Den bed­ste måde at skil­le sig ud fra kon­kur­ren­ter­ne på!

20 fak­to­rer der ska­ber den bed­ste web­tekst

Skal du skri­ve en god web­tekst, skal du tæn­ke helt ander­le­des, end når du skri­ver til tryk­te medi­er. Tek­sten skal være kor­te­re, mere præ­cis og dis­po­ne­res, så det vig­tig­ste kom­mer først. Vi har sam­let den kom­plet­te gui­de til, hvor­dan du skri­ver de bed­ste tek­ster til din hjem­mesi­de.

Plan­læg tek­sten!

Hav et for­mål med og en plan for tek­sten, før du går i gang med at skri­ve.

Skriv tek­sten!

Skriv tek­sten i et klart og tyde­ligt sprog, og hav altid læse­ren i tan­ker­ne.

Redi­ger tek­sten!

Læs kor­rek­tur, og sørg for, at tek­sten hol­der det, du lover  hele vej­en!

Du ser den­ne side på en mobil eller tab­let! Læser du på en tab­let, så vend din enhed, så du ser siden i landsca­pe-mode. Ellers åbn siden på din com­pu­ter!

Fak­tor #1:

Hvad er
tek­stens for­mål?

Hvad skal tek­sten
gøre for for­ret­nin­gen?

Skal den under­støt­te et eller fle­re for­ret­nings­mål, skal den sæl­ge jeres pro­duk­ter og tje­ne­ster eller til­træk­ke nye besø­gen­de til hjem­mesi­den?

Før du bestem­mer vink­len og emnet for din tekst, er det vig­tigt at være klar over, hvad for­må­let med tek­sten skal være. Skal du skri­ve en pro­dukt­tekst, er for­må­let selv­føl­ge­lig at sæl­ge pro­duk­tet. Skal du skri­ve en arti­kel, er for­må­let med til at bestem­me, den vin­kel du anven­der på emnet. For­må­let for­tæl­ler også noget om, hvil­ket call-to-action tek­sten skal afslut­tes med.

Hvor godt ken­der du din mål­grup­pe?

Tek­stens mål­grup­pe hand­ler ikke bare om demo­gra­fi­ske data, som alder, ind­komst og bopæl? Også inter­es­ser og andre fak­to­rer spil­ler en vig­tig rol­le.

Selv­føl­ge­lig er det vig­tigt at vide, hvor gam­le og hvil­ket køn tek­stens mål­grup­pe har. Men det er end­nu vig­ti­ge­re at vide noget om fak­to­rer, som hvil­ken bil de kører i, hvil­ke film og tv-seri­er de ser, hvil­ke hjem­mesi­der de besø­ger og så vide­re. Det kan du bru­ge som afsæt og til at sik­re, at de refe­ren­cer du bru­ger i tek­sten, er nog­le, som mål­grup­pen ken­der.

Fak­tor #2:

Hvem skal
læse tek­sten?

Fak­tor #3:

Hvad er der i det
for læser­ne?

Hvad skal folk have
ud af tek­sten?

Hvil­ket udbyt­te skal læser­ne have af tek­sten? Hvil­ke aha-ople­vel­ser skal tek­sten give dem, og hvad skal de være ble­vet klo­ge­re på efter at have læst den?

For­må­let med tek­sten og tek­stens mål­grup­pe er med til at give dig en indi­ka­tion af, hvad folk skal få ud af den tekst, du skal til at skri­ve. For er der ikke en gevinst for læse­ren, husker de ingen­ting – eller også gider de slet ikke læse tek­sten. Sørg for at frem­hæ­ve for­de­len i både over­skrift og man­chet.

Hvor­for skal de inter­es­se­re
sig for tek­sten?

Kan læse­ren ikke se en klar rele­vans for dem, så får du dem aldrig til læse tek­sten. Så gør det klart over for dem, hvor­for den er rele­vant?

Du kan lok­ke nok så meget med en klar gevinst ved at læse tek­sten, hvis den ikke har rele­vans for læse­ren. Oftest kom­mer rele­van­sen ud af, hvad mål­grup­pen drøm­mer om at opnå eller fryg­ter aller­mest at miste. Spil på det i over­skrif­ten og ind­led­nin­gen. Så skal de nok bli­ve hæn­gen­de.

