­der.

BONUS TRI­CK

Et andet godt tri­ck er, at give mulig­hed for, at ind­hol­det kan konsu­me­res på en andre måde end at læse det. Der­ved kan folk konsu­me­re dit ind­hold på tids­punk­ter af dagen, hvor de ikke kan fore­ta­ge sig andet. Som f.eks. når de kører hjem fra arbej­de eller sid­der i toget. Det sker natur­lig­vis kun, hvis den besø­gen­de bedøm­mer ind­hol­det på siden til at være så godt, at det er værd at bru­ge tid på sene­re.

Tænk ani­ma­tion og inter­ak­ti­vi­tet ind i dit ind­hold

Skal du fast­hol­de den besø­gen­de, så snart ved­kom­men­de kom­mer ind på siden, eller fast­hol­de ham eller hen­de efter afslut­nin­gen af et kon­cen­tra­tions­in­ter­val, kan du også bru­ge f.eks. små ani­ma­tio­ner i sidens illu­stra­tio­ner. Bevæ­gel­sen fan­ger den besø­gen­des opmærk­som­hed og ved at skri­ve en fæn­gen­de bil­led­tekst under illu­stra­tio­nen, som giver en hur­tig erken­del­ses­be­løn­ning eller ska­ber nys­ger­rig­hed om ind­hol­det, kan den besø­gen­de måske lok­kes til at bli­ve.

Det kan også gøres ved at pla­ce­re inter­ak­ti­ve kom­po­nen­ter på siden. Her skal de besø­gen­de gøre noget aktivt, for at kom­me frem til den erken­del­se, som ind­hol­det giver. Det ved vi vir­ker, for­di vi som men­ne­sker har en ten­dens til at ful­den­de det, vi er gået i gang med. Det kal­des for Zei­gar­nik-effek­ten, som du kan læse mere om i bok­sen her­un­der.

Zei­gar­nik-effek­ten – sådan får du fle­re til at slå til

Skal du have fle­re til­mel­din­ger til dit nyheds­brev, skal du sør­ge for, at du har til­mel­dings­for­mu­la­ren på en sepa­rat side, som du lin­ker til, i ste­det for en til­mel­dings­for­mu­lar på sam­me side.

Klik vide­re eller swipe for at se hvor­for!

Hvad er Zei­gar­nik-effek­ten?

Den litau­i­ske psy­ko­log Blu­ma Wul­fov­na Zei­gar­nik udfør­te engang et for­søg, hvor hun afbrød den ene halv­del af del­ta­ger­ne, mens de var ved at ind­læ­re noget nyt. Den anden halv­del fik lov at arbej­de ufor­styr­ret. Dem som blev afbrudt, huske­de bed­re stof­fet bag­ef­ter!

Klik vide­re eller swipe for at se, hvad det bety­der for dine til­mel­din­ger!

Vi vil ger­ne fuld­fø­re, det vi er gået i gang med

Bli­ver vi afbrudt midt i en hand­ling, vil vi ger­ne til­ba­ge og fuld­fø­re den. Så ved at du afbry­der dine besø­gen­de i at til­mel­de sig jeres nyheds­brev, for­di de skal klik­ke vide­re til til­mel­dings­si­den, får du fle­re til at fuld­fø­re til­mel­din­gen.

Beløn skim­me­ren gan­ge 1000

Råde­ne her min­der meget om de råd, vi nor­malt giver folk om at plan­læg­ge deres ind­hold, så det gør det nemt at skim­me sider­ne.

Så alle de råd som du alle­re­de har hørt om

  • at bru­ge man­ge mel­lem­ru­brik­ker,
  • at opde­le tek­sten i man­ge kor­te afsnit opdelt i man­ge kor­te sæt­nin­ger,
  • at bru­ge punk­top­stil­lin­ger
  • at skri­ve ind­hol­det efter den jour­na­li­sti­ske tre­kant helt ned på afsnits­ni­veau

for at gøre det let­te­re at skim­me tek­sten, skal du sådan set bare for­stær­ke ved at opde­le sidens design og opsæt­ning, så den frem­hæ­ver de enkel­te ele­men­ter end­nu mere. Der­u­d­over skal du så til­fø­je visu­el­le og inter­ak­ti­ve ele­men­ter, der kan til­træk­ke folks opmærk­som­hed, når de er træt­te af at læse.

Der­ved bli­ver det end­nu tyde­li­ge­re for den besø­gen­de at iden­ti­fi­ce­re de for­skel­li­ge dele – og siden kom­mer til at bli­ve mere visu­elt ind­by­den­de og over­kom­me­lig at kom­me igen­nem. Hver enkelt del bli­ver en selv­stæn­dig ”isfla­ge”, der kan konsu­me­res for sig.

For­stærk den røde tråd med mikro-CTA’er

End­nu en måde du kan sik­re dig, at de besø­gen­de bli­ver hæn­gen­de, og bru­ger end­nu et kon­cen­tra­tions­in­ter­val på din hjem­mesi­de, er ved at for­stær­ke den røde tråd i tek­sten på siden med direk­te call to actions, der leder vide­re i tek­sten.

Det kan skri­ves ind i tek­sten, så det både gør folk nys­ger­ri­ge og direk­te lover dem en ny erken­del­se. F.eks. ”Læs vide­re og bliv klo­ge­re på hvor­for….” eller ”Det leder os vide­re til hvor­for så man­ge men­ne­sker, ikke orker at læse en lang tekst. Det er det næste, vi skal se nær­me­re på i den­ne arti­kel”. Måske har du alle­re­de bemær­ket sådan­ne sæt­nin­ger i den­ne arti­kel alle­re­de.

Der­ved gør vi det sam­ti­digt mere tyde­ligt, hvor vi vil hen med tek­sten og hvil­ke erken­del­ser, der ven­ter læse­ren ved at gå vide­re. Vi tea­ser så at sige det næste dopa­min-kick. Lad os prø­ve at se et eksem­pel på en dansk hjem­mesi­de, der alle­re­de gør det­te gan­ske godt.

” Lad os afli­ve myten om den berøm­te guld­fisk – hvor er min blen­der? – og gå til kamp mod de sto­re tekst­mu­re, der er så moder­ne i dag på alver­dens hjem­mesi­der!”

Maga­si­net zet​land​.dk er et godt bud på et onli­ne-medie, der anven­der nog­le af de tek­nik­ker, som vi har skre­vet om i den­ne arti­kel.

Zet​land​.dk – et godt eksem­pel på den nye måde, at ska­be ind­hold på

Skal vi kom­me med et rig­tigt godt bud på et dansk onli­ne-medie, der anven­der nog­le af de tek­nik­ker, som vi har skre­vet om i den­ne arti­kel, kan vi pege på maga­si­net zet​land​.dk. De bru­ger f.eks.:

  • En ani­me­ret over­skrift, som straks fan­ger den besø­gen­des opmærk­som­hed, når de kom­mer ind på siden. Ani­ma­tio­nen sta­ver til­med for­kert en gang imel­lem og ret­ter fejl­en. Det øger opmærk­som­he­den på over­skrif­ten.
  • En kort præ­sen­ta­tion af hver enkelt skri­bent, der for­tæl­ler noget om den­nes til­gang til stof­fet. Så ved vi, hvad der ven­ter os.
  • En sær­lig ”Der­for skal du læse den­ne historie”-sektion i ste­det for eller som sup­pl­ment til man­chet­ten på siden. Sek­tions­over­skrif­ten gør sam­ti­dig noget ved den måde, man­chet­ten skri­ves på, så den bli­ver mere argu­men­te­ren­de og sæl­gen­de.
  • Små ani­ma­tio­ner i artik­ler­nes illu­stra­tio­ner, der går igen i bil­le­der­ne på over­bliks­si­den, som præ­sen­te­rer alle artik­ler­ne. Det har dels en stop-effekt og giver også nog­le gan­ge en erken­del­se i sig selv. F.eks. en ani­ma­tion som viser hvor meget havi­sen omkring Nord­po­len er svun­det ind de sid­ste 35 år.
  • Man­ge citat-sek­tio­ner (flø­de­tekster) som frem­hæ­ver de vig­tig­ste poin­ter i artik­len og opde­ler artik­len i fle­re selv­stæn­di­ge enhe­der.

Sam­ti­dig giver Zet­land mulig­hed for, at du kan høre deres – ofte lan­ge – artik­ler i en oplæst ver­sion. De har til­med udgi­vet en sær­lig lyd-app, som sidens abon­nen­ter kan bru­ge til at konsu­me­re artik­ler­ne med, når de er på far­ten. Geni­alt!

Til kamp mod tekst­mu­ren

Der kun­ne sag­tens arbej­des end­nu mere med især den gra­fi­ske opde­ling af ind­hol­det på Zet­lands sider. Ved at opde­le artik­ler­ne mere tyde­ligt rent gra­fisk – f.eks. med for­skel­lig far­vet bag­grund, som vi har gjort det i den­ne arti­kel – bli­ver det mere nem­me­re for læse­ren at bedøm­me, hvor meget han eller hun skal læse, for at kom­me frem til de enkel­te erken­del­ser. Det gør det mere over­kom­me­ligt at kom­me igen­nem artik­len.

Men Zet​land​.dk ram­mer rig­tig på man­ge af de punk­ter, som er den san­de poin­te af den famø­se Micro­soft-rap­port. Så lad os afli­ve myten om den berøm­te guld­fisk – hvor er min blen­der? – og gå til kamp mod de sto­re tekst­mu­re, der er så moder­ne i dag på alver­dens hjem­mesi­der!

RIV TEKST­MU­REN NED 2

Sådan river du
tekst­mu­ren ned!

TIPS TIL WEB­TEK­STER

Hvor­for vi ikke skri­ver
“rig­ti­ge” SEO-tek­ster!

TIPS TIL WEB­TEK­STER

Om at skri­ve en god og
sam­men­hæn­gen­de tekst

web­te­xts­hop

Vil du ger­ne fin­des på inter­net­tet, men synes det er svært at kom­me til tops i søge­re­sul­ta­ter­ne, så kan vi hjæl­pe. Web­te­xts­hop pro­du­ce­rer con­tent mar­ke­ting og tek­ster til din hjem­mesi­de, der sik­rer dig bed­re pla­ce­rin­ger i søge­re­sul­ta­ter­ne.

© 2018 web­te­xts­hop i/s

WEB­TE­XTS­HOP

Præ­ste­marks­vej 20
4653 Kari­se
Mail: info at web​te​xts​hop​.dk
Tlf.: 29 72 55 73
CVR: 36679220

Få flere besøgende og større konvertering med Power-Words!

Få vores GRATIS e-bog med 710+ PowerWords på dansk og deltag GRATIS i vores mail-kursus i at bruge Power-Words. 

Tak for din tilmelding. Hold øje med vores bekræftelsesmail i din Indbakke eller dit spamfilter.

Share This