RIV TEKSTMUREN NED

Myten om vores guld­fisk-hukom­melse

– og hvad vi rent fak­tisk kan lære af den

Ben­ny Chris­ten Grandahl

Part­ner og Chief Con­tent Offi­cer, webtextshop

Arbe­jder du med online mar­ket­ing og markeds­føring, kender du sikkert antagelsen om, at vores kon­cen­tra­tion­sevne hold­er kor­tere tid end en guld­fisks. Men det er en myte! Den er opstået på grund af en fejl­ci­ter­ing af en Microsoft-rap­port fra 2015. Rap­porten doku­menter­er i stedet en ændring i den måde, vi kon­cen­tr­erer os om at læse ind­hold på net­tet. I stedet for læn­gere peri­oder med dyb kon­cen­tra­tion, kon­cen­ter­er vi os inten­sivt i korte inter­valler. Det bety­der noget helt andet for den måde, vi byg­ger ind­hold til net­tet på, end den berømte his­to­rie om guld­fisken. Så lad os se at få aflivet guld­fisken og komme videre til det, som rap­porten rent fak­tisk kan bruges til.

Myten om vores guld­fiske-hukom­melse han­dler især om, hvem der egentlig bed på kro­gen. Guld­fisken eller den jour­nal­ist, der faldt over en obser­va­tion, der var hevet ud af sam­men­hæn­gen i en rap­port fra Microsoft?

Aldrig har noget forskn­ingsre­sul­tat skabt så meget røre i en hel branche og gener­eret så meget diskus­sion, som da Microsoft tilbage i 2015 offentlig­gjorde en under­søgelse, der blev tolket som om, at vi men­nesker i dag kun kan fokusere på et givent emne i 8,25 sekunder.

Det resul­tat blev blæst op i offent­lighe­den, for­di denne detal­je i under­søgelsen blev præsen­teret på en side på Statisticbrain.com, hvor den var revet ud af sam­men­hæn­gen. Oplysningerne på siden fokuserede nem­lig udelukkende på, at vores atten­tion span – eller på godt dan­sk “opmærk­shedsspænd­vid­de” – er faldet fra 12 sekun­der omkring år 2000 til de førom­talte 8,25 sekun­der i 2015. Det er kor­tere end de 9 sekun­der en guld­fisk evn­er at kon­cen­trere sig om et poten­tielt fødeemne i van­det. Det er der, den famøse guld­fisk kom ind i billedet.

Det blev start­skudet til ideen om bit sized con­tent og affødte en oprørt diskus­sion om Face­books og de mange dig­i­tale dis­trak­tion­ers ind­fly­delse på den men­neske­lige kon­cen­tra­tion­sevne. Kon­klu­sio­nen på den ophed­ede debat var, at vi var blevet en hær af zap­pere, der sprang hov­edløst videre fra post til post på Face­book og fra hjemme­side til hjemme­side fra søgere­sul­tater­ne hos Google. Så det snarlige for­fald af men­neske­he­den syntes umid­del­bart forestående.

.

Think dig­i­tal is killing atten­tion spans?
Think again!

Revet ud af sammenhængen

Under­søgelsen og resul­tatet er kor­rekt, men betyd­nin­gen af den er helt mis­forstået. For giv­er du dig tid til at læse rap­porten, vis­er det sig hur­tigt, at de eneste, der har haft prob­le­mer med kon­cen­tra­tion­sev­nen, er dem, som har videre­formi­dlet sta­tis­tikken fra Microsoft. De har sim­pelthen over­set eller fortrængt den første sæt­ning i rap­portens forord: ”Think dig­i­tal is killing atten­tion spans? Think again” og und­ladt at læse resten.

Deta­jlen med de 8 sekun­ders kon­cen­tra­tion­sevne er hevet ud af sam­men­hæn­gen og blot et lille skridt på vejen til en meget større erk­endelse. Det er den erk­endelse, rap­porten formi­dler og den har en stor ind­fly­delse på den måde, som vi burde opbygge ind­hold­et på vores hjemmesider på.

For det vis­er sig nem­lig, at de mange dis­trak­tion­er som du er udsat for, så snart vi arbe­jder dig­i­talt og den måde de sociale medi­er præsen­ter­er ind­hold på, har gjort noget helt andet ved vores kon­ven­tra­tion­sevne end at forko­rte den. Det kan du læse mere om i det næste afs­nit af artiklen.

Kon­cen­tra­tionsin­ter­valler — Vi kon­cen­tr­erer os intenst om et emne i kor­tere tid, hvorefter kon­cen­tra­tion­sev­nen falder igen.

Vi koncentrerer os i intervaller

Vores mod­reak­tion til de mange afbry­delser er nem­lig, at vi er blevet meget bedre til at kon­cen­trere os i kor­tere inter­valler ad gan­gen. Det er lidt lige som inter­val­træn­ing, hvor du yder alt hvad du kan i nogle få min­ut­ter, og så tager det mere roligt i en peri­ode efterfølgende.

På samme måde er vi blevet meget bedre til at kon­cen­trere os intenst om et emne i kor­tere tid, hvorefter kon­cen­tra­tion­sev­nen falder igen. Hvor lang tid af gan­gen vi kon­cen­tr­erer os, afhænger helt af, hvad der er nød­vendigt. Det er slet ikke her, de 8 sekun­der kom­mer ind i billedet.

Vi er alt­så blevet meget bedre til at kon­sumere viden og lagre den i hukom­melsen. Men så snart det er sket, ser vi ingen grund til at fort­sætte med at kon­cen­trere os om det læn­gere. Så springer vi glad videre til noget andet.

Det skyldes, at det at forstå noget – at få en erk­endelse – giv­er os et dopamin-kick. Det er det samme stof, der udløs­es af en orgasme og alt muligt andet, som får os til at føle os godt tilpas. Så når vi først har forstået en pointe, går vi automa­tisk videre i jagten på et nyt dopamin-kick, for­di vi ved, at det er så nemt at finde i det dig­i­tale miljø, som vi bevæger os i.

Vi gør faktisk bare, som vi altid har gjort

For det er fak­tisk ikke nogen ny adfærd. Vi har altid ejet even til fokuseret at kunne kon­cen­trere os om en enkelt blandt mange forskel­lige ting i en kor­tere peri­ode ad gan­gen. Det har været med til at sikre vores arts over­levelse lige siden urtiden. Er det dyr farligt, som kom­mer der? Bety­der den høje lyd, jeg hør­er, at jeg skal fly­gte? Er det noget spiseligt, som dufter så godt?

Det er den samme evne, vi har over­ført til den dig­i­tale ver­den – og det bety­der, at vi fak­tisk bliv­er end­nu bedre til at ind­sam­le og bear­be­jde infor­ma­tion­er end vi nogensinde har været før. Så rent fak­tisk er vi ikke blevet dum­mere af de mange afbry­delser, vi hele tiden bliv­er udsat for i et dig­i­talt miljø. Vi bruger bare en evne, vi allerede har, til at blive bedre til at klare os dig­i­talt. Hvad det bety­der for den måde, vi skal opbygge ind­hold på vores hjemmesider på, skal vi til at se nærmere på nu.

”Vi har brug for at ændre den måde, vi opbyg­ger ind­hold­et på vores hjemme­side på. Det er nød­vendigt, hvis vi skal fastholde de besø­gende, som vi får ind på de enkelte sider.”

Vi skal tænke indhold på en helt ny måde

Ser vi på ind­hold­et på vores hjemme­side, gør Microsofts rap­port det indl­y­sende, at vi har brug for at ændre den måde, vi opbyg­ger ind­hold­et på vores hjemme­side på. Det er nød­vendigt, hvis vi skal fastholde de besø­gende, som vi får ind på de enkelte sider.

For på trods af alt den snak om guld­fisk og kor­tere atten­tion spans, trækker Google i en helt anden ret­ning, når det gælder mæng­den af ind­hold på en side, hvis den skal have de bed­ste mulighed­er for at komme til at opnå høje plac­eringer i søgeresultaterne.

Hvorfor Google præmierer mere tekst på siderne

Her vis­er under­søgelser fra både Search­Metrics, SEM­rush og Back­linko, at en af de lidt over 200 para­me­tre, der har en stor betyd­ning for Googles vur­der­ing af en giv­en side på din hjemme­side, er mæng­den af tekst på siden.

Det bety­der dog ikke, at du bare skal skrive så meget tekst på siden som muligt for at komme til tops i søgere­sul­tater­ne. Sådan fun­ger­er Googles algo­ritme ikke. Den er holis­tisk og tager sum­men af samtlige af de lidt over 200 para­me­tre i betragt­ning, når din side skal ind­plac­eres i søgeresultaterne.

Det som gør meget tekst på siden vigtig for sidens plac­er­ing i søgere­sul­tater­ne, er, at det giv­er Google en bedre seman­tisk kon­tekst at vur­dere sidens ind­hold på. Der­for vis­er det sig også ifølge førnævnte 3 under­søgelser, at den side der lig­ger på førsteplad­sen i søgere­sul­tater­ne, oftest har lidt min­dre tekst på siden end de efter­føl­gende søgere­sul­tater – for­di den er skrevet bedre og mere præ­cist end resten.

Tekstmuren gør det sværere af få et dopamin-kick

Det bety­der, at vi oftere og oftere bliv­er mødt af en mas­siv tek­st­mur på de hjemmesider, vi kom­mer ind på. Det får folk til helt at opgive at gå i gang med at læse ind­hold­et på siden. For de kan allerede på forhånd se, at de kom­mer til at skulle bruge adskil­lige ”kon­cen­tra­tionsin­ter­valler” på at tygge sig igen­nem hele tek­sten – og der er ikke noget i opsæt­nin­gen på siden, der gør det muligt at gen­nem­skue for dem, hvor meget af tek­sten de skal læse, for at få en af de erk­endelser, der vil give dem det efter­tragt­ede dopamin-kick.

Hvor­dan du så skal håndtere tek­st­muren på siderne på din hjemme­side, kan du læse i det følgende.

Opbyg ind­hold­et på siderne, så point­er og ind­sigter kom­mer som per­ler på en snor.

Gør jeres websider til en perlerække af erkendelser

Skal vi tækkes både Googles ”krav” om meget tekst på siderne og den mere intense måde, vi kon­cen­tr­erer os på, er der med andre ord brug for, at vi opdel­er ind­hold­et på siderne på en måde, der fremhæver og under­støt­ter ”kon­cen­tra­tionsin­ter­vallerne”.

Her er vi ikke ude i at skulle opbryde en side i flere sider med hvert deres bit sized con­tent. Det vil hverken gøre noget godt for folks forståelse eller for sidens plac­er­ing i søgeresultaterne.

I stedet han­dler det om at sam­le en serie af bit sized con­tent på siden og så til­fø­je struk­turelle ele­menter i tek­sten og sidens opsæt­ning, der vis­er hvor det ene kon­cen­tra­tionsin­ter­val slut­ter og det andet begynder.

Sam­tidig skal vi tænke i flere opmærk­somheds­fan­gende ele­menter på siden, som kan tiltrække den besø­gen­des opmærk­somhed, hver gang han eller hun er færdig med et ”kon­cen­tra­tionsin­ter­val”. Vi skal med andre ord skabe en oplevelses på siden med så mange kroge i ind­hold­et som muligt, at vi kan blive ved med at fastholde de besø­gende hele vejen ned gen­nem de mange ord i indholdet.

Det kræver, at du tænker dit ind­hold i flere sekvenser, der hver formi­dler en hver sin erk­endelses­mæs­sige pointe. Det kan også være en rigtig god ide, at fordele disse erk­endelser på flere medi­er og aktivt bruge f.eks. video­er, illus­tra­tioner og billed­er, der giv­er erk­endelser i sig selv. Derved mindskes risikoen for, at de besø­gende beg­y­n­der at kede sig og får lyst til at finde adspre­delse andre steder.

BONUS TRICK

Et andet godt trick er, at give mulighed for, at ind­hold­et kan kon­sumeres på en andre måde end at læse det. Derved kan folk kon­sumere dit ind­hold på tid­spunk­ter af dagen, hvor de ikke kan fore­tage sig andet. Som f.eks. når de kør­er hjem fra arbe­jde eller sid­der i toget. Det sker naturligvis kun, hvis den besø­gende bedøm­mer ind­hold­et på siden til at være så godt, at det er værd at bruge tid på senere.

Tænk animation og interaktivitet ind i dit indhold

Skal du fastholde den besø­gende, så snart ved­k­om­mende kom­mer ind på siden, eller fastholde ham eller hende efter afs­lut­nin­gen af et kon­cen­tra­tionsin­ter­val, kan du også bruge f.eks. små ani­ma­tion­er i sidens illus­tra­tioner. Bevægelsen fanger den besø­gen­des opmærk­somhed og ved at skrive en fæn­gende billedtekst under illus­tra­tio­nen, som giv­er en hur­tig erk­endelses­beløn­ning eller skaber nys­ger­righed om ind­hold­et, kan den besø­gende måske lokkes til at blive.

Det kan også gøres ved at placere inter­ak­tive kom­po­nen­ter på siden. Her skal de besø­gende gøre noget aktivt, for at komme frem til den erk­endelse, som ind­hold­et giv­er. Det ved vi virk­er, for­di vi som men­nesker har en ten­dens til at fuldende det, vi er gået i gang med. Det kaldes for Zeigar­nik-effek­ten, som du kan læse mere om i bok­sen herunder.

Zeigarnik-effekten – sådan får du flere til at slå til

Skal du have flere tilmeldinger til dit nyheds­brev, skal du sørge for, at du har tilmeld­ings­for­mu­la­ren på en sep­a­rat side, som du link­er til, i stedet for en tilmeld­ings­for­mu­lar på samme side.

Klik videre eller swipe for at se hvorfor!

Hvad er Zeigarnik-effekten?

Den litauiske psykolog Bluma Wul­fov­na Zeigar­nik udførte engang et forsøg, hvor hun afbrød den ene halvdel af delt­agerne, mens de var ved at indlære noget nyt. Den anden halvdel fik lov at arbe­jde uforstyrret. Dem som blev afbrudt, huskede bedre stof­fet bagefter!

Klik videre eller swipe for at se, hvad det bety­der for dine tilmeldinger!

Vi vil gerne fuldføre, det vi er gået i gang med

Bliv­er vi afbrudt midt i en han­dling, vil vi gerne tilbage og fuld­føre den. Så ved at du afbry­der dine besø­gende i at tilmelde sig jeres nyheds­brev, for­di de skal klikke videre til tilmeld­ingssi­den, får du flere til at fuld­føre tilmeldingen.

Beløn skimmeren gange 1000

Rådene her min­der meget om de råd, vi nor­malt giv­er folk om at plan­lægge deres ind­hold, så det gør det nemt at skimme siderne.

Så alle de råd som du allerede har hørt om

  • at bruge mange mellemrubrikker,
  • at opdele tek­sten i mange korte afs­nit opdelt i mange korte sætninger,
  • at bruge punktopstillinger
  • at skrive ind­hold­et efter den jour­nal­is­tiske trekant helt ned på afsnitsniveau

for at gøre det let­tere at skimme tek­sten, skal du sådan set bare forstærke ved at opdele sidens design og opsæt­ning, så den fremhæver de enkelte ele­menter end­nu mere. Deru­dover skal du så til­fø­je visuelle og inter­ak­tive ele­menter, der kan tiltrække folks opmærk­somhed, når de er trætte af at læse.

Derved bliv­er det end­nu tydeligere for den besø­gende at iden­ti­fi­cere de forskel­lige dele – og siden kom­mer til at blive mere visuelt ind­by­dende og overkom­melig at komme igen­nem. Hver enkelt del bliv­er en selvstændig ”isflage”, der kan kon­sumeres for sig.

Forstærk den røde tråd med mikro-CTA’er

End­nu en måde du kan sikre dig, at de besø­gende bliv­er hæn­gende, og bruger end­nu et kon­cen­tra­tionsin­ter­val på din hjemme­side, er ved at forstærke den røde tråd i tek­sten på siden med direk­te call to actions, der led­er videre i teksten.

Det kan skrives ind i tek­sten, så det både gør folk nys­ger­rige og direk­te lover dem en ny erk­endelse. F.eks. ”Læs videre og bliv klogere på hvor­for….” eller ”Det led­er os videre til hvor­for så mange men­nesker, ikke ork­er at læse en lang tekst. Det er det næste, vi skal se nærmere på i denne artikel”. Måske har du allerede bemær­ket sådanne sæt­ninger i denne artikel allerede.

Derved gør vi det sam­tidigt mere tydeligt, hvor vi vil hen med tek­sten og hvilke erk­endelser, der ven­ter læseren ved at gå videre. Vi teas­er så at sige det næste dopamin-kick. Lad os prøve at se et eksem­pel på en dan­sk hjemme­side, der allerede gør dette ganske godt.

” Lad os aflive myten om den berømte guld­fisk – hvor er min blender? – og gå til kamp mod de store tek­st­mure, der er så mod­erne i dag på alver­dens hjemmesider!”

Mag­a­sinet zetland.dk er et godt bud på et online-medie, der anven­der nogle af de teknikker, som vi har skrevet om i denne artikel.

Zetland.dk – et godt eksempel på den nye måde, at skabe indhold på

Skal vi komme med et rigtigt godt bud på et dan­sk online-medie, der anven­der nogle af de teknikker, som vi har skrevet om i denne artikel, kan vi pege på mag­a­sinet zetland.dk. De bruger f.eks.:

  • En ani­meret over­skrift, som straks fanger den besø­gen­des opmærk­somhed, når de kom­mer ind på siden. Ani­ma­tio­nen staver tilmed fork­ert en gang imellem og ret­ter fejlen. Det øger opmærk­somhe­den på overskriften.
  • En kort præsen­ta­tion af hver enkelt skribent, der fortæller noget om dennes til­gang til stof­fet. Så ved vi, hvad der ven­ter os.
  • En særlig ”Der­for skal du læse denne historie”-sektion i stedet for eller som sup­pl­ment til manchet­ten på siden. Sek­tionsover­skriften gør sam­tidig noget ved den måde, manchet­ten skrives på, så den bliv­er mere argu­menterende og sælgende.
  • Små ani­ma­tion­er i artik­lernes illus­tra­tioner, der går igen i billed­erne på overb­likssi­den, som præsen­ter­er alle artik­lerne. Det har dels en stop-effekt og giv­er også nogle gange en erk­endelse i sig selv. F.eks. en ani­ma­tion som vis­er hvor meget havisen omkring Nord­polen er svun­det ind de sid­ste 35 år.
  • Mange citat-sek­tion­er (fløde­tek­ster) som fremhæver de vigtig­ste point­er i artiklen og opdel­er artiklen i flere selvstændi­ge enheder.

Sam­tidig giv­er Zet­land mulighed for, at du kan høre deres – ofte lange – artik­ler i en oplæst ver­sion. De har tilmed udgivet en særlig lyd-app, som sidens abon­nen­ter kan bruge til at kon­sumere artik­lerne med, når de er på farten. Genialt!

Til kamp mod tekstmuren

Der kunne sagtens arbe­jdes end­nu mere med især den grafiske opdel­ing af ind­hold­et på Zet­lands sider. Ved at opdele artik­lerne mere tydeligt rent grafisk – f.eks. med forskel­lig farvet bag­grund, som vi har gjort det i denne artikel – bliv­er det mere nem­mere for læseren at bedømme, hvor meget han eller hun skal læse, for at komme frem til de enkelte erk­endelser. Det gør det mere overkom­meligt at komme igen­nem artiklen.

Men Zetland.dk ram­mer rigtig på mange af de punk­ter, som er den sande pointe af den famøse Microsoft-rap­port. Så lad os aflive myten om den berømte guld­fisk – hvor er min blender? – og gå til kamp mod de store tek­st­mure, der er så mod­erne i dag på alver­dens hjemmesider!

RIV TEKSTMUREN NED 2

TIPS TIL WEBTEKSTER

Hvor­for vi ikke skriver
rigtige” SEO-tek­ster!

TIPS TIL WEBTEKSTER

Om at skrive en god og
sam­men­hæn­gende tekst

web­textshop

Vil du gerne find­es på inter­net­tet, men synes det er svært at komme til tops i søgere­sul­tater­ne, så kan vi hjælpe. Web­textshop pro­duc­er­er con­tent mar­ket­ing og tek­ster til din hjemmeside.

© 2016 web­textshop i/s

WEBTEXTSHOP

Præstemarksvej 20
4653 Karise
Mail: info at webtextshop.dk
Tlf.: 29 72 55 73
CVR: 36679220

Sådan bliver din hjemmeside din bedste sælger

Den komplette guide til hvordan du bygger en moderne hjemmeside, der fungerer som en aktiv sælger af de tjenester og ydelser, dit firma leverer!

Du modtager snart download link til bogen pr. mail!

Sådan bliver din hjemmeside din bedste sælger

Den komplette guide til hvordan du bygger en moderne hjemmeside, der fungerer som en aktiv sælger af de tjenester og ydelser, dit firma leverer!

Du modtager snart download link til bogen pr. mail!

Share This