Fak­tor #4:

Hvad kom­mer
det læser­ne ved?

Fak­tor #5:

Hvil­ken type tekst
skal du skri­ve?

Hver tekst­ty­pe har sin helt egen stra­te­gi

Der er stor for­skel på, om du skal skri­ve en pro­dukt­tekst, en kate­go­ri­tekst eller tekst til andet ind­hold på hjem­mesi­den. 

Hver enkelt tekst­ty­pe har deres egen opbyg­ning og stra­te­gi. Pro­dukt­tek­ster skal foku­se­re på at ita­le­sæt­te pro­duk­tets for­de­le og få læse­ren til at fore­stil­le sig, hvor­dan det vil være at eje pro­duk­tet. Kate­go­ri­tek­sten skal give over­blik over pro­dukt­ka­te­go­ri­en, og tek­sten til de enkel­te sider på hjem­mesi­den skal opbyg­ges efter den stra­te­gi, der pas­ser bedst til bud­ska­bet. Ene­ste fæl­les­træk er at huske at afslut­te tek­sten med et klart call-to-action.

Fang dine læse­re med rele­van­te eksemp­ler!

Skal du gøre din tekst ekstra rele­vant, er det vig­tigt, at du kan præ­sen­te­re spæn­den­de infor­ma­tio­ner og gode eksemp­ler, som læser­ne kan bru­ge i deres hver­dag.

For at ska­be gode og rele­van­te eksemp­ler skal du ken­de din mål­grup­pe og dens behov, inter­es­ser og ønsker godt. Gå på jagt efter spæn­den­de infor­ma­tio­ner, og byg eksemp­ler, som læser­ne har nemt ved at sæt­te sig ind i og kan gen­ken­de fra deres hver­dag. Beskriv deres pro­ble­mer og udfor­drin­ger, så de kan gen­ken­de dem, og giv dem så en løs­ning, der får dem til at ind­se, hvor geni­al du og dit fir­ma er.

Fak­tor #6:

Saml spæn­den­de infor­ma­tio­ner og byg gode eksemp­ler

Fak­tor #7:

Søge­ords-
ana­ly­se

Hvor­dan skal læser­ne fin­de tek­sten?

Søge­ord­s­a­na­ly­sen er den moder­ne mar­ke­tin­g­a­na­ly­se og for­tæl­ler noget om, hvil­ke ord mål­grup­pen bru­ger, når de søger efter det emne, du skri­ver om.

Der­for er det vig­tigt at få tek­sten til at ran­ke godt for de ord, som mål­grup­pen anven­der. Eller er der jo aldrig nogen, der fin­der din tekst. Sam­ti­dig for­tæl­ler søge­or­de­ne og især de såkald­te long tails en mas­se om, hvad det er for spørgs­mål, de poten­ti­el­le læse­re har om emnet. Der­for er en søge­ord­s­a­na­ly­se en vig­tig del af for­be­re­del­ser­ne, når du skal fin­de ud af, hvor­dan du helt præ­cist skal for­mu­le­re din tekst.

Start med det
vig­tig­ste først!

Ingen gider læse noget på net­tet. Så kom til sagen, start med det vig­tig­ste først og sørg for at tek­sten er så nem at skim­me som muligt.

Brug den jour­na­li­sti­ske nyheds­tre­kant når du dis­po­ne­rer din tekst. Start med nyhe­den – det vig­tig­ste bud­skab – først og uddyb der­ef­ter med de vig­tig­ste detal­jer og afslut med bag­grunds­vi­den. Skriv ger­ne tek­sten, så bud­ska­bet kan læses ud af over­skrift og mel­lem­ru­brik­ker ale­ne. Brug også ger­ne punk­top­stil­lin­ger og opdel tek­sten i man­ge kor­te afsnit.

Fak­tor #8:

Plan­læg
tek­sten

Fak­tor #9:

Over­skrif­ten skal
fan­ge læse­ren

Kort, spe­ci­fik, unik
og vig­tigt!

Sørg for at over­skrif­ten for­tæl­ler læser­ne, hvad de får ud af artik­len og giver dem sva­ret på, hvor­for de bør læse den.

En god over­skrift er brug­bar for læse­ren, net­op for­di den for­tæl­ler udbyt­tet og hvor­for den er vig­tig at læse. Kan du sam­ti­dig få over­skrif­ten til at ind­g­y­de vig­tig­hed og at ind­hol­det er helt unikt, øger du chan­cer­ne for at folk går i gang med at læse tek­sten. Sam­ti­dig skal over­skrif­ten være kort, kon­kret og ram­me lige i plet. Det er svæ­re­re end du tror og tit er den over­skrift du sta­rer med, ikke den du slut­ter med at have til tek­sten.

Man­chet­ten giver tek­stens vig­tig­ste bud­ska­ber og poin­ter!

Man­chet­ten skal sik­re at læse­ren opfan­ger tek­stens bud­skab og vig­tig­ste poin­ter, også selv om de ikke læser andet – og ger­ne give dem lyst til at læse vide­re!

Man­chet­ten er den tekst, der står med fed skrift lige under over­skrif­ten i tryk­te medi­er. Den giver dig hele histo­ri­en, selv om du ikke læser andet. Brug man­chet­ten på sam­me måde på din hjem­mesi­de. Giv tek­stens kon­klu­sion og de vig­tig­ste bud­ska­ber og poin­ter. Så er du sik­ker på, folk får dem med og skri­ver du en fæn­gen­de man­chet, bli­ver de og læser mere.

Husk i øvrigt altid mindst et ind­le­den­de afsnit efter mel­lem­ru­brik­ken, der sæt­ter sce­nen for læse­ren. Først der­ef­ter kom­mer den før­ste mel­lem­ru­brik.

Fak­tor #10:

Man­chet­ten skal over­ta­le læse­ren

Fak­tor #11

Brug man­ge
mel­lem­ru­brik­ker

Und­gå at tek­sten bli­ver en lang tale­strøm af blah, blah, blah.

Mel­lem­ru­brik­ken giver læse­ren over­blik!

Opdel tek­sten med man­ge mel­lem­ru­brik­ker. Det gør tek­sten mere over­kom­me­lig at læse og meget nem­me­re for folk at skim­me.

Hver enkelt mel­lem­ru­brik er et lil­le hel­le i tek­sten, som læse­ren kan læse hen til og så hol­de en pau­se. Dis­po­ner even­tu­elt tek­sten ved kun at skri­ve den som over­skrif­ten og mel­lem­ru­brik­ker­ne og fyld så brød­tek­sten på. Opdel brød­tek­sten under hver mel­lem­ru­brik i man­ge kor­te afsnit – ikke bare en stor tekst­klump.

Gå efter aldrig at have mere end 300 ord mel­lem hver mel­lem­ru­brik – meget, meget ger­ne min­dre!

Lær at elske Enter-tasten!

Gør tek­sten nem­me­re at skim­me ved at bru­ge man­ge kor­te afsnit, der hver frem­fø­rer en enkelt poin­te og er opbyg­get af mak­si­malt 3–4 kor­te sæt­nin­ger.

Jo kor­te­re afsnit, jo mere over­sku­e­lig bli­ver tek­sten. Selv kom­plekst ind­hold kan gøres mere læse­ven­ligt ved at opde­le det i man­ge kor­te afsnit.

Dis­ponér hvert afsnit efter den jour­na­li­sti­ske nyheds­tre­kant. Før­ste sæt­ning er over­skrif­ten. De øvri­ge uddy­ber med detal­jer og argu­men­ter.

Brug også ger­ne kon­klu­de­ren­de afsnit, der kun består af en enkelt sæt­ning.

Fak­tor #12:

Kor­te afsnit med kor­te sæt­nin­ger

Fak­tor #13:

Kor­te sæt­nin­ger
med kor­te ord

Hold hver sæt­ning
under 20 ord!

Hold sæt­nin­ger­ne kor­te. Und­gå at anven­de ind­skud­te sæt­nin­ger, lan­ge led­sæt­nin­ger eller andre ind­vik­le­de sæt­nings­kon­struk­tio­ner – og lær at bru­ge tan­ke­streg i ste­det for ind­skud­te sæt­nin­ger.

Jo kor­te­re sæt­nin­ger, jo let­te­re er tek­sten at for­stå. Opbyg sæt­nin­ger­ne så de uddy­ber hin­an­den og opbyg­ger logi­ske argu­men­ta­tions­kæ­der.

Und­gå at skri­ve sæt­nin­ger med bag­vægt. Sæt det vig­tig­ste – poin­ten – først i sæt­nin­gen og uddyb så med under­byg­gen­de detal­jer i resten af sæt­nin­gen.

Brug aktivt, hand­lings­o­ri­en­te­ret sprog med ”du”. Und­gå pas­si­ve sæt­nings­kon­struk­tio­ner i tred­je per­son med ”man” eller helt uden stedord.

Und­gå mar­ke­ting­flos­k­ler og opblød­ning af ord­ly­den!

Sørg altid for at ord­ly­den er helt klar. Und­gå fyl­dord som ”almin­de­li­ge­vis”, ”gene­relt” eller ”oftest”, med min­dre der vir­ke­lig er uklar­hed om det – og und­gå mar­ke­ting­flos­k­ler som ”skar­pe pri­ser”.

Føler folk først, at du for­sø­ger at sæl­ge dem noget eller pak­ke noget ind, mister tek­sten tro­vær­dig­hed og inter­es­se for læse­ren.

Und­gå også lan­ge ord eller fag­ud­tryk, der ikke er almin­de­ligt kendt – eller sørg for at for­kla­re deres betyd­ning, når du anven­der dem før­ste gang. For­står folk ikke tek­sten, føler de sig talt ned til.

Husk også kor­rekt sta­ve­må­de, gram­ma­tik og kom­ma­te­ring.

Fak­tor #14:

Trim tek­sten

Fak­tor #15:

Brug punkt-
opstil­lin­ger

Anvend punkt-
opstil­lin­ger frem for oprems­nin­ger med kom­ma!

Punk­top­stil­lin­ger er meget let­te­re at over­skue og skim­me end lan­ge oprems­nin­ger adskilt med kom­ma­er. Sam­ti­dig bry­der det tek­sten op og til­træk­ker sig opmærk­som­hed.

Punk­top­stil­lin­ger er popu­læ­re på net­tet, for­di de er nem­me­re at læse. Fak­tisk viser ana­ly­ser fra tyske Sear­ch­me­tri­cs, at de sider der lig­ger højest i søge­re­sul­ta­ter­ne på Goog­le, oftest har fle­re punk­top­stil­lin­ger end lave­re ran­ge­re­de sider.

Der­for bør du altid væl­ge at bru­ge punk­top­stil­lin­ger frem for oprems­nin­ger, når du skri­ver tek­ster på net­tet. Det er også en god ide at kon­ver­te­re kom­plek­se sæt­nin­ger eller anvis­nin­ger til punk­top­stil­lin­ger eller num­me­re­re­de lister.

Frem­hæv tek­stens vig­tig­ste poin­ter som flø­de­tekster!

Cita­ter frem­hæ­ves oftest med en lidt stør­re eller en anden font eller skil­ler sig ud på anden måde. Det kan du bru­ge til at frem­hæ­ve tek­stens vig­tig­ste poin­ter.

Den form for frem­hæv­ning kal­des for flø­de­tekster af de gam­le typo­gra­fer – for­di de er brugt til at frem­hæ­ve ”flø­den” – det vig­tig­ste – i tek­sten.

For­ma­te­rin­gen får flø­de­teksten til at frem­stå lige­som et bil­le­de, der skil­ler sig ud fra tekst­strøm­men og til­træk­ker sig opmærk­som­hed fra den skim­men­de læser.

Der­for øger bru­gen af flø­de­teksten chan­cen for at få over­le­ve­ret de vig­tig­ste poin­ter til sidens besø­gen­de.

Fak­tor #16:

Brug flø­de-
tek­ster og cita­ter

Fak­tor #17:

Brug links
stra­te­gisk

Brug stra­te­gi­ske inter­ne
og husk ekster­ne links!

Inter­ne links bru­ges til at hol­de på læser­ne. Ekster­ne links anven­des til at under­støt­te tek­stens tro­vær­dig­hed. Brug dem stra­te­gisk ned gen­nem tek­sten.

Brug inter­ne links til hen­vi­se læser­ne til andre rele­van­te sider på hjem­mesi­den. Send dem hele tiden vide­re til det mest rele­van­te ind­hold, så de kom­mer godt omkring på siden.

Brug ekster­ne links til andre gode web­s­te­der til at bevi­se over for læser­ne (og Goog­le), at I har lavet en ordent­lig research og byg­ger jeres viden på tro­vær­di­ge kil­der.

Efter­lad aldrig læser­ne
svæ­ven­de i luf­ten!

Hav en plan for, hvor du ger­ne vil have læser­ne hen, og afslut tek­sten med et tyde­ligt call-to-action, der sen­der dem i den ønske­de ret­ning.

Sørg altid for at afslut­te tek­sten med at sen­de læse­ren vide­re i en ny ret­ning. Er det en pro­dukt­tekst, skal de opfor­dres til at købe pro­duk­tet. Er det en kate­go­ri­tekst, skal de opfor­dres til at under­sø­ge pro­duk­ter­ne i kate­go­ri­en.

Er det en arti­kel, skal de opfor­dres til at til­mel­de sig jeres mai­ling­li­ste eller tage kon­takt til jer for at få mere at vide – eller sen­des i ret­ning af andre rele­van­te sider på hjem­mesi­den, så de ikke for­la­der den igen.

Fak­tor #18:

Afslut med
et call-to-
action

Fak­tor #19:

Find de gode
bil­le­der!

- og skriv lan­ge bil­led-
tek­ster, der fan­ger læse­ren.

Et bil­le­de siger mere end 1000 ord, og det rig­ti­ge bil­le­de kan fan­ge læse­ren nem­me­re end selv den mest enga­ge­ren­de tekst.

Find bil­le­der der under­byg­ger den stem­ning, du ønsker at tek­sten skal brin­ge læser­ne i eller illu­stre­re det, tek­sten hand­ler om. Du kan også væl­ge et bil­le­de, der til­fø­rer et humo­ri­stisk ele­ment til siden.

Husk også at skri­ve gode Alt-tek­ster. Goog­le bru­ger dem til at indek­se­re bil­le­det med. Brug de rig­ti­ge søge­ord. Så kan bil­le­der­ne gene­re­re mas­ser af tra­fik i bil­led­søg­nin­ger­ne.

Gør tek­sten til en beskri­vel­se af bil­le­det. Så får syns­han­di­cap­pe­de også en bed­re ople­vel­se af siden, når deres oplæs­nings­pro­gram læser Alt-tek­sten op.

Lever tek­sten op til det,
du har lovet læse­ren?

Udgiv aldrig noget, du ikke har læst igen­nem mindst én gang til, efter du har skre­vet det. Vær kri­tisk, og læs tek­sten med mål­grup­pens øjne. Sva­rer den på deres spørgs­mål og får den alt med?

Tekst er som et par bril­ler. Du ser dem først, hvis de er fed­te­de.

Det gæl­der, uan­set om der er tale om sta­ve-, gram­ma­tik-, ord­de­lings- eller kom­ma­fejl, eller om det er for­di, tek­sten er for­mu­le­ret uklart eller unød­ven­digt knud­ret.

Stop op ved lan­ge ord, lan­ge sæt­nin­ger og lan­ge afsnit. Kan du fin­de et kor­te­re ord, opde­le sæt­nin­gen i fle­re dele eller kni­be afsnit­tet over i to? Så gør det!

Er der sæt­nings­kon­struk­tio­ner, du er i tvivl om? Så læs dem højt for dig selv!

Fak­tor #20:

Læs kor­rek­tur
på dine tek­ster

web­te­xts­hop

Vil du ger­ne fin­des på inter­net­tet, men synes det er svært at kom­me til tops i søge­re­sul­ta­ter­ne, så kan vi hjæl­pe. Web­te­xts­hop pro­du­ce­rer con­tent mar­ke­ting og tek­ster til din hjem­mesi­de.

© 2017 web­te­xts­hop i/s

WEB­TE­XTS­HOP

Præ­ste­marks­vej 20
4653 Kari­se
Mail: info at webtextshop.dk
Tlf.: 29 72 55 73
CVR: 36679220

Sådan bliver din hjemmeside din bedste sælger

Den komplette guide til hvordan du bygger en moderne hjemmeside, der fungerer som en aktiv sælger af de tjenester og ydelser, dit firma leverer!

Du modtager snart download link til bogen pr. mail!

Sådan bliver din hjemmeside din bedste sælger

Den komplette guide til hvordan du bygger en moderne hjemmeside, der fungerer som en aktiv sælger af de tjenester og ydelser, dit firma leverer!

Du modtager snart download link til bogen pr. mail!

Share